Right 2Water

"Right2Water"-initiativet (fulde navn: "Rent vand og sanitet er en menneskeret! Drikkevand er et offentligt gode, ikke en råvare!") blev registreret den 10. maj 2012 og blev det første europæiske borgerinitiativ (ECI), der indsamlede mere end en million underskrifter.

Med initiativet blev Europa-Kommissionen opfordret til at foreslå lovgivning, der gennemfører menneskeretten til rent vand og sanitet, sådan som FN har anerkendt den, og til at sikre, at alle får adgang til disse vigtige ydelser som offentlige tjenester. Kampagnen byggede på den overbevisning, at adgang til rent drikkevand og sanitet er en grundlæggende rettighed, som skal være garanteret for alle

Initiativet blev formelt forelagt Europa-Kommissionen den 20. december 2013, ledsaget af attester, der bekræftede gyldigheden af 1 659 543 støttetilkendegivelser. Som led i ECI-processen mødtes initiativtagerne med repræsentanter for Europa-Kommissionen den 17. februar 2014 og fremlagde deres sag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet samme dag. 

Kommissionen afgav sit officielle svar i en meddelelse inden for tre måneder (som krævet i den første ECI-forordning), den 19. marts 2014 (se pressemeddelelsen). I sit svar forpligtede Kommissionen sig til at handle på flere områder med relation til initiativet, bl.a. ved at øge gennemsigtigheden og fremme innovation. Den foreslog også at revidere drikkevandsdirektivet og indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til at forbedre adgangen til drikkevand, især for de mest sårbare grupper.

Som det første succesfulde europæiske borgerinitiativ viste "Right2Water", hvilket potentiale deltagelsesdemokrati har på EU-plan. Det viste, hvordan borgere fra hele Europa kan gå sammen om en fælles sag, påvirke den europæiske dagsorden og bidrage til politiske tiltag med varig effekt.

Et stærkt eksisterende netværk at bygge videre på

Succesen for "Right2Water" skyldtes i høj grad, at initiativet byggede på en allerede veletableret international bevægelse. Initiativtagerne mobiliserede eksisterende fagforeningsstrukturer, NGO'er, sociale bevægelser og lokale netværk i hele Europa. Det gjorde det muligt for kampagnen hurtigt at nå ud til en bred målgruppe og sikre opbakning i mange EU-lande.

Kombination af europæisk koordinering og stærke nationale kampagner

Det tætte samarbejde mellem de europæiske initiativtagere og de nationale kampagnehold var afgørende. Selv om kampagnen havde et fælles europæisk budskab, tilpassede de nationale koordinatorer slogans, kommunikationsformer og strategier til de lokale forhold for at nå ud til borgerne og gøre initiativet mere relevant for dem.

Tidlig investering i forberedelse og opbygning af koalitioner

Kampagnen nød godt af omhyggelig, langsigtet planlægning. Forberedelserne begyndte nogle år før den officielle lancering og omfattede indsamling af midler, opbygning af alliancer og udvikling af kampagnebudskaber. Den tidlige indsats sikrede, at initiativtagerne havde de nødvendige ressourcer, den nødvendige ekspertise og de nødvendige partnerskaber på plads, da indsamlingsperioden begyndte.

Brug af både traditionelle og digitale medier for at skabe størst mulig synlighed

Det lykkedes initiativtagerne at kombinere kommunikation på sociale medier med omtale i traditionelle medier, så de skabte opmærksomhed og mobiliserede støtte. Tv-programmer, avisartikler og onlinekampagner bidrog alle til at gøre initiativet mere synligt i offentligheden, mens lokale offlineaktiviteter og aktivistnetværk var med til at fastholde engagementet lokalt i hele Europa.

Forberedelse

Oprindelsen til "Right2Water"-kampagnen går tilbage til 2009, hvor European Federation of Public Service Unions (EPSU) besluttede at bruge det nye europæiske borgerinitiativinstrument. For initiativtagerne gav ECI en enestående mulighed for at opbygge en kampagne med en ægte europæisk dimension og fremme samarbejde på tværs af grænser.

Denne langsigtede vision viste sig at være afgørende for initiativets succes. Tre år før initiativet blev officielt registreret, havde EPSU allerede oprettet en særlig fond til at støtte kampagnen og var begyndt at opbygge en bred koalition af partnere. Alliancen samlede udviklingsorganisationer, sociale NGO'er og miljø-NGO'er, kvindeorganisationer, kirker, offentlige vandselskaber og kommuner, som alle stod sammen om et fælles mål.

Som en af initiativtagerne forklarede, havde alle partnere forskellige grunde til at støtte initiativet, men de havde én fælles interesse: at initiativet skulle lykkes.

