I hele Europa presser aktive borgere, studerende, arbejdstagere og naboskabsaktivister allerede på for mere retfærdige, sundere og mere bæredygtige samfund — ofte uden at indse, at de årsager, de kæmper for lokalt, kan vokse til kampagner i hele Europa. Det europæiske borgerinitiativ (ECI) giver dem en klar vej til at skalere deres idéer fra lokale virkninger til politiske ændringer på EU-plan.
Lokale tiltag og deres europæiske potentiale
Et eller andet sted i Europa presser en studerende på for bedre mentale sundhedsressourcer og støtte til unge, en fagforeningsarbejder kæmper for betalt sygeorlov for deltidsansatte i deres region, og en person organiserer protester for bedre genanvendelsesanlæg i et lokalt kvarter. Europas næste store aktivister er allerede derude. Måske ved de det bare ikke endnu.
Disse lokale kampagner kan have en større europæisk indvirkning, end du måske tror, ud over de umiddelbare lokalsamfund. Mange af de spørgsmål, der behandles, hvad enten det drejer sig om studerendes trivsel, rimelige arbejdsvilkår eller miljøbeskyttelse, er områder, hvor Den Europæiske Union (EU) kan handle og føre an. Emner og spørgsmål, der opstår lokalt, kan påvirke EU's politikker. En arbejdsplads kan f.eks. påvirke sociale rettigheder eller arbejdstagerrettigheder. En strandoprydning eller en nabopark kan påvirke den europæiske tilgang til bæredygtighed. Disse spørgsmål går på tværs af grænser og giver genlyd på tværs af kontinentet. Alt, hvad der mangler, er de rette værktøjer og den rette støtte, hvormed disse initiativer kan udvikle sig til EU-dækkende kampagner, der mobiliserer borgere i hele Europa og udformer lovgivning.
Foto af Tommaso Pecchioli / Pexels (Kilde: https://www.pexels.com/photo/people-holding-flags-11636475/)
Europæiske borgerinitiativer som platforme
Det er her, det europæiske borgerinitiativ kommer ind i billedet. Som Europas og verdens eneste tværnationale redskab til deltagelsesdemokrati giver det borgerne en klar mulighed for at mobilisere sig fra bunden omkring de spørgsmål, der betyder noget for dem. Indsamling af en million underskrifter og opbygning af en borgerbevægelse bliver den drivende kraft, der giver synlighed og vægt til en bredere fortalerkampagne.
Klare tendenser fra lokalt til nationalt til europæisk
For at få en bedre forståelse af de emner, der behandles gennem andragender og borgerinitiativer på lokalt og nationalt plan, og dermed mulige tendenser for det europæiske borgerinitiativ, udførte Democracy International forskning i fem EU-lande og i Europa-Parlamentets andragender og kortlagde populære andragender. Mange beskæftiger sig med emner, som EU kan handle på. Initiativtagerne spænder fra NGO'er og græsrodskoalitioner til individuelle aktivister, der ryster deres lokalsamfund.
Tendenserne er tydelige. Sundhed, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og sociale og økonomiske rettigheder er blandt de mest almindelige emner, der rejses, og som tilfældigvis er i fuld overensstemmelse med, hvor EU har kompetence til at handle.
Det er ikke overraskende, at mange af disse lokale kampagner allerede afspejler spørgsmål fra tidligere europæiske borgerinitiativer. Disse græsrodsbestræbelser er ikke kun lokale historier, men de har potentiale til at blive det næste europæiske borgerinitiativ, der rent faktisk påvirker den europæiske politik.
