The impact of the COVID-19 pandemic on the ECI implementation and future topics

Addressing the recent COVID-19 pandemic, the European Union has found its self in an unfamiliar form of crisis management. The actions that were executed by the EU member states lacked supervision and coordination; therefore, did not assure all commitments of the member states were well respected. We must construct consistent and binding procedures for all member states of the European Union, in case of such. It is essential to institute a common platform in order to avoid violations of human rights, notably focusing on cybersecurity and the right to privacy. This must be undergone with the aim to assure the security, personal data protection, and values the European Union stands for since its creation. It is fundamental to create a legislative tool that member states can refer to when assuring its citizen's rights and in case of breach will be penalized. In this context, we are addressing states that have declared an emergency situation defined by the Art. 5 of the Constitutional Act no. 227/2002 Coll; where the circumstances under which the state of emergency was declared were clearly unjustified, i.e. Slovakia. States are therefore acquiring exceptional rights over their population; that is to say, monitoring of its citizens residing within a given territory through telecommunications and private companies. As we do not have to further develop, this raises many questions concerning human rights in regard to European citizens. The measures must concern both private and professional activity, which is currently highly concentrated within the cyberspace. This concerns programs such as Zoom that are rapidly rising in popularity; even though, security professionals warn the lack of default settings as not safe. That is to state one example of many. Emphasizing the necessity to act, the European Union must be prepared to assure the security of its citizens while respecting human rights in case of the second wave of COVID-19 or any other possible pandemic.   

In theory the ECI would seem to be a wonderful way to encourage citizen participation, in that it enables a group of citizens to ask the European Commission to prepare a legislative proposal on a specific issue of interest to them. However, even before the COVID-19 pandemic, it received a lot of criticism.

Firstly, citizens have to invest a lot of time and effort in their projects, and there is very little prospect of a successful outcome. The figures show that although quite a lot of projects are accepted for registration, very few go on to have a legislative follow up by the European Commission. There is also a lack of transparency at the initial stage because the examination of the project takes place behind closed doors. Even when the project is successful and obtains one million signatures, the Commission is not obliged to take legislative action; in fact, there is no particular pressure on it produce legislation. The whole process is very slow and cumbersome and can take up to two years because of the various stages involved (the collection of signatures takes a year).

One improvement would be to simplify the collection of signatures so that it is quicker and less complicated to set up. Another measure, which has been proposed by Carnegie Europe, in order to put more pressure on the Commission to take action, would be hold hearings and debates in the national parliaments and the European Parliament at a much earlier stage in the procedure. This would also promote the ECI and publicise the very interesting projects that had been put forward but that the public was completely unaware of. Furthermore, given that coronavirus pandemic has impacted all sectors and made it more difficult to coordinate the preparation of a project, a special more flexible procedure should be put in place in crisis situations.

Under Article 1 of Regulation (EU) 2019/788 of the European Parliament and of the Council of 17 April 2019, on the European citizens' initiative, EU citizens are empowered to petition the European Commission to submit a legislative proposal on any EU-related matter, which they feel needs addressing. In order for an initiative to be admitted by the Commission, ECI organizers must obtain at minimum one million signatures (Article 3(1)(a) of Regulation (EU) 2019/788). 

With the current COVID-19 pandemic, however, it has become increasingly difficult (if not impossible) for ECI organizers to carry out their campaigns and obtain signatures on paper (Council of the EU, 2020). 

In an effort to remedy the situation, the European Commission has submitted a proposal in which it proposes, among other things, to extend the collection period by 6 months (ibid, 2020). 

In addition to the Commission's proposal, I would suggest that campaigning be carried out online. Concretely, ECI organizers could use social media platforms (such as Facebook, Instagram, Twitter, Youtube, etc.) along with video-conferences to promote their initiatives and discuss ideas. I would also suggest that the collection of signatures be conducted electronically (at least until the situation reverts back to "normal").

While this will in no way replace campaigning in person, it is the best viable option available in that it preserves citizens' right to freedom of expression.

