Sådan har Stop Glyphosate skabt en lille revolution

Borgerinitiativet, der sætter en stopper for EU's pesticidgodkendelse på hemmelige undersøgelser fra industrien

For at et europæisk borgerinitiativ kan blive en succes, er det ikke nok at indsamle en million underskrifter i hele Europa. Det tager også en Kommission, der er villig til at omsætte kravene fra det forhåbentligt vellykkede borgerinitiativ til et lovgivningsforslag, og et Parlament og Rådet, der er villige til at vedtage dette lovgivningsforslag uden at udvande det. Hvor vigtigt det er for initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ aktivt at følge hele den lovgivningsproces, de har indledt, fremgår af eksemplet med det europæiske borgerinitiativ "Stop Glyphosate" og dets succes med at afskaffe brugen af hemmelige undersøgelser fra industrien til EU's godkendelsesprocedurer.

Billede — Organisatorer af det europæiske borgerinitiativ "Stop Glyphosate", der besøger Europa-Kommissionen i september 2017. Fra venstre til højre: Vytenis Andriukaitis (EU-kommissær for sundhed), Franziska Achterberg (Greenpeace), Martin Pigeon (Corporate Europe Observatory), Jorgo Riss (Greenpeace), Helmut Burtscher-Schaden (GLOBAL 2000 — FOE Austria), David Schwartz (WeMove) Angeliki Lyssimachou (Pesticide Action Network Europe) Mika Leandro (WeMove), Lisa Vickers (Avaaz) og Frans Timmermans (Kommissionen, næstformand).

Det har nu været mere end tre år, men jeg husker det som det var i går. Den dag, hvor den daværende EU-sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis fremlagde et lovgivningsforslag om at bringe hemmeligholdelsen af industrielle studier til ophør. Dette forslag var et officielt svar på det europæiske borgerinitiativ "Stop Glyphosate", som jeg havde den ære at være medarrangør af som repræsentant for GLOBAL 2000 — Friends of the Earth, Østrig. Med dette europæiske borgerinitiativ havde vi krævet et forbud mod verdens mest solgte og yderst kontroversielle pesticid, ukrudtsmidlet glyphosat. Dette blev afvist af os. Vores krav om at sikre, at den videnskabelige evaluering af pesticider med henblik på EU-godkendelse kun er baseret på offentliggjorte undersøgelser, resulterede imidlertid i dette lovgivningsforslag.

Jeg siddte i toget tilbage til Wien fra et ngo-møde i Bruxelles og var netop begyndt at studere lovteksten, da jeg blev indkaldt af en tysk journalist og bedt om min holdning til forslaget. Da jeg kun havde skånet lovteksten og heller ikke er advokat, var mit svar lidt forsigtigt, men stadig ret positivt. Jeg sagde, at hvis den automatiske offentliggørelse af alle industrielle undersøgelser i alle godkendelsesprocedurer faktisk fandt sted (som meddelt af Kommissionen), ville dette ikke være mindre end en lille revolution. 

Det var i april 2018. I mellemtiden har denne lille revolution faktisk fundet sted: Siden den 27. marts 2021 har fødevarerelaterede produkter såsom pesticider, tilsætningsstoffer, emballeringsmaterialer eller genetisk modificerede organismer ikke kunnet godkendes i hele EU på grundlag af hemmelige brancheundersøgelser. Dette er et paradigmeskift og har potentiale til at blive en global banebrydende faktor: For første gang i historien er uafhængige akademiske forskere i stand til at undersøge de fabrikantundersøgelser, som industrien har anvendt i årtier til at hævde, at deres produkter er sikre.

"Og det føler sig virkelig godt at sige over for de mere end en million europæere, der har underskrevet vores borgerinitiativ: din underskrift er slukket ".

Med din støtte var vi i stand til at skabe afgørende lovgivningsmæssige forbedringer i EU. Forbedringer, der vil have en global virkning. Når en studie først er offentliggjort i EU, er det overalt.

