Nationale borgerinitiativer i forhold til de europæiske borgerinitiativer: forholdsmæssigt kræves der flere underskrifter inden for en kortere tidsramme

Selv om mange EU-medlemsstater tillader borgerdeltagelse i lovgivningsprocessen gennem borgerinitiativer, yder ingen støtte til initiativtagere til europæiske borgerinitiativer, som Europa-Kommissionen tilbyder via forummet for det europæiske borgerinitiativ. Dette er et af de vigtigste resultater af en nylig undersøgelse blandt nationale myndigheder fra fjorten medlemsstater om reglerne for og anvendelsen af deres borgerinitiativinstrumenter. 

De nationale borgerinitiativer kræver generelt en højere procentdel af underskrifter og giver initiativtagerne kortere tid til at indsamle dem end tærsklen og tidsrammen for vellykket indsamling af underskrifter af de europæiske borgerinitiativer. 

Den høring, som Democracy International gennemførte mellem marts og juni 2023, havde til formål at indsamle bedste praksis i specifikationerne og processerne vedrørende nationale dagsordensinitiativer eller lignende instrumenter til at indgive andragender, der omfatter indsamling af underskrifter på nationalt plan. Høringen havde specifikt til formål at indsamle regler for initiativtagerne om, hvordan initiativerne skal oprettes, de støttetjenester, der tilbydes initiativtagerne, onlineinfrastrukturen i forbindelse med initiativet, tærskler for indsamling af underskrifter, og om onlineindsamling af underskrifter er en mulighed, hvordan digitale signaturer forvaltes, og minimumsantallet af underskrivere af nationale initiativer på tværs af medlemsstaterne.

Der blev modtaget gyldige svar fra 13 af de 18 lande med værktøjer til borgerdeltagelse: Bulgarien, Danmark, Finland, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Ungarn og Østrig.

Procedurer

Alle 13 lande opererer på samme måde, når det gælder proceduren og specifikationerne for borgerinstrumenter.  I lighed med det europæiske borgerinitiativ kræver nogle nationale myndigheder, at der oprettes en initiativtagergruppe. For det europæiske borgerinitiativ er dette krav en gruppe på 7 EU-borgere, der bor i 7 forskellige medlemsstater. For de 13 lande i dette studie er kravene forskellige fra land til land. 

I Polen skal den f.eks. have et lovgivende udvalg på 15 personer. I Letland skal der være en gruppe på 10 stemmeberettigede borgere. I Finland er kravet en gruppe på mindst 5 borgere, der er berettigede til at stemme med én repræsentant og én stedfortræder. I Ungarn indledes en folkeafstemning med indsamling af underskrifter fra 20 til 30 personer.  

Med hensyn til underskriftsindsamling varierer antallet af underskrifter og den tid, der er afsat til at indsamle disse underskrifter, en smule fra land til land. I borgerinitiativet skal initiativtagerne indsamle mindst 1 mio. underskrifter og samtidig nå minimumstærsklen i mindst syv EU-lande. For det europæiske borgerinitiativ er tærsklerne for underskrifter som en procentdel af den (almindelige) befolkning lavere end for sammenlignelige instrumenter i de fleste af de lande, der er omfattet af undersøgelsen. Bulgarien er f.eks. det eneste land, der ikke har nogen tærskel for det antal underskrifter, der er nødvendigt for at gøre et initiativ gyldigt. Sammenlignet med Letland, som kræver 10 % af landets stemmeberettigede befolkning. Se de specifikke tal for hvert land i diagrammet nedenfor. 

Med hensyn til tidsrammen for indsamling af underskrifter er den tid, der er afsat til indsamling af underskrifter til det europæiske borgerinitiativ, betydeligt længere sammenlignet med de sammenlignelige nationale instrumenter i denne rapport. Initiativtagerne til et borgerinitiativ har 12 måneder (1 år) til at indsamle mindst 1 mio. underskrifter. I Nederlandene og Portugal er der ingen fast frist, og i Spanien er fristen ni måneder. Se de specifikke tal for hvert land i diagrammet nedenfor.

Systemer til indsamling og indsamling af underskrifter online og offline

Fra begyndelsen tilbød borgerinitiativet både onlineindsamling af underskrifter (gennem individuelle indsamlingssystemer og nu udelukkende via det centrale onlineindsamlingssystem) og offline (papir) underskriftsindsamling. Til sammenligning tillader Litauen, Nederlandene, Danmark, Letland, Østrig, Spanien, Slovenien, Finland og Portugal både en onlineindsamling og en offline (papir-) underskriftsindsamling, mens Bulgarien, Polen og Ungarn ikke tillader eller tilvejebringer infrastruktur til onlineindsamling af underskrifter. Slovakiet tilbyder derimod kun et onlineindsamlingssystem uden mulighed for at indsamle underskrifter på papir.

Blandt de lande, der har mulighed for at indsamle underskrifter online, er det kun Spanien, der ikke har et officielt centraliseret system. I Nederlandene, Letland, Portugal og Finland er et alternativt individuelt system, som skal godkendes af hvert land, også tilladt ved siden af det centraliserede system. For at kunne anvende deres eget indsamlingssystem i Finland har initiativtagerne brug for et certifikat fra den finske kommunikationstilsynsmyndighed.  