That being said, the EU will have to remain vigilant. While digitalisation may have its perks (its rapid and efficient), it can also pose some issues such as misinformation, hacking, identity theft, etc., which could violate fundamental rights as enshrined in the European Declaration of Human Rights (1950).

Det europæiske borgerinitiativ er en stor metode for de europæiske borgere til at give udtryk for deres bekymringer og drøfte afgørende emner, der har betydning for dem. i teorien forener det folk for at få et bestemt emne, og med tilstrækkeligt antal underskrifter kan man henvende sig til Europa-Kommissionen med henblik på yderligere udvikling. På grund af den seneste pandemi af Covid-19 har der imidlertid været mange forsinkelser og hindringer, der har "stoppet" denne proces. 

Mange anfører, at det europæiske borgerinitiativ har modtaget kritik længe inden pandemien. Med spørgsmål som langvarige processer, manglende gennemsigtighed og usikkerhed med hensyn til at gennemføre ændringer, når lovgivningen når ud til Kommissionen. De tidlige faser kræver meget tid og en stor indsats for at iværksætte en lovgivning med en meget lav succesrate for lovgivningen. Desuden er fristen for at modtage underskrifter et år, og de resterende foranstaltninger kan tage endnu et år. Desuden er gennemgangen/drøftelsen af lovgivningen ikke offentliggjort, mens den finder sted og giver således ikke borgerne nogen gennemsigtighed. Alle disse vigtige spørgsmål var ikke blot til stede, men havde stor indflydelse på det europæiske borgerinitiativ og dets forum inden pandemien. Situationen er derfor kun blevet værre siden Covi-19. 

Det har været meget vanskeligt for folk at gennemføre deres programmer og være i stand til at gennemføre EU-lovgivningen og gøre det næsten umuligt at opnå stemmer. Men med det europæiske borgerinitiativ 2.0 er det nu lettere at underskrive initiativer på nettet med meget få personoplysninger. Jeg anbefaler kraftigt, at der udvikles et onlineforum, der letter hele processen fra start til slut. Samt etablering af en stærk tilstedeværelse på de sociale medier, som er let tilgængelig for alle europæere. Endelig bør alle de problemer, som pandemien rejser, især med hensyn til menneskerettighederne og borgernes privatliv, i høj grad fokuseres på i den kommende periode.

For at imødegå virkningerne af Coronavirus-pandemien i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske borgerinitiativ og skabe meningsfyldte kommentarer blandt de fremragende bidrag fra mine kolleger har jeg valgt at se på de seneste erfaringer.

ECI'et repræsenterer den grad af vertikal integration i den politiske beslutningsproces, som EU sigter mod. Det betragtes som det "første tværnationale redskab for deltagelsesdemokrati". I det mindste i teorien er det europæiske borgerinitiativ et vidnesbyrd om EU's succes i dets massive engagement i en kontinental styring på kontinentalt plan, samtidig med at de demokratiske og pluralistiske værdier bevares og fremmes. I praksis har det europæiske borgerinitiativ imidlertid i praksis været en magnet for kritik fra aktivister og repræsentanter for EU. Disse frustrationer fremgår meget tydeligt af denne 2015-samtale med EU-parlamentarikeren (på daværende tidspunkt) György Schöpflin (https://www.youtube.com/watch?v=rYr3t9Yhrqk). "Failure kan være en smule alt for kraftig," siger Schöpflin, "men det er ikke en succes". Dette skyldes almindeligvis de restriktioner, der er angivet i de øvrige bidrag til denne tråd.