For at opbygge opbakning i hele Europa trak initiativtagerne på personlige kontakter, EPSU-medlemmer, sociale bevægelser, nationale netværk og europæiske organisationer som Det Europæiske Miljøkontor, Women in Europe, Social Platform og European Water Movement. Dette omfattende netværk var med til at skabe opmærksomhed og mobilisere støtter i forskellige lande og lokalsamfund.

Omhyggelig planlægning var en anden vigtig ingrediens. Initiativtagerne gjorde en stor indsats for at udvikle klare kampagnebudskaber og forberede en strategi i god tid. En national kampagnekoordinator fremhævede, hvor vigtigt det var at udvælge kampagneambassadører med omhu og sikre, at der var tilstrækkelig tid, ressourcer og ekspertise til at håndtere både politiske spørgsmål og de tekniske aspekter af kampagnen.

Initiativtagerne søgte også juridisk ekspertise i forberedelsesfasen. De rådførte sig med pensionerede jurister, som hjalp med at udforme initiativet og sikre, at dets mål blev formuleret klart og virkningsfuldt.

Tilvejebringelse af midler og ressourcer

"Right2Water"-initiativet fik økonomisk støtte fra en enkelt sponsor: European Federation of Public Service Unions (EPSU), en faglig sammenslutning, der repræsenterer offentligt ansatte i hele Europa. EPSU støttede kampagnen med 140 000 EUR.

Gennemførelse 

For at gennemføre kampagnen kombinerede initiativtagerne indsatsen på sociale medier med mere traditionelle kommunikationskanaler. Initiativtagerne brugte flere forskellige kanaler, men fremhævede Facebook-grupper og -begivenheder som særligt effektive redskaber til at mobilisere støtter. Selv om Facebook siden har flyttet fokus fra begivenheder til sider, fremhævede initiativtagerne, at begivenheder fortsat var værdifulde, fordi personer, der havde vist interesse, blev ved med at modtage notifikationer og opdateringer.

Et af kampagnens vigtigste øjeblikke kom, da et indslag i et satirisk tysk tv-program i den bedste sendetid tog initiativet op. Udsendelsen førte til en markant stigning i støtten og skaffede omkring 200 000 ekstra underskrifter. Initiativtagerne forsøgte at gentage succesen i andre lande, men det viste sig at være tidskrævende, og de kunne ikke tiltrække samme opmærksomhed fra de nationale medier. 

Offlinekampagner spillede også en vigtig rolle. Aktivister gjorde initiativet kendt i byer og på arbejdspladser i hele EU og nåede dermed ud til målgrupper uden for de digitale kanaler. Initiativtagerne oprettede et netværk af lokale kontaktpunkter, hvor kampagnefolk kunne dele erfaringer og fortælle om deres aktiviteter. Denne udveksling af idéer gav forskellige grupper mulighed for at lære af hinanden og styrkede kampagnen som helhed. 

Demonstration den 14. maj 2013 på Alexanderplatz i Berlin. Kilde: Europäische Bürgerinitiative (EBI) "Wasser ist ein Menschenrecht" – Neue Zahlen vom 13. Mai 2013 – Berliner Wassertisch.

En vigtig faktor bag initiativets succes var det tætte samspil mellem koordineringen på europæisk plan og de nationale kampagner. Ifølge initiativtagerne blev "hele kampagnen udformet [på en måde, der gav mulighed for] udveksling mellem den europæiske koordinering og de nationale partnere".

Samtidig anerkendte initiativtagerne betydningen af at tilpasse kampagnens budskaber til nationale forhold. En national koordinator forklarede, hvordan sloganet "Rent vand er en menneskeret" i Finland blev ændret en smule til "Rent vand er en grundlæggende rettighed" (Vesi on perusoikeus), en formulering, der vakte større genklang, fordi den afspejlede terminologi, der ofte bruges i forbindelse med den finske forfatning. Erfaringen viste, at koordinering på europæisk plan er afgørende, men at fleksibilitet og forståelse for nationale forhold kan styrke en kampagne betydeligt.

Samarbejdet fandt også sted direkte mellem de nationale partnere. Disse udvekslinger hjalp kampagnerne med at lære af hinanden og udvide deres netværk. Initiativtagerne peger på, at "succesen med indsamlingen i flere lande forklares ved, at antallet af nationale partnere er vokset."

Initiativtagerne mener også, at initiativets mål havde bred appel og i høj grad bidrog til succesen. Som de sagde: "Vand er noget, alle mennesker har brug for i hverdagen, og intet i vores samfund kunne fungere uden vand." Fordi adgang til vand berører alle, kunne mennesker med meget forskellig baggrund identificere sig med kampagnens mål og støtte initiativet.

Ifølge initiativtagerne spillede borgernes bevidsthed om betydningen af adgang til rent vand en vigtig rolle for, at underskriftindsamlingen blev en succes. Emnet vakte stærk genklang hos borgere i hele Europa og gav initiativet medvind fra starten.