De tre afgørende succesfaktorer

Hvis jeg ser tilbage, tæller jeg i alt tre afgørende elementer, der gjorde det muligt at opnå denne succes: For det første var der fortsat stor interesse blandt europæiske borgere, medier og NGO'er for glyphosat. Denne interesse var forankret i en sjælden offentlig række mellem to internationale folkesundhedsorganer, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter (IARC).

"Stridspunktet var glyphosats carcinogenicitet".

IARC's samlede kræfteksperter konkluderede enstemmigt, at stoffet er et sandsynligt humant kræftfremkaldende stof, mens EFSA ikke placerer glyphosat i nogen kræftkategori (end ikke "formodet kræftfremkaldende"). I henhold til EU's pesticidlovgivning ville anerkendelsen af glyphosat som et sandsynligt kræftfremkaldende stof have krævet et forbud mod herbicidet. Denne uenighed, som endnu ikke er løst i dag, gav vores borgerinitiativ den nødvendige tilpasning til at indsamle de én million underskrifter på mindre end fem måneder.

En anden grund til vores succes var, at vores opfordring til gennemsigtighed i kølvandet på denne uenighed blev anerkendt af et stigende antal beslutningstagere i EU som en fornuftig og i sidste ende nødvendig forbedring af den eksisterende retlige ramme. Hvad der havde kostet EU-myndighederne så meget, var den kendsgerning, at deres carte blanche for glyphosat næsten udelukkende var baseret på industrielle undersøgelser, som blev hemmeligholdt, mens WHO's kræftklassificering kun havde været baseret på videnskabelige undersøgelser, der blev offentliggjort.

"WHO's klassificering var således gennemsigtig og åben for videnskabelig kontrol. EU's carte blanche var ikke ".

Kommissionen var ret klar over dette. Allerede i marts 2016 meddelte sundhedskommissær Andriukaitis på en pressekonference, at han ønskede at undersøge, om den offentlige interesse i at offentliggøre undersøgelserne ikke opvejede producenternes interesse i at holde dem hemmelige. Da det stod klart, at svaret var "ja", indledte han lovgivningsforslaget og gik meget langt for at fremme det over for Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og det østrigske formandskab. Sidstnævnte gav mig som østrigsk repræsentant for det europæiske borgerinitiativ Stop Glyphosate mig ære for en fælles pressekonference med kommissæren i Wien. Dette gjorde det muligt for os at henlede opmærksomheden på betydningen af dette lovgivningsinitiativ og det østrigske rådsformandskabs vigtige rolle i forbindelse med dets gennemførelse allerede to måneder inden starten på selve formandskabet.

"Med dette skridt for større gennemsigtighed reagerer vi på europæernes bekymringer", sagde sundhedskommissær Andriukaitis på en pressekonference i Wien: "Jeg håber, at loven kan vedtages inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Dette kræver støtte fra Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Østrigs EU-formandskab kan spille en afgørende rolle i den forbindelse."

Den tredje (og efter min opfattelse vigtigste) faktor var, at vi — dvs. de NGO'er, der havde organiseret borgerinitiativet — havde viljen, ressourcerne og den nødvendige ekspertise til at følge og ledsage lovgivningsprocessen.

Hvorfor var dette så vigtigt? Kort efter offentliggørelsen oplevede Kommissionens forslag om gennemsigtighed en stærk modvind fra den store industri.

Industriens skjulte kamp mod gennemsigtighed

Selv om industrien i sine offentlige udtalelser ikke i tilstrækkelig grad kunne understrege betydningen af gennemsigtighed for dem, spillede de bag kulisserne et andet spil. Internationale sammenslutninger af pesticidproducenter, fødevareindustrien og den kemiske industri malede grove scenarier med konkurrencemæssige ulemper for den europæiske økonomi med negative virkninger for vækst og beskæftigelse. I positionspapirer og skrivelser til Rådets formandskab krævede repræsentanterne for industrien alvorlige ændringer af Kommissionens forslag. For eksempel bør de klart definerede og snævre fortrolighedskriterier i forslaget udvides, og — i modsætning til Kommissionens hensigt — bør fabrikantens undersøgelser ikke offentliggøres i begyndelsen af hver godkendelsesprocedure, men først ved afslutningen heraf. Industrien bør heller ikke skulle bevise, at myndighedens videregivelse af data vil skade dens forretningsmæssige interesser, men bevisbyrden bør ligge hos myndigheden.