Meget af EU's og ECI's kreditværdighed, mange af kritikken af Schöpflin og aktivisterne i videoen, der var indeholdt i videoen, blev behandlet i en omfattende reform af det europæiske borgerinitiativs platform i 2020. Initiativet, som kaldes "ECI 2.0", blev lanceret den 1. januar 2020. Platformen kom med en forenklet registreringsmekanisme og en inddragelse af forummet for at fremme et større engagement og en større diskussion med hensyn til det europæiske borgerinitiativ (ændringer i registreringen af underskriftsindsamlingerne & underskriftsindsamlingerne samt en eventuel ændring af udviklingen i emner som styret af forummet). disse ændringer er potentielt banebrydende og forsøger at måle, om de har været effektive eller ej, så snart deres gennemførelse er en udfordring, selv før den nuværende krise tages i betragtning. På grund af de omstændigheder, som CODM-19-pandemien har medført, har EU desuden ikke været i stand til at fremme og afholde en workshop om denne nye platform samt håbet. (illustreret ved arrangementet "ECI 2.0" af 6. marts 2020, som er blevet forsinket indtil videre; Https://citizens-initiative.europa.eu/conference-european-citizens-initiative-20-design-engage-impact_en)

Dette giver også anledning til nye spørgsmål. Hvordan kan EU virke som katalysator for gennemførelsen og vedtagelsen af det nye "ECI 2.0" i klima-19-klimaet? Kan EU medtage nogle af de reformforslag, der er fremsat af andre i denne tråd (sociale netværk under kampagner og onlineunderskriftsindsamlinger osv.) i projektet "ECI 2.0" eller et lignende reforminitiativ i den nærmeste fremtid?

Starten på 2020 var for mange af os en joyful begivenhed, som blev fyldt med håb for de kommende ti år. For så vidt angår de europæiske borgere startede sundhedskrisen i provinsen Wuhan langt fra deres bekymringer, før de stod over for virkeligheden og den store betydning af denne sundhedskrise. Fra nu af er 2020 indbygget Covid-19. I maj besluttede EU's ledere at forelægge et forslag til en genopretningsplan for en forhøjelse på kort sigt af 750 mia. EUR i EU-budgettet og et revideret langsigtet budget. Den Europæiske Unions svar fokuserer på fire forskellige prioriteter: begrænsning af spredningen af virus, forskning i behandlinger og vacciner, tilvejebringelse af medicinsk udstyr og støtte til job, virksomheder og endelig økonomien. Hvad med det europæiske borgerinitiativ (ECI), som allerede er blevet midlertidigt frataget sin ret til fri bevægelighed, er et effektivt deltagelsesdemokrati, der påvirkes negativt af krisen? Da ECI er et centralt element i afsnittet om deltagelsesdemokrati i Lissabontraktaten, gør det det muligt for EU-borgerne at finde frem til et fælles anliggende og opfordre til handling.

Den grundlæggende ramme for europæisk kritisk infrastruktur er fastsat i artikel 11, stk. 4, i TEU, og i artikel 24, stk. 1, i TEUF gives der nærmere oplysninger om de generelle principper for procedurer og vilkår. I 2020 havde Kommissionen til hensigt at videreudvikle det europæiske borgerinitiativ og gøre proceduren mere tilgængelig. Men med sundhedskrisen synes indsamlingen af underskrifter at være kompliceret og accepten af projektet, eftersom Den Europæiske Union har prioriteter, der er forbundet med den aktuelle krise. Initiativet fra 2020 til at sætte skub i det europæiske borgerinitiativ udvider allerede underskriftsindsamlingen på seks måneder, men med begrænset kontakt kan dette ikke være tilstrækkeligt. I en digital tidsalder bør vi imidlertid drage fordel af de teknologier, der er til rådighed. Dette vil gøre processen mere synlig og gøre processen mere gennemsigtig og gøre processen mere tilgængelig.

En vigtig ændring, som Covid-19 kan medføre, er initiativerne. I forslaget fra Europa-Parlamentet og Rådet anføres det, at de nye initiativer skal hænge sammen med den virkning, som Cvid-19 har forårsaget.

Siden 2011 er kun fire initiativer blevet godkendt, hvilket viser, at det er vigtigt at gøre det mere tilgængeligt.

