Det europæiske borgerinitiativ: ingen EU-midler til lande uden et uafhængigt retsvæsen og retsstatsprincippet?

Deteuropæiske borgerinitiativ: give de nye EU-medlemsstater en fast frist til at reformere deres retssystemer og gøre adgangen til midler betinget af retsstatsprincippet for alle medlemmer.

Deteuropæiske borgerinitiativ "Stop korruption i EU" foreslår en fast tidsramme for nyligt tiltrådte landes gennemførelse af reformer af deres retssystemer. Det opfordrer også til overholdelse af retsstatsprincippet som en betingelse for, at alle medlemsstater kan modtage EU-midler.  

Vi, som er initiativtagere til "Stop korruption i EU", er overbevist om, at svig og misbrug af EU-midler påvirker alle lande samt alle borgere, der som skatteydere bidrager til EU-budgettet. Vi foreslår derfor ændringer af EU-lovgivningen, som vil bidrage til at håndhæve retsstatsprincippet og dæmme op for korruption.

Korruption er et fænomen, der aldrig kan udryddes fuldstændigt, men skaderne kan afbødes og begrænses gennem en effektiv håndhævelse af retsstatsprincippet.

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse mener 71,6 % af europæerne, at svig med EU-midler er almindeligt forekommende, og over 80 % støtter og anerkender betydningen af de vigtigste retsstatsprincipper.

Mange fælleseuropæiske institutioner og mekanismer er involveret i håndteringen af risikoen for svig med EU-midler, men kun de nationale forvaltninger i de enkelte medlemsstater kan deltage samtidigt i alle fire trin i processen — forebyggelse, afsløring, efterforskning og sanktioner.

Vi mener, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed vil give EU yderligere rettigheder til at efterforske og sanktionere sådanne overtrædelser, men det vil ikke ophæve eller mindske de nationale myndigheders afgørende rolle i bekæmpelsen af korruption og håndhævelsen og opretholdelsen af retsstatsprincippet.

Med hensyn til ovenstående har vi, initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ "Stop korruption i EU", fastsat følgende to mål:

1. Indførelse af en stram tidsramme for nyligt tiltrådte landes gennemførelse af reformer af deres retssystemer

De sidste tre EU-udvidelsesrunder resulterede i, at 13 nye medlemsstater — Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og Tjekkiet — blev optaget i 2004, Bulgarien og Rumænien i 2007 og Kroatien i 2013.

Nye medlemsstater kan drage fordel af førtiltrædelses- og samhørighedsfondene samt af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP).

I modsætning til de lande, der tiltrådte i 2004 og Kroatien i 2013, var Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse i 2007 knyttet til mekanismen for samarbejde og kontrol, da de to lande endnu ikke havde gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til reform af retsvæsenet, korruption og (for Bulgariens vedkommende) organiseret kriminalitet.

På tidspunktet for registreringen af vores initiativ i september sidste år havde Bulgarien og Rumænien været medlemmer af EU i mere end 12 år. Efterfølgende besluttede Kommissionen i november 2019, at overvågningen af mekanismen for samarbejde og kontrol kan ophæves for Bulgarien (til afstemning i Europa-Parlamentet, men ikke i Rådet), men at den fortsat vil finde anvendelse i Rumænien.

Bulgarien har endnu ikke afsluttet reformen af sit retsforfølgningssystem, svig med EU-midler er meget udbredt, og kun 3 ud af de 40 konstaterede sager om korruption på højt niveau mellem 2014 og 2019 er afsluttet med domfældelse.

Selv om mekanismen for samarbejde og kontrol fastsætter præcise og klare mål, fastsætter den ikke frister for deres gennemførelse (den samlede varighed af mekanismen for samarbejde og kontrol) eller konsekvenserne af ikke at nå dem.

I betragtning af Bulgariens og Rumæniens erfaringer og med henblik på yderligere EU-udvidelse foreslår vi, at der indføres en streng periode på 10 år, hvor de nyligt tiltrådte lande skal gennemføre reformer af deres retssystemer og sikre en effektiv bekæmpelse af korruption.

2. Sammenkædning af retsstatsprincippet med de enkelte medlemsstaters modtagelse af EU-midler

Mangler i anvendelsen af retsstatsprincippet påvirker ikke blot evnen til at mindske svig med EU-midler og korruption, men også de vigtigste myndigheders uafhængige funktion, kvaliteten af erhvervsklimaet og den økonomiske udvikling, mediernes uafhængighed, gennemsigtigheden i de offentlige finanser og mange andre områder, som er af afgørende betydning for alle europæiske borgere.

Den nuværende Kommission har meddelt, at den agter at overvåge retsstatsprincippet i alle EU's medlemsstater. I april 2019 stemte Europa-Parlamentet om et direktiv, der knytter modtagelsen af EU-midler til retsstatsprincippet. Det har nu været 14 måneder, hvor Rådet for Den Europæiske Union har afventet en afgørelse om dette direktiv.

I vores borgerinitiativ foreslås det at fastsætte klare kriterier og benchmarks vedrørende retsstatsprincippet for nøjagtig rapportering af resultaterne; og at indføre muligheden for at indføre et moratorium (midlertidig suspension) for udbetaling af EU-midler til lande, der ikke opfylder disse kriterier, indtil uregelmæssighederne er afhjulpet.

Den betydelige stigning i gavebistand og rentefrie lån, der er planlagt i Den Europæiske Unions næste syvårige budget, og det planlagte lån på 750 mia. EUR til dækning heraf vil blive tilbagebetalt af alle europæiske borgere. Dette forstærker yderligere det presserende behov for strengere foranstaltninger til bekæmpelse af svig og en passende mekanisme til at sikre retsstatsprincippet i alle medlemsstater.

Vores europæiske borgerinitiativ takker oprigtigt alle, der har været i kontakt og indtil videre har støttet os. Vi har omdirigeret alle borgere, der ønskede at indberette specifikke tilfælde af korruption til de ansvarlige myndigheder. Vi glæder os over enhver form for borgeraktivitet, rådgivning og vilje til at hjælpe i forbindelse med initiativet.