Styrkelse af borgerne, styrkelse af Europa: Det europæiske borgerinitiativ som et redskab til modstandsdygtighed

I en tid, hvor global usikkerhed og demokratisk udmattelse truer borgernes engagement, er det europæiske borgerinitiativ en stærk påmindelse om, at demokrati i Europa ikke kun handler om repræsentation – det handler også om deltagelse. Ved at give borgerne mulighed for at sætte deres bekymringer direkte på EU's dagsorden styrker det europæiske borgerinitiativ tilliden mellem europæerne og deres institutioner og beviser, at enhver underskrift kan bidrage til at forme Unionens fremtid.

Dette budskab var kernen i en workshop, der blev afholdt af European Citizen Action Service (ECAS) under topmødet om offentlige anliggender i Bruxelles den 6. november 2025. David Knight fra Europa-Kommissionens Šefčovič-kabinet sluttede sig til deltagere fra EU-institutionerne, civilsamfundet, den akademiske verden og den private sektor for at reflektere over, hvordan deltagelsesdemokratiske værktøjer — fra borgerpaneler til onlinehøringer — kan gøre politikudformningen mere inklusiv og modstandsdygtig.

Et unikt tværnationalt instrument 
for demokratisk deltagelse

David Knight beskrev borgerinitiativet som et "unikt redskab under udvikling", der sætter europæerne i stand til at foreslå spørgsmål af betydning for hele EU direkte til EU-institutionerne — 

"mere vigtigt nu end nogensinde" 

Han understregede, at demokratiske værdier kommer under pres i en stadig mere ustabil verden.

Femten år efter det europæiske borgerinitiativs oprettelse — og fem år efter revisionen af forordningen — vokser det fortsat som en hjørnesten i deltagelsesdemokratiet. Det giver borgerne en konkret mulighed for at påvirke EU's politik nedefra og op, hvilket gør Unionen mere lydhør over for offentlige prioriteter.

Femten års fremskridt og reformer: håndgribelig indvirkning på EU's politik

Siden lanceringen er der registreret 121 initiativer. Reformen i 2019 af forordningen om det europæiske borgerinitiativ og dens ikrafttræden i 2020 medførte store forbedringer: færre afslag på registrering, enklere procedurer og nye værktøjer såsom det centrale onlineindsamlingssystem, totrinsregistreringsprocessen og forummet for det europæiske borgerinitiativ — som giver initiativtagerne juridisk ekspertrådgivning og kampagnerådgivning. Denne udvikling har gjort processen mere gennemsigtig, tilgængelig og brugervenlig. 

Knight pegede på flere europæiske borgerinitiativer, der allerede har formet EU's politik:

• Retten til vand, som bidrog til revisionen af drikkevandsdirektivet.
• Save Bees and Farmers and Ban Glyphosate, som ansporede til debat på EU-plan om biodiversitet og pesticidregulering.

Mens nogle arrangører fremhævede udfordringer med tempoet i opfølgningen, understregede Knight, at 

Det europæiske borgerinitiativs styrke ligger i dets evne til at sætte dagsordenen. 

Det fungerer som et tidligt signal om borgernes bekymringer og påvirker EU's debatter og inspirerer til lovgivningsmæssige overvejelser, selv ud over de initiativer, der overskrider tærsklen på en million underskrifter.

F.eks. bidrog Reclaim Your Face til at forme EU's drøftelser om digitale rettigheder, selv om de ikke nåede tærsklen, mens forbuddet mod konverteringsterapi, som stadig er under kontrol, allerede har dannet grundlag for EU's LGBTQ+-strategi.

Ud over Kommissionens svar: hvordan det europæiske borgerinitiativ kan gøres mere virkningsfuldt

Under mødet bidrog deltagerne med idéer gennem en interaktiv Slido-diskussion om, hvordan man kan styrke borgerinitiativets indvirkning ud over Kommissionens formelle reaktion.
Repræsentanter for civilsamfundet, ngo'er og borgerfortalere opfordrede til mere offentlig information og praktisk uddannelse for at hjælpe europæerne med at forstå, hvordan man iværksætter og støtter initiativer effektivt. Deltagerne fremhævede også behovet for, at nationale koalitioner af villige aktører — herunder regeringer, parlamenter og civilsamfundet — samarbejder om at omsætte vellykkede europæiske borgerinitiativer til konkrete politiske eller retlige resultater.

Andre understregede betydningen af løbende inddragelse af borgerne gennem hele processen: ikke kun efter indgivelsen af initiativet, men også før, under og efter evalueringen heraf, hvilket sikrer en reel dialog mellem borgere og institutioner. Flere deltagere foreslog at forbinde det europæiske borgerinitiativ med andre deltagelsesinstrumenter såsom borgerpaneler eller onlinehøringer for at skabe stærkere synergier og styrke den overordnede demokratiske deltagelse på EU-plan. 

Fremadrettet: styrkelse af tilliden gennem deltagelse

Knight meddelte, at den næste revision af forordningen om det europæiske borgerinitiativ vil finde sted i 2027 med fokus på yderligere at forbedre synligheden, effektiviteten og virkningen. Der er også planlagt nye flersprogede kommunikationsbestræbelser og ungdomsorienterede uddannelsesinitiativer for at sikre, at flere europæere — navnlig unge — forstår og bruger det europæiske borgerinitiativ som et demokratisk redskab.

Han konkluderede, at selv om det europæiske borgerinitiativ ikke er uden udfordringer, er det fortsat afgørende for det europæiske demokratis fremtid. Styrkelse af borgerne er ikke kun en demokratisk nødvendighed, men også en strategisk nødvendighed for en modstandsdygtig europæisk fremtid.

Om forfatteren:

Marta Azevedo Silva er kommunikationsmedarbejder og kommunikationschef hos European Citizen Action Service (ECAS). Hun leder udviklingen og gennemførelsen af initiativer til strategisk kommunikation og inddragelse af interessenter, fører tilsyn med ECAS' digitale tilstedeværelse og fremmer kommunikations-, formidlings- og udnyttelsesindsatsen i forbindelse med EU-finansierede projekter.

Hun har erfaring med offentligt opsøgende arbejde, fortalervirksomhed, international event management, partnerskabsopbygning og medierelationer og har tidligere arbejdet med kommunikation og presseroller i Belgien, Malta og Portugal.