CODM-19 har haft en enorm indvirkning på den måde, EU og de globale funktioner fungerer på, det har haft en alvorlig indvirkning på vores menneskerettigheder og frihed. Så meget som disse sidste måneder er blevet fyldt med negative begivenheder, har den også gjort det muligt for os at se, hvilke emner der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. ECI'et og Den Europæiske Union har fokuseret på et stort flertal af emner, herunder vigtige emner såsom klimaændringer, men andre vigtige emner som privatlivets fred har ikke fået den rette opmærksomhed. I forbindelse med privatlivets fred blev privatlivets fred et følsomt emne, da der blev indført telefoniske og ikke-sikrede onlinekonferencer.

Mange lande i og uden for Den Europæiske Union har brugt app-sporingsteknologi til at bekæmpe Covid-19, nogle dele oplysninger med hinanden såsom USA's dataindsamling med Tyskland og Italien. Debatten om at sikre EU-borgernes sundhed og privatlivets fred er en lang og kompliceret debat. Jeg medtog dette emne i drøftelserne, da det er et eksempel på, hvor let private oplysninger såsom placering og dataindsamling kan indsamles og videregives. Loclock-down viste kun et aktuelt spørgsmål om privatlivets fred, så længe Cvid-19 mange regeringer og private virksomheder har indsamlet brugerdata, selv om de ikke skjuler dem udtrykkeligt. Det mest bemærkelsesværdige eksempel, som var kendt for et par måneder siden, men først for nylig, er, hvordan den populære sak TokTok har indsamlet brugerens telefondata og sendt alt til det kinesiske selskab TikTok.

Der er behov for at ændre konceptet for det europæiske borgerinitiativ, og der skal også tages hensyn til udviklingen i emnerne. Uden at gå bort fra andre vigtige emner som klimaforandringer, det europæiske borgerinitiativ og EU er det absolut nødvendigt, at privatlivets fred prioriteres højere, da det er langsomt, men sikkert, at EU's borgere mister en af deres vigtigste menneskerettigheder, nemlig deres privatliv. 

Det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der giver borgerne mulighed for at påvirke EU's politik. Det betragtes som det "første tværnationale redskab for deltagelsesdemokrati". Siden oprettelsen i 2011 har kun fire initiativer nået det krævede antal underskrifter (Right2Water, One of Us, Stop Vivisection og Ban Glyphosate), og kun den seneste har nået parlamentet (2014) og kan blive en realitet. Dette illustrerer, hvor svært det er at påvirke EU's politik.

Da pandemien imidlertid har vist os, er et stærkt og forenet civilsamfund mere nødvendigt end nogensinde, og det europæiske borgerinitiativ kan i høj grad bidrage hertil. Hvordan kan det europæiske borgerinitiativ blive det værktøj, som alle europæiske borgere bruger til at anmode Den Europæiske Union om hjælp? Hvordan kan det europæiske borgerinitiativ blive det deltagelsesorienterede værktøj, det skal have?  

Mit forslag er, at ECI skal gøre sit forum mere synligt ved at gøre en kampagne på de sociale medier for at hjælpe folk med at få mere at vide om ECI'et. Det tog mig tid til at høre om det europæiske borgerinitiativ. Efter min opfattelse bør det europæiske borgerinitiativ præsenteres som det, det er: et godt redskab til fremme af demokrati og menneskerettigheder på tværs af grænserne. Dette bør fremmes via sociale medieplatforme (Facebook, Twitter, YouTube eller Instagram) og endda aviser fra de forskellige EU-lande. En anden måde at gøre dette på er ved at føre kampagner i EU-institutionerne, blandt institutionens ansatte, og også på universiteter i Bruxelles og i alle Den Europæiske Union.Det europæiske borgerinitiativ kan også skabe en YouTube-kanal, hvor det kan forklare de forskellige initiativer, der er blevet drøftet i øjeblikket. Dette kan lette processen for indsamling af underskrifter og fremme offentlighedens deltagelse i det europæiske borgerinitiativ.