Europa bør først og fremmest være en union af borgere, ikke kun af stater og markeder

EU's ledere tror måske, at EU-borgerne er velinformerede om demokratiske instrumenter såsom det europæiske borgerinitiativ, men virkeligheden er overraskende anderledes.

En YouGov-undersøgelse, der blev offentliggjort på Europadagen, viste, at kun 2,4 % af EU-borgerne i de fire adspurgte medlemsstater ved, hvad det europæiske borgerinitiativ er, og hvad der gøres.

En YouGov-undersøgelse arrangeret af Eumans og støttet af New Europeans, Citizens Take Over Europe og mange andre civilsamfundsgrupper.

Det viser sig, at borgeraktivister er lige så langt fra EU-institutionerne som MEP'er og tjenestemænd i Kommissionen.

Bør vi være bekymrede over dette, og hvad kan vi gøre ved det? Hvordan kan borgerne nedbryde barriererne på vejen mod en mere inklusiv tilgang til politik?

Svarene afhænger af, hvor seriøst vi tager idéen om et borgernes Europa, og hvad vi mener med termen.

På det tidspunkt, hvor de europæiske institutioner blev oprettet, var de vigtigste drivkræfter for, hvad der ville ske næste i Europa, statsmændene: figurer som De Gasperi, Schuman, Spaak, Adenauer og De Gaulle. Disse grundlæggere, og de var alle mænd i disse dage, skabte det, vi har fået kendskab til som nationernes og staternes Europa.

I den næste store fase af Europas udvikling skabte vi det, jeg kalder "Europa 2" — et Europa præget af markeder og penge. I denne fase, som faldt sammen med undertegnelsen af den europæiske fælles akt, Berlinmurens fald og Maastrichttraktaten, var banker og selskaber de vigtigste hovedaktører, og Europa blev omdannet i overensstemmelse hermed.

Nye europæere fejrer 25 år siden Maastrichttraktatens ikrafttræden med "Maastrichtgenerationen" af studerende i Limburg Provincial Government Building, Maastricht, den 1. november 2018 med universitetet i Maastricht og provinsregeringen

Jeg mener, at vi nu står på tærsklen "Europa 3" — borgernes Europa. Det er civilsamfundet, byerne og de mennesker, der bor i Europa, og som udgør den europæiske diaspora. Jeg vil i den forbindelse medtage personer med fast bopæl i EU, som ikke har et pas fra en EU-medlemsstat, men som er en del af det europæiske samfund.

Det historiske resultat af Europa 1 har været at give Europa fred, mens Europa 2 har skabt velstand, men endnu ikke for alle. Målet for Europa 3 skal være at gøre Europa mere demokratisk, inklusivt og lige. Dette er også nøglen til den europæiske models modstandsdygtighed. Europa er ikke kun en union af stater og markeder. Det er først og fremmest en union af borgere.

I borgernes Europa vil vi ikke opleve den form for fremmedgørelse og udstationering, som mange indbyggere i EU i øjeblikket oplever, når de tænker på EU-institutionerne. Der vil være et kvantespring i det demokratiske engagement på alle niveauer af beslutningstagningen og på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

Det er vigtigt, fordi demokratiske samfund styrer ved samtykke. Uden legitimitet er den løsning, der udgøres af den hårfine balance mellem mellemstatslige og overnationale institutioner i Europa, konstant truet.

Højreorienterede europæiske populistiske ledere ville efter min mening aldrig få deres medlemsstat ud af "Europa 1" — nationernes og staternes Europa. Men hvem vil sige, at de ikke vil trække sig ud af euroen, Schengen eller nogle aspekter af det indre marked, hvis det kommer til det ("Europa 2")?

Demokratiet er skrøbeligt, men i en verden i hastig udvikling er der endnu en grund til, at et borgernes Europa er vigtigt. Ingen ledere har monopol på at vide, hvad de rigtige politikker vil være — borgerne giver nye idéer og nye politiske løsninger, der kan anvendes til at skabe et bedre og stærkere Europa. Vi har ikke råd til at gå glip af dette bidrag.

Et glimrende eksempel på den form for politiske ændringer, der er behov for i Europa, er de mange europæiske borgerinitiativer, der i øjeblikket er aktive, og mange om ikke de fleste af de tidligere initiativer såsom retten til vand.

Klimakrisen og covid-pandemien peger begge på, at der er behov for dristige, transformative sociale forandringer, som kun kan drives fra jorden. Mange af de nuværende borgerinitiativer taler om, hvad der skal ændres i Europa i forbindelse med genopretningen — en universel grundindkomst, en CO2-skat, stemmer for alle mobile EU-borgere, uanset hvor de bor i Europa.

Det europæiske genopretningsprogram, der udgør en fordobling af EU-budgettet over de næste syv år, er en hidtil uset mulighed for at ændre Europa.

Hvordan kan vi forestille os, at disse ressourcer vil blive brugt fornuftigt eller endda omhyggeligt, hvis vi ikke hører borgernes stemme?

De europæiske borgerinitiativer er også et meget godt eksempel på, at borgerne tager ansvar for at overvinde kløften til institutionerne. Tidligere har mange institutionelle interessenter måske opfattet, at borgerne ikke havde tillid til, at der ikke var tillid til borgerne — at holdningen skal ændre sig og ændrer sig.

Deeuropæiske ledere lancerer konferencen om Europas fremtid, Europa-Parlamentet, Strasbourg, 9. maj 2021. Kredit: Den Europæiske Union

Vi er nødt til at anerkende, at dem, der er engageret i europæisk politik som borgere, er lige så "privilegerede" som dem, der er kommet ind i institutionerne. YouGov-undersøgelsen viser, at borgerne ved meget lidt om de instrumenter, de har til rådighed til at forme EU's fremtid.

Med lanceringen af konferencen om Europas fremtid har EU en gang i en generation mulighed for at overvinde dette "opmærksomhedsunderskud" og genskabe kontakten til borgerne.

Dette vil kun ske, hvis det er borgere og borgerbevægelser, der bringer konferencen om Europas fremtid til livet som en ægte græsrodsøvelse i samtaledemokrati.

Prisen for et sådant engagement bør være at etablere mere permanente mekanismer for borgernes deltagelse mellem valg. Inddragelse af flere af Europas borgere i beslutningstagningen er ikke en trussel mod EU — det kan meget vel vise sig at være en brisling af EU.

For 60 år siden sagde John F Kennedy: "Ask ikke, hvad dit land kan gøre — spørg, hvad du kan gøre for dit land"

I vores tid kan vi i Europa sige: "Spørg ikke, hvad EU kan gøre for dig — fortæl os, hvad du kan gøre for Europa."

Nye europæeres opfordring til handling: Spørg nu, at Europa kan gøre for dig — fortæl os, hvad du kan gøre for Europa

Klik her for at se, hvad nogle af medlemmerne af de nye europæere sagde, da vi stillede dem dette spørgsmål.

Hvad er dit svar på dette spørgsmål uden tid?

Ansvarsfraskrivelse: De holdninger, der gives udtryk for i forummet for det europæiske borgerinitiativ, er alene udtryk for forfatternes synspunkter og kan ikke på nogen måde ansesfor at afspejle Europa-Kommissionens eller EU's holdning.