Fra de bayerske marker til Bruxelles - historien om Red bier og landmænd
Det, der begyndte i 2019 som en lille lokal kampagne i Bayern ledet af en håndfuld biavlere og bekymrede landbrugere, er vokset til en af Europas mest synlige miljømobiliseringer. Det første mål var enkelt og presserende: beskytte bestøvere mod skadelige pesticider og støtte landbrugerne i at skifte til agroøkologiske praksisser. Kampagnen byggede på succesen med Bayerns folkeafstemning om Rettet die Bienen ("Red bierne"), som samlede 1,7 mio. underskrifter og blev det mest vellykkede andragende på statsniveau i tysk historie. Det blev iværksat af Det Økologiske Demokratiske Parti (ÖDP) sammen med Bavarian Bird Protection Society (LBV), BUND Naturschutz Bayern (Friends of the Earth Tysklands bayerske afdeling) og Umweltinstitut München, et miljøforsknings- og fortalerinstitut.
Efter folkeafstemningens succes bidrog disse grupper til at inspirere en bredere europæisk alliance. De samme netværk samarbejdede sammen med partnere fra andre medlemsstater med PAN Europe, en ekspert- og aktivistgruppe, om at lancere det europæiske borgerinitiativ"Save Bees and Farmers", der samler miljø-NGO'er, videnskabsfolk og landbrugssamfund i hele Europa under et fælles mål.
Som et europæisk borgerinitiativ gennemgik Save Bees and Farmers hele processen. Underskrifterne blev kontrolleret, initiativtagerne fremlagde deres sag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet, og Kommissionen udsendte et formelt svar med henvisning til igangværende og planlagte foranstaltninger til genopretning af biodiversitet og reduktion af pesticider. Kampagnen opretholdt et stærkt offentligt pres under lovgivningsmæssige debatter, og i juni 2024 vedtog EU formelt forordningen om naturgenopretning, en flagskibslov til genopretning af forringede økosystemer. Arbejdet med pesticidreduktion er fortsat omstridt, men initiativet bidrog til at sætte bindende reduktionsmål og beskyttelse af bestøvere fast på EU's dagsorden.
Bevægelsen vokser fortsat og forbinder landbrugere, videnskabsfolk og miljø-NGO'er på tværs af medlemsstaterne og sporer pesticiddossierer med henblik på langsigtede mål frem til 2035. Samtalen udvides også. I efteråret var Europa-Kommissionen vært for sin første forsamling af unge borgere om bestøvere, der samlede hundrede tilfældigt udvalgte unge for at drøfte fremtidige løsninger.
Gennem grænseoverskridende organisering og konsekvent fortalervirksomhed viser Save Bees and Farmers, hvordan lokal aktivisme kan udvikle sig til en europæisk kraft, der former lovgivning, påvirker den offentlige debat og holder beskyttelse af biodiversiteten i centrum for EU's politik.
Billede: Red bier og landbrugere/det europæiske borgerinitiativ, Bruxelles (2023)
I 2023 indgav en gruppe lettiske fortalere for kvinders rettigheder et andragende med et simpelt, men transformativt mål: at gøre menstruationshygiejneprodukter frit tilgængelige i skolerne. Kampagnen, der blev iværksat af netværket for samarbejde mellem kvinde-NGO'er (Sieviešusadarbības tīkls), havde til formål at sikre, at ingen piger eller unge kvinder ville være nødt til at gå glip af skolen, fordi de ikke havde råd til basale hygiejneprodukter.
Det, der begyndte som en lokal indsats for at genoprette værdighed og lighed, fik snart national opmærksomhed, indsamlede over 12.000 underskrifter og flyttede det lettiske parlament til at tage forslaget under officiel analyse. Kampagnen pressede med succes regeringen til at kræve, at skolerne leverer gratis menstruationshygiejneprodukter, hvilket markerer et stort skridt fremad for ligestilling mellem kønnene og sundhedsrettigheder i Letland. Den omformulerede periodens fattigdom til et spørgsmål om grundlæggende rettigheder snarere end velgørenhed og viste, hvordan lokalsamfundsstyrede initiativer kan omdanne hverdagens uligheder til strukturelle ændringer.
