One of Us

Initiativet "One of Us" blev registreret den 11. maj 2012 og var blandt de første europæiske borgerinitiativer (ECI'er), der indsamlede mere end en million støttetilkendegivelser. 

Initiativet opfordrede til juridisk beskyttelse af ethvert menneskes værdighed, ret til livet og ukrænkelighed fra undfangelsen. Hovedformålet var at standse EU-finansiering af aktiviteter, der involverer menneskelige embryoner, navnlig inden for forskning, folkesundhed og udviklingssamarbejde.

Efter afslutningen af underskriftindsamlingen blev initiativet formelt forelagt Europa-Kommissionen den 28. februar 2014 understøttet af attester, der bekræftede gyldigheden af 1 721 626 støttetilkendegivelser. Som led i ECI-processen mødtes initiativtagerne med repræsentanter for Europa-Kommissionen den 9. april 2014, og de fremlagde deres forslag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet dagen efter. 

Kommissionen vedtog sit officielle svar den 28. maj 2014 i form af en meddelelse (se pressemeddelelsen). I sin vurdering bemærkede Kommissionen, at respekten for den menneskelige værdighed, retten til liv og menneskets integritet allerede er forankret i EU's primære lovgivning. Kommissionen mindede også om, at alle EU's udgifter skal være i overensstemmelse med EU's primære lovgivning i henhold til EU's finansforordning. På den baggrund konkluderede Kommissionen, at der ikke var behov for at foreslå ændringer af finansforordningen.

Initiativet "One of Us" skiller sig også ud som et eksempel på, at initiativtagere udnytter ECI-rammen fuldt ud ved at indsende et udkast til retsakt med forslag om tre lovgivningsmæssige ændringer. Derudover udviklede kampagnen sig til en mere langsigtet organisatorisk indsats med oprettelsen af One of Us-sammenslutningen i september 2013, en organisation med status som juridisk person, der blev etableret for at støtte og videreføre initiativets arbejde.

Stærkt netværk af nationale udvalg

Kampagnen byggede på et netværk af nationale udvalg i hele Europa, hvor hvert udvalg havde ansvar for at tilpasse det opsøgende arbejde og mobiliseringen til de nationale forhold. Den decentrale struktur gjorde det muligt for initiativtagerne at kombinere et fælles europæisk budskab med lokalt tilpassede kampagner.

Fokus på indsats, hvor støtten var størst

Initiativtagerne lagde vægt på en stor indsats i lande med veletablerede Pro Life-bevægelser, bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien. Eksisterende organisatorisk kapacitet, aktive civilsamfundsnetværk og offentlighedens kendskab til sagen var med til at skabe et stort antal underskrifter og gjorde det muligt for initiativet at overskride minimumstærsklen i 18 medlemsstater.

Støtte fra fremtrædende aktører og bred mobilisering

Offentlig støtte fra indflydelsesrige religiøse aktører og aktører i civilsamfundet, bl.a. Vatikanet, var med til at gøre initiativet mere synligt og mobilisere støtter i hele Europa. Nationale ambassadører og partnerorganisationer udbredte kampagnens budskab yderligere og opfordrede borgerne til at deltage.

Klare mål og disciplineret kampagnestyring

Initiativtagerne opstillede en række stadig mere ambitiøse mål, fra at nå de nationale tærskler i syv lande til at indsamle langt over en million underskrifter. Denne strukturerede tilgang var med til at fastholde momentum gennem hele kampagnen og gav en buffer mod mulige tab under verifikationsproceduren.

Forberedelse

Grundlaget for "One of Us"-kampagnen blev lagt gennem samarbejde mellem NGO'er fra lande med veletablerede Pro Life-bevægelser, bl.a. Frankrig, Tyskland, Polen, Spanien og Italien. Disse organisationer tog kontakt til ligesindede grupper i hele Europa og opfordrede dem til at oprette nationale udvalg, der kunne styre kampagnen på nationalt plan.

For at støtte koordineringen på tværs af EU bidrog partnerorganisationerne med midler til en central kampagnestruktur med base i Bruxelles, der kunne dække møder, rejser og overordnet kampagnestyring. Samtidig havde hvert nationalt udvalg ansvar for at skaffe de ressourcer, der skulle bruges til egne aktiviteter og eget opsøgende arbejde.