Opbakningen viste sig at være særlig stærk i Italien, Spanien og Grækenland, hvor initiativet overgik de oprindelige mål. Disse lande havde på det tidspunkt oplevet nogle af de mest vidtrækkende spareforanstaltninger, bl.a. politikker knyttet til privatisering af grundlæggende offentlige tjenester. Derfor blev initiativets budskab taget godt imod af borgere, der var bekymrede for adgangen til basale tjenester.

Initiativtagerne fulgte løbende kampagnens udvikling og tilpassede deres strategi, efterhånden som indsamlingsperioden skred frem. Efter seks måneder med underskriftindsamling kunne de udpege de lande, hvor opbakningen voksede hurtigst, og koncentrere en ekstra indsats dér. Når den krævede tærskel var nået i en medlemsstat, fortsatte kampagnen med at samle underskrifter for at komme mindst 5 % over tærsklen og dermed skabe en buffer til kontrolprocessen.

Den formelle 12-måneders periode for initiativet sluttede den 10. maj 2013. Kommissionen accepterede dog støtteerklæringer til initiativet frem til den 1. november 2013 på grund af de problemer, som de fleste initiativtagere havde med at sætte deres onlineindsamlingssystemer op i det europæiske borgerinitiativs startfase.  Ved indsamlingsfasens afslutning var 84 % af de 1,7 mio. underskrifter indsamlet online og 16 % på papir.

Antal underskrifter indsamlet i forbindelse med Right2Water pr. medlemsland

Punkterne på diagrammet viser de EU-lande, hvor minimumsantallet af underskrifter, der kræves for at støtte initiativet, er blevet opfyldt. Med i alt 1 659 543 verificerede underskrifter nåede "Right2Water"-initiativet minimumskravene i 13 medlemsstater.

Stjernerne på diagrammet viser de EU-lande, hvor attesterne for støttetilkendegivelserne blev modtaget efter det tidspunkt, hvor initiativet var sendt til Kommissionens behandling. Disse tal indgår ikke i det samlede antal underskrifter. Hele tabellen over antallet af underskrifter findes på den særlige side på ECI-webstedet.
 

Formel indgivelse og møder med Kommissionen

Mødet med Kommissionen, som var repræsenteret ved næstformanden med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og administration, Maroš Šefčovič, fandt sted den 17. februar 2014.

Europa-Parlamentets offentlige høring

Om eftermiddagen den 17. februar 2014, efter mødet med Europa-Kommissionen, præsenterede initiativtagerne "Right2Water"-initiativet ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet (se pressemeddelelsen). Høringen blev arrangeret af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) i samarbejde med Udvalget for Andragender, Udviklingsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Kommissionens næstformand Šefčovič deltog også i høringen.

For initiativtagerne var høringen en mulighed for at komme i direkte dialog med medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er) og Europa-Kommissionen om, hvordan initiativets mål kunne nås. Som de senere forklarede, havde de forventet, at høringen ville give mulighed for en grundig drøftelse af initiativets forslag. Efter deres opfattelse blev dette mål dog kun delvist nået. Selv om flere MEP'er tog ordet under høringen, oplevede initiativtagerne, at debatten om selve initiativet var begrænset. Som de bemærkede: "Der var nogle indlæg fra parlamentsmedlemmer, men der var ingen debat om initiative."

Europa-Kommissionens formelle svar

I sin meddelelse af 19. marts 2014 beskrev Europa-Kommissionen en række tiltag, den forpligtede sig til at gennemføre som svar på Right2Water-initiativet (se pressemeddelelsen).

Et centralt element i Kommissionens svar var et tilsagn om at styrke gennemførelsen af de eksisterende EU-regler om vandkvalitet og forbedre adgangen til sikkert drikkevand i hele EU. For at støtte disse mål annoncerede Kommissionen en offentlig høring i hele EU om drikkevandsdirektivet for at finde ud af, hvordan borgernes adgang til drikkevand af høj kvalitet kunne forbedres.

Kommissionen forpligtede sig også til at øge gennemsigtigheden i vandsektoren. De planlagte tiltag gik ud på at forbedre håndteringen af data om drikkevand og spildevand, undersøge mulighederne for at udvikle benchmarks for vandkvalitet og fremme en mere struktureret dialog mellem interessenter.

I meddelelsen blev det desuden understreget, hvor vigtigt det er at støtte samarbejde og innovation inden for vandforsyning og udviklingsbistand. Det omfattede at fremme partnerskaber mellem vandselskaber, gøre det lettere for medlemsstaterne at udveksle bedste praksis og finde nye muligheder for samarbejde.