Fra periodefattigdom til politisk forandring – Letlands kamp for menstruationsligestilling
I 2023 indgav en gruppe lettiske fortalere for kvinders rettigheder et andragende med et simpelt, men transformativt mål: at gøre menstruationshygiejneprodukter frit tilgængelige i skolerne. Kampagnen, der blev iværksat af netværket for samarbejde mellem kvinde-NGO'er (Sieviešusadarbības tīkls), havde til formål at sikre, at ingen piger eller unge kvinder ville være nødt til at gå glip af skolen, fordi de ikke havde råd til basale hygiejneprodukter.
Det, der begyndte som en lokal indsats for at genoprette værdighed og lighed, fik snart national opmærksomhed, indsamlede over 12.000 underskrifter og flyttede det lettiske parlament til at tage forslaget under officiel analyse. Kampagnen pressede med succes regeringen til at kræve, at skolerne leverer gratis menstruationshygiejneprodukter, hvilket markerer et stort skridt fremad for ligestilling mellem kønnene og sundhedsrettigheder i Letland. Den omformulerede periodens fattigdom til et spørgsmål om grundlæggende rettigheder snarere end velgørenhed og viste, hvordan lokalsamfundsstyrede initiativer kan omdanne hverdagens uligheder til strukturelle ændringer.
Ligesom det vellykkede europæiske borgerinitiativ "My Voice, My Choice", der voksede fra en lille grænseoverskridende kampagne til en europæisk bevægelse for reproduktive rettigheder, viser det lettiske initiativ, at kropslig autonomi og ligestilling er dybt forbundne spørgsmål i hele Europa. Uanset om fokus er på adgang til abort eller adgang til menstruationspleje, deler disse bevægelser et fælles budskab: Ægte ligestilling mellem kønnene begynder, når ingens krop bliver en hindring for deres rettigheder eller deltagelse i samfundet.
Kunne det sidste regionale andragende, du underskrev, være det næste europæiske borgerinitiativ?
Vores følelse af at høre til begynder lokalt, på de steder, hvor vi vokser op, studerer og bor. Disse velkendte miljøer former, hvordan vi ser verden, og hvad vi bekymrer os mest om. Det er ofte i disse lokale sammenhænge, at vi først genkender problemer og begynder at handle, hvad enten det er ved at starte andragender, tilslutte os foreninger eller organisere lokale kampagner. Det er sådan, civilsamfundet tager form, og hvor energien til kollektiv forandring kommer fra. Men mange af disse spørgsmål rækker langt ud over det lokale niveau. Bekymringer om uddannelse, lighed og miljø forbinder mennesker i hele Europa og afslører, hvor tæt vores personlige identiteter og europæiske realiteter er forbundet.
Det europæiske borgerinitiativ bygger på denne forbindelse ved at gøre lokale tiltag til en europæisk virkning. Gennem forummet for det europæiske borgerinitiativ kan borgerne finde de værktøjer, den rådgivning og den praktiske støtte, der er nødvendige for at fremme deres sag, og omdanne små lokalsamfundsindsatser til kampagner, der påvirker politikken i hele Den Europæiske Union. Enhver europæisk bevægelse begynder med mennesker, der bekymrer sig om, hvad der sker i deres egne samfund, og nogle gange er det netop her, den næste store idé for Europa allerede er ved at tage form.
Om forfatteren:
Maya Kaufmann er European Intern ved Democracy International, hvor hun støtter projekter om borgerdeltagelse og europæisk demokrati. Hun har erfaring med forskning og kommunikation om aktivt medborgerskab i EU og politisk kommunikation. Hun har en Bachelor of Science i internationale relationer og organisationer fra Leiden University, hvor hun specialiserede sig i desinformation og strategisk kommunikation i globale medier.
De holdninger, der gives udtryk for i forummet for det europæiske borgerinitiativ, er alene udtryk for forfatternes synspunkter og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens eller EU's holdning.




Skriv en kommentar