Tilvejebringelse af midler og ressourcer

"One of Us"-initiativet modtog økonomisk støtte fra tre sponsorer på i alt 159 219 EUR.

Bemærk: Du kan finde yderligere oplysninger om støtte og finansiering til "One of Us" på siden om "One of Us"-initiativet i det europæiske borgerinitiativs register. Det er kun bidrag på over 500 EUR pr. sponsor, der skal indberettes.

Kampagnestrategi 

Kampagnen begyndte umiddelbart efter, at initiativet blev registreret.

Initiativtagerne brugte de første fem måneder til først og fremmest at opbygge de strukturer, der var nødvendige for at drive kampagnen i alle EU's medlemsstater. Som de senere forklarede, blev en stor del af denne periode brugt til at skabe den organisatoriske ramme, der var nødvendig for at støtte kampagnen. Først da dette netværk var på plads, gik initiativet over til underskriftindsamling i fuld skala. Derfor blev langt størstedelen af underskrifterne indsamlet i de sidste seks måneder af den forlængede indsamlingsperiode på 18 måneder.

For at skabe opmærksomhed om initiativet og informere borgerne valgte initiativtagerne en bred kommunikationsstrategi, der kombinerede traditionelle og digitale kanaler. De oprettede et særligt websted, havde kontakt med pressen gennem interviews og mediearbejde og var aktive på sociale medier såsom Facebook og Twitter. Denne tilgang med flere kanaler bidrog til at udbrede kampagnen på tværs af landegrænser og få forbindelse til støtter i hele Europa.

En fælles europæisk strategi udgjorde den overordnede retning for kampagnen, samtidig med at hvert nationalt udvalg kunne tilpasse sine aktiviteter til lokale forhold. De nationale udvalg blev opfordret til at finde ambassadører, der kunne gøre opmærksom på initiativet, øge synligheden og motivere borgerne til at underskrive støttetilkendegivelser.

Initiativtagerne byggede deres kampagne op omkring en række stadig mere ambitiøse milepæle:

1. nå minimumstærsklen for underskrifter i syv medlemsstater
2. indsamle en million underskrifter
3. nå op på 1,2 millioner underskrifter for at tage højde for eventuelle ugyldiggørelser under verifikation
4. nå op på 1,5 millioner underskrifter for at styrke initiativets politiske budskab
5. indsamle så mange underskrifter som muligt fra så mange forskellige lande som muligt.

Denne trinvise tilgang bidrog til at holde momentum og gav klare mål gennem hele indsamlingsperioden.

Antal støttetilkendegivelser indsamlet af One of Us pr. medlemsstat

Initiativet blev formelt indgivet den 28. februar 2014 ledsaget af attester, der bekræftede gyldigheden af 1 721 626 støttetilkendegivelser. I alt overskred "One of Us" den krævede nationale tærskel i 18 medlemsstater, hvilket er langt mere end minimumskravet i ECI-forordningen.

Hele tabellen over antallet af støttetilkendegivelser findes på Kommissionens særlige webside.

En af de største udfordringer for initiativtagerne var den tekniske kompleksitet ved at oprette onlineindsamlingssystemet. For at håndtere disse vanskeligheder i de første år efter indførelsen af ECI-instrumentet sørgede Kommissionen for hostingtjenester til initiativtagernes onlineindsamlingssystemer ud over sine forpligtelser i henhold til forordningen, samt teknisk bistand og uddannelse.

Kommissionen indførte også ekstraordinære foranstaltninger for initiativer, der blev registreret før den 31. oktober 2012. Det betød, at støttetilkendegivelser, der var indsamlet frem til den 1. november 2013, kunne tælles med, så indsamlingsperioden blev forlænget ud over de normale 12 måneder.

Da indsamlingsfasen sluttede den 1. november 2013, var omkring 65 % af alle støttetilkendegivelser blevet indsamlet på papir af frivillige, mens de resterende 35 % var indsamlet online. Resultatet viste vigtigheden af stærk lokal græsrodsmobilisering for dette emne.

Formel indgivelse og møder med Kommissionen

Máire Geoghegan-Quinn, kommissær med ansvar for forskning, videnskab og innovation, mødtes med initiativtagerne til borgerinitiativet "One of Us" forud for høringen i Europa-Parlamentet den 9. april 2014 (se pressemeddelelsen). Grégor Puppinck, generaldirektør for European Centre for Law and Justice (ECLJ) og formand for det europæiske udvalg for borgerinitiativet "One of Us", stod i spidsen for delegationen. 