På internationalt plan bekræftede Kommissionen på ny sit engagement i at fremme universel adgang til sikkert drikkevand og sanitet gennem EU's udviklingspolitik og sit arbejde for sagen i forbindelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Fortsat arbejde for sagen efter underskriftindsamlingen

Efter underskriftindsamlingen var afsluttet, fortsatte initiativtagerne med at formidle initiativets resultater og holde engagementet blandt støtterne ved lige. For at dele nyheder og information brugte Right2Water-initiativet sit nyhedsbrev gennem hele kampagnen. Allerede inden initiativet var slut, sendte initiativtagerne regelmæssigt opdateringer på forskellige sprog til støtter i de deltagende lande.

Et af kampagnens vigtigste resultater var oprettelsen af et varigt europæisk netværk. De forbindelser og partnerskaber, der blev skabt under initiativet, fortsatte længe efter den formelle afslutning af borgerinitiativsprocessen. Ifølge initiativtagerne havde det at opbygge et langsigtet netværk været et af målene helt fra begyndelsen: "en af idéerne, da det europæiske borgerinitiativ blev lanceret." Deres erfaring viser, at et europæisk borgerinitiativ kan få betydning langt ud over indsamlingen af underskrifter og Kommissionens svar. Et europæisk borgerinitiativ kan også fungere som katalysator for varige partnerskaber, alliancer og fortsat samarbejde mellem organisationer med fælles mål.

Da initiativtagerne så tilbage på kampagnen, fremhævede de den nationale dimension som en af de vigtigste faktorer for succes. Efter deres opfattelse var det afgørende for at nå initiativets mål, at der blev udformet og gennemført stærke nationale kampagner. De understregede, at "arbejdet med at opbygge koalitioner på nationalt plan" er yderst vigtigt, og fremhævede værdien af at investere i lokale partnerskaber og støttenetværk allerede fra kampagnens tidligste faser.

Der er mere information om opfølgning på borgerinitiativet på det europæiske borgerinitiativs websted.

Lovgivningsmæssige virkninger og opfølgning

Efter "Right2Water"-initiativet fulgte en række lovgivningsmæssige tiltag, der skulle styrke adgangen til sikkert drikkevand i hele EU.

Den 1. februar 2018 vedtog Kommissionen et forslag til revision af drikkevandsdirektivet med foranstaltninger, der krævede, at medlemsstaterne forbedrede adgangen til drikkevand, navnlig for sårbare og marginaliserede grupper. Den 16. december 2020 vedtog Europa-Parlamentet formelt det reviderede drikkevandsdirektiv. Det trådte i kraft den 12. januar 2021. Medlemslandene havde indtil den 12. januar 2023 til at gennemføre direktivet i deres nationale lovgivning.

Andre tiltag omfattede et forslag til en forordning om mindstekrav til genbrug af vand, der blev vedtaget i maj 2018, og nye minimumshygiejnestandarder for materialer og produkter, der kommer i kontakt med drikkevand, der blev vedtaget i januar 2024. 

Dette er nogle af de lovgivningsmæssige tiltag, der fulgte efter Right2Water-initiativet. Du kan finde flere oplysninger om EU's regler for drikkevand på Europa-Kommissionens særlige websted.
 

Start med de netværk, I allerede har

Stærke kampagner skabes sjældent alene. Eksisterende alliancer, fagforeninger, NGO'er og græsrodsbevægelser kan skaffe de støtter og den ekspertise og troværdighed, der skal til for hurtigt at mobilisere i hele Europa.

Tænk europæisk, handl lokalt

Et fælles europæisk budskab skaber sammenhold, men nationale kampagner skal kunne tilpasses for at vække genklang hos borgerne. Det kan gøre en stor forskel at tilpasse slogans, sprog og opsøgende arbejde til lokale forhold.

Forbered jer længe før lanceringen

Vellykkede europæiske borgerinitiativer begynder ikke på registreringsdagen. Invester tidligt i at opbygge alliancer, skaffe midler, planlægge kampagnen og udvikle budskaber, så jeres initiativ kan få vind i sejlene allerede fra første dag.

Brug alle tilgængelige kommunikationskanaler

Kombiner sociale medier, traditionelle medier og græsrodskampagner for at gøre initiativet så synligt som muligt. Onlineindsatsen skaber fremdrift, mens lokale arrangementer og aktivister hjælper med at omsætte offentlighedens interesse til underskrifter.

Sørg for, at partnerne holder kontakten gennem hele kampagnen

Regelmæssig kontakt mellem de nationale initiativtagere styrker koordineringen og gør det lettere at dele idéer og god praksis. Samarbejde på tværs af grænser kan hjælpe kampagner med at vokse hurtigere og forblive dynamiske over tid.

Du kan finde yderligere oplysninger om "Right2Water" på initiativtagernes websted og på Kommissionens særlige webside.