Det var indlysende, at disse ændringer inden for branchen, hvis de blev gennemført, ville gøre hensigten med lovgivningen om gennemsigtighed til det modsatte. Ikke desto mindre fandt de afgørende støtte fra ordføreren i Europa-Parlamentets korresponderende miljøudvalg, det tyske konservative medlem Renate Sommer. Hun overtog praktisk talt alle ovennævnte krav fra industrien og integrerede dem i sit udkast til forslag. Det skete i sommeren 2018.

På dette tidspunkt af spillet var det meget velkomment, at Client Earths advokater, en NGO med speciale i miljølovgivning, trådte ind og tilbød os støtte. I en detaljeret juridisk analyse fremhævede de de stærke sider af Kommissionens forslag, som bør bevares, og identificerede samtidig en række konkrete muligheder for yderligere forbedringer.

Stop Glyphosate unites igen

For os var initiativtagerne til ECI, Client Earths juridiske analyse, værd at lægge vægt på guld. Det dannede grundlag for et fælles holdningsdokument, som vi fremlagde på vegne af Stop Glyphosate på en pressekonference i Bruxelles den 14. september 2018. Og det var at blive vores stærkeste redskab til at imødegå industriens forsøg på at udvande forslaget om gennemsigtighed i de efterfølgende måneder. Dette gjorde vi i breve og i samtaler med medlemmer af Europa-Parlamentet, repræsentanter for medlemsstaterne, det østrigske rådsformandskab og Europa-Kommissionen.

Det forhold, at vi var i stand til at overbevise os om vores argumenter, blev synlige i midten af oktober 2018, da den daværende fremskredne status for forhandlingerne i Rådet blev synlig på grund af en lækage.

"Det, vi konstaterede i de lækkede rådsdokumenter, var bedre end alt, som vi ville have tøvet med at håbe".

Rådet havde styrket de positive elementer i Kommissionens forslag, fjernet tidligere uklarheder og sikret eksisterende rettigheder til adgang til miljøoplysninger. Industriens ændringer, som ville have udvandet forslaget om gennemsigtighed ud over anerkendelse, blev imidlertid ikke afspejlet i Rådets holdning.

Chancerne for tidligt at bringe hemmeligholdelsen af industrielle undersøgelser til ophør var således blevet væsentligt bedre. Ikke desto mindre var der stadig nogle alvorlige hindringer, der skulle omgås, og hindringer blev fjernet i løbet af den kommende måned, før sundhedskommissær Andriukaitis i februar 2019 kunne gøre det klart på twitter, at "det første borgerinitiativ nogensinde får vedtaget lovgivning". Disse hindringer kom igen fra den konservative ordfører i Europa-Parlamentets Miljøudvalg, Renate Sommer. Efter at det var blevet klart, at hverken Kommissionen eller Rådet støttede industriens udvandingsforsøg, forsøgte Renate Sommer at udskyde tidsplanen for behandlingen af forslaget til næste lovgivningsperiode. Dette ville have gjort det usikkert, om et nyvalgt Parlament og en ny Kommission ville tage initiativet om gennemsigtighed op igen. Og hvis de gjorde det, ville erhvervsgrenen indtil da have haft tid til at tilkendegive sine ønsker på de afgørende punkter med passende vægt. Det er ganske tænkeligt, at den politiske meningsdannelsesproces ville have fulgt en anden retning i et andet forsøg.