Europa-Parlamentets offentlige høring

Initiativtagerne præsenterede deres initiativ ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 10. april 2014.

Initiativtagere ved den offentlige høring i Europa-Parlamentet. Kilde: Facebookgruppen "ONE OF US"

Europa-Kommissionens formelle svar

Den 28. maj 2014 vedtog Europa-Kommissionen sit formelle svar på initiativet i form af en meddelelse (se pressemeddelelsen). Efter at have vurderet initiativtagernes forslag konkluderede Kommissionen, at den ikke ville fremsætte et lovforslag. Kommissionen bemærkede, at den relevante finansieringsramme for nylig var blevet drøftet og godkendt af både medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, og den fandt derfor ikke, at yderligere lovgivningsmæssige ændringer var nødvendige.

Lovgivningsmæssige virkninger og opfølgning

Selv om Kommissionen besluttede ikke at foreslå ny lovgivning, var initiativtagerne fortsat fast besluttede på at fastholde det momentum, som kampagnen havde skabt. Gennem hele processen holdt de primært støtterne orienteret via e-mails, og de delte detaljerede rapporter om underskriftindsamlingen i hele Europa. Gode resultater i ét land blev fremhævet for at opmuntre og motivere kampagnefolk i andre lande. Efterhånden som flere lande nåede deres nationale tærskler, blev disse resultater brugt til at mobilisere de resterende nationale kampagner og fastholde engagementet på tværs af netværket.

For initiativtagerne var det europæiske borgerinitiativ aldrig tænkt som en enkeltstående indsats. I stedet blev det grundlaget for et mere langsigtet samarbejde mellem organisationer og støtter, der havde fælles mål. Med udgangspunkt i de forbindelser og netværk, der blev skabt under kampagnen, oprettede de One of Us-sammenslutningen, som fortsatte sine aktiviteter på både europæisk og nationalt plan.

"One of Us"-bevægelsens demonstration foran Europa-Parlamentet i Bruxelles i protest mod vedtagelsen af Matic-betænkningen i juni 2021. Kilde: Facebookgruppen "ONE OF US"

Erfaringer viser, hvordan et europæisk borgerinitiativ kan få betydning ud over den umiddelbare lovgivningsproces. Ud over at give borgerne mulighed for at rejse en sag på EU-plan kan det bidrage til at opbygge varige netværk, styrke samarbejdet på tværs af landegrænser og samle enkeltpersoner og organisationer om et fælles langsigtet mål.

Da initiativtagerne gjorde status over kampagnen, pegede de på ét område, hvor de ville vælge en anden tilgang i fremtiden: organisatorisk forberedelse. De fremhævede især betydningen af fra begyndelsen at have en stærkere og mere veletableret struktur i hvert deltagende land. Efter deres opfattelse ville et mere solidt organisatorisk fundament have givet mere tid til at fokusere på indsamling af underskrifter og støttet endnu mere effektiv planlægning på lang sigt. Der er flere oplysninger om opfølgningstiltagene på det europæiske borgerinitiativs websted.

Opbyg dit netværk, før du lancerer

Stærke nationale koordinatorer og pålidelige partnerorganisationer giver din kampagne den struktur og det momentum, der skal til for at mobilisere støtter i hele Europa.

Hold alle orienterede og motiverede

Regelmæssige opdateringer om udvikling hjælper med at bevare entusiasmen, styrke teamwork og tilskynde de nationale kampagner til at lære af hinandens gode resultater.

Planlæg, hvad der skal ske efter en million underskrifter

Brug kampagnen til at opbygge varige netværk og partnerskaber, der fortsat kan fremme din sag, længe efter indsamlingsfasen er slut.

Fokuser på gennemslagskraft, ikke kun på lovgivning

Selv når det er usikkert, om lovgivningen bliver ændret, kan et vellykket initiativ sætte gang i debatten, skabe opmærksomhed og opbygge en stærk bevægelse i hele Europa.

Yderligere oplysninger om "One of Us" findes på initiativtagernes websted og på Kommissionens særlige webside.