Hvad angår kravene til undertegnelse af initiativer, er de i det væsentlige de samme som for borgerinitiativet. Underskriverne skal være berettigede til at stemme, de skal være mindst 18 år gamle (undtagen i Letland og Østrig, hvor mindstealderen for andragender er 16 år), og de skal også angive navn, efternavn, adresse og, afhængigt af landet, personligt identifikationsnummer. For lande, der kun arbejder med papirunderskrifter, kræves der altid en håndskreven underskrift. For Danmarks, Finlands og Østrigs vedkommende er det tilladt at anvende nationalt eID.

Bevidsthed

Borgernes bevidsthed om borgerinitiativernes eksistens varierer betydeligt fra land til land. Ifølge de relevante myndigheder i Bulgarien, Litauen, Nederlandene og Portugal er værktøjerne ikke populære og anvendes sjældent. Slovakiet indberettede ligeledes instrumentet som "underudnyttet". Kun 5 lande: Letland, Østrig, Slovenien, Finland og Danmark rapporterede om en vis grad af succes og et relativt højt anvendelsesniveau. I Slovenien er anvendelsen af værktøjet steget særlig siden covid-19-pandemien. I 2022 var der 13 registrerede initiativer, og medio 2023 12 er der allerede registreret nye initiativer. I Letland er der siden 2013, hvor instrumentet blev lanceret, blevet indgivet 46 initiativer. I Danmark er der i de fem år, hvor instrumentet har eksisteret, blevet offentliggjort 1500 forslag på det særlige websted. Tilsvarende har kendskabet til det europæiske borgerinitiativ også været stigende i de seneste 11 år. Siden 2012 er der blevet registreret 103 europæiske borgerinitiativer. Kendskabet til disse redskaber til deltagelsesdemokrati hænger direkte sammen med deres succes. Efterhånden som flere borgere informeres om disse værktøjer, vil flere borgere iværksætte og underskrive initiativer. 

Manglende viden om de respektive nationale instrumenter hang ofte sammen med manglende kommunikationsaktiviteter. Litauen var det eneste land i dette studie, hvor borgerinitiativværktøjet blev offentliggjort i de nationale medier. I de fleste tilfælde er det imidlertid kun statslige websteder, der rapporterer om initiativerne eller oplyser dem om dem: Repræsentanternes Hus i Nederlandene, Folketingets hjemmeside i Danmark og det nationale valgkontor i Ungarn. I Finland fremmer en bred paraply af statslige websteder værktøjet, et af dem, Demokratia.fi, et websted, der anvendes til at formidle demokratitjenester på lokalt, nationalt og europæisk plan. I Spaniens tilfælde anførte de nationale myndigheder, der blev interviewet, ikke at give eller øge bevidstheden om værktøjet. Underudnyttelsen af instrumenterne i disse lande kan således skyldes manglende kommunikation om instrumentet.

Støtte til arrangører

Med hensyn til støtte til initiativtagere er der ingen medlemsstater, der yder støtte til initiativtagere til nationale borgerinitiativer, som kan sammenlignes med den støtte, som Europa-Kommissionen tilbyder via forummet for det europæiske borgerinitiativ. I Nederlandene, Polen, Finland og Letland kan du finde eller anmode om oplysninger om det nationale borgerinitiativ på deres respektive regeringsplatform. Der findes imidlertid ingen direkte hjælpecenter i lighed med forummet for det europæiske borgerinitiativ i nogen af de lande, der deltog i undersøgelsen. Bulgarien er det eneste land, der rapporterede, at bistand til initiativtagerne ydes af NGO'er eller eksterne aktører. 

Med hensyn til finansiering yder de fleste lande ikke finansieringsordninger for arrangører. Finansieringen af initiativer kommer for det meste fra eksterne kilder såsom donationer. I nogle tilfælde skal donationer indberettes. I Finland skal der f.eks. indberettes donationer på over 1 500 EUR pr. donor. Dette svarer til det europæiske borgerinitiativ, hvor støtte- eller finansieringskilder på over 500 EUR skal indberettes. 

Der er kun to lande i dette studie, som adskiller sig fra de andre med hensyn til finansieringsordninger, der er tilgængelige for initiativtagerne: Spanien og Østrig. Østrig er et særligt tilfælde, hvor initiativtagerne skal betale et bidrag til deres initiativ for at blive registreret (622 EUR til registrering og 2 799,50 EUR efter godkendelse af anmodningen). Hvis initiativet lykkes (når op på tærsklen for indsamling af underskrifter osv.), bliver omkostningerne femdoblet, hvilket svarer til ca. 17 000 EUR. På samme måde yder Spanien også finansiering i tilfælde af et vellykket initiativ, dvs. når initiativet når Parlamentet, som kan nå op på 341 000 EUR. Samlet set er tærsklen for at opnå finansiering fra de medlemsstater, der tilbyder den, ret høj.

Læs mere: Forenet i mangfoldighed: en undersøgelse blandt de nationale myndigheder viser store forskelle i borgerinitiativernes popularitet, retlige status og virkning i EU's medlemsstater