På baggrund af Kommissionens og Rådets overraskelse meddelte Renate Sommer således den 15. oktober 2018 nyhedsportalen POLITICO, at alle parlamentariske grupper var enige om, at forslaget om gennemsigtighed ikke længere skulle afsluttes i indeværende valgperiode. Hun lykkedes næsten dette skub. Men på nuværende tidspunkt viste betydningen af en fjerde succesfaktor sig tydeligt: heldigvis.

Den nødvendige lukkemåde

Denne lidelse sikrede, at vi var på det rette sted på det rette tidspunkt til tidligt at genkende, hvad der var brygning. I kontakt med skyggeordførerne for de andre grupper konstaterede vi, at ikke alle var enige i en afvigelse fra tidsplanen, i modsætning til hvad der blev hævdet. Hverken Kommissionen eller Rådet har gjort det. Som følge heraf blev mange løftestænger sat i gang. Der fulgte et krigstug i Parlamentet, som syv dage og endnu flere gruppemøder senere skulle kulminere med nyhedsportalen POLITICO, der den 23. oktober skrev, at Parlamentets Miljøudvalg var i færd med at vende tilbage til den oprindelige tidsplan.

Luck var også en afgørende faktor i flere afstemninger, hvor en udvanding af lovteksten ofte kunne besejres af en margen på kun få stemmer. Efter at Renate Sommers ændringsforslag heller ikke fik flertal ved den første afstemning på plenarmødet den 11. december, indledte hun et sidste forsøg på at "dræbe" forordningen, som hun beskrev som "farlig" for EU. I et usædvanligt træk anmodede hun plenarforsamlingen om at forkaste Kommissionens forslag i sin helhed.

Den 11. december 2018 appellerede ordfører Renate Sommer til plenarforsamlingen om at forkaste forslaget om gennemsigtighed som helhed. 244 MEP'er — de fleste af dem fra Det Europæiske Folkeparti — fulgte derefter hende og stemte imod lovforslaget, 60 andre undlod at stemme, men flertallet af 360 MEP'er stemte for forslaget om gennemsigtighed. Renate Sommer trådte tilbage.

Renate Sommers tilbagetræden banede vejen for en konstruktiv og intensiv trilog, der begyndte i begyndelsen af januar 2019 og blev afsluttet med succes i februar.

Gennemsigtighed — en forudsætning, men ingen garanti for tillid

En af EU-Kommissionens vigtigste bevæggrunde til at bringe hemmeligholdelsen af industrielle undersøgelser til ophør havde været en styrkelse af tilliden til EU's godkendelsessystem og de involverede institutioner. Og ja, det er sandt, at gennemsigtighed er en forudsætning for tillid. Men det er på ingen måde en garanti for den. I sidste ende er det kvaliteten af det, der bliver synligt gennem gennemsigtighed, der er afgørende for tilliden. For så vidt angår godkendelsesproceduren for pesticider vil dette på den ene side være den videnskabelige kvalitet af de tidligere hemmelige brancheundersøgelser og på den anden side kvaliteten af myndighedernes evaluering af disse undersøgelser.

EU's igangværende fornyede godkendelse af glyphosat fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (EChA) er den første procedure, der gennemføres i overensstemmelse med de nye gennemsigtighedsregler. Dette skyldes, at Glyphosate Renewal Group har fremlagt sine undersøgelser og dermed gjort det muligt for uafhængige tredjepartsforskere at foretage en videnskabelig undersøgelse. Dette har for nylig ført til kritiske vurderinger af den videnskabelige kvalitet af industriens genotoksicitetsundersøgelser og autoritetens nøjagtighed i vurderingen af industriens undersøgelser af gnaverkarcinogenicitet (den uafhængige evaluering af sidstnævnte var tidligere blevet muliggjort af en dom fra EU-Domstolen). Hvordan myndighederne vil behandle disse kritiske vurderinger fra uafhængige forskere, vil afgøre, om Den Europæiske Union vil være i stand til at genoprette borgernes tillid til EU-institutionerne og godkendelsesprocedurerne. Glyphosat, som var den udløsende faktor for EU's nye gennemsigtighedsordning, vil også blive lakmusprøven for dets funktion.