Vi har brug for endnu flere reformer af det europæiske borgerinitiativ: Et forslag på kort og lang sigt

Trods visse store forhåbninger om dets indførelse har det europæiske borgerinitiativ (ECI) ikke været en succeshistorie. For at forbedre instrumentets demokratiske kvalitet er det afgørende at øge dets effektivitet. Jeg foreslår to løsninger: På kort sigt er Kommissionen nødt til at ændre sin tilgang til "vellykkede" initiativer drastisk og lade Parlamentet og Rådet træffe afgørelse om deres skæbne. På lang sigt bør EU-traktatændringer give mulighed for tværnationale folkeafstemninger som et virkelig innovativt og deraf følgende demokratisk instrument i Europa.

Da Lissabontraktaten blev ratificeret, pegede fortalerne på det nye europæiske borgerinitiativ som en del af løsningen på EU's stærkt diskuterede "demokratiske underskud". Innovativt giver indsamlingen af en million underskrifter kampagnerne mulighed for at foreslå en retsakt til Europa-Kommissionen. Samtidig skal relativt lave minimumstærskler i mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater overholdes. Dette instrument skal gøre det muligt for organiserede borgere, også dem uden for "Bruxelles-boblen", at påvirke den politiske beslutningstagning på EU-plan. "Få større indflydelse på de politikker, der påvirker dit liv" er Kommissionens løfte om det europæiske borgerinitiativ.

Det europæiske borgerinitiativs historie viser imidlertid, hvordan instrumentet ikke har holdt dette løfte. Siden 2012 har kun seks initiativer formået at indsamle de nødvendige underskrifter — mindre end et om året. Med hensyn til de fire initiativer, der allerede har modtaget et officielt svar, har Kommissionen aldrig fulgt op på det præcise forslag bag et initiativ og ikke opfyldt kampagnernes krav. Dettegjorde ikke blot mange ECI-aktivister skuffede over mulighederne for deltagelse — men gjorde også andre civilsamfundsaktivister skeptiske over for at betragte det europæiske borgerinitiativ som en potentielt effektiv tilgang til at påvirke den politiske proces. Først for nylig er antallet af initiativer steget igen. Det er afgørende, at den offentlige viden om det europæiske borgerinitiativ også har været meget begrænset — kun et mindretal af EU-borgerne er klar over, at instrumentet endda eksisterer.

Selv om det europæiske borgerinitiativ har haft en vis effekt på fastsættelsen af dagsordenen i EU-institutionerne og ført til en stigning i antallet af civilsamfundsaktører, der engagerer sig i EU's politik, er det europæiske borgerinitiativ ikke blevet et effektivt redskab til demokratisk deltagelse. Vi bør vurdere instrumentet ud fra sidstnævnte dimension: Kampagnerne organiserer sig for at opnå politiske gevinster. I sidste ende handler demokrati om at "få større indflydelse på de politikker, der påvirker dit liv", og Dominik Hierlemann og Christian Huesmann påpeger med rette fordelene ved den seneste reform af borgerinitiativet. Der er imidlertid behov for flere ændringer. Her er to forslag, der skal forbedre ECI-kampagnernes chancer for at få større indflydelse.

På kort sigt er Kommissionen nødt til at ændre sin tilgang til europæiske borgerinitiativer drastisk. Som bekendt er Kommissionen EU's lovgivningsmæssige gatekeeper. Det kan blokere ethvert forslag til initiativer, hvilket forhindrer Europa-Parlamentet og Rådet i at træffe afgørelse om forslag til lovgivning fra EU-borgere. Europa-Parlamentet og Rådet er imidlertid langt mere demokratisk legitimerede end Kommissionen. Det er grunden til, at Kommissionen i tilfælde af vellykkede bestræbelser på indsamling af underskrifter til borgerinitiativer frivilligt bør afholde sig fra at gøre brug af sin vetoret i kraft af sit monopol på lovgivningsinitiativer. For at øge virkningen af en vellykket indsats for indsamling af underskrifter til borgerinitiativer bør Kommissionen frivilligt forpligte sig til at reagere på ethvert ECI, der støttes af en million EU-borgere, med et tilsvarende lovgivningsinitiativ, hvilket giver de mere repræsentative organer i EU — Europa-Parlamentet og Rådet — mulighed for at træffe afgørelse om, hvad der skal ske med et specifikt forslag. Lignende instrumenter på nationalt plan er også altid rettet mod lovgivere. En sådan ændring i reaktionen på ECI-kampagner vil naturligvis kræve en enorm selvbegrænsning fra Kommissionens side — en frivillig forpligtelse til ikke at bruge magt. I betragtning af det europæiske borgerinitiativs nuværende udformning er det imidlertid den mest enkle måde at højne instrumentets kvalitet og øge chancerne for at gennemføre en ECI-kampagne — eller i det mindste lade EU-borgernes repræsentanter afvise et givet forslag. Det er vigtigt at bemærke, at eftersom spørgsmålet om, hvorvidt en ECI-kampagne er i overensstemmelse med Kommissionens retlige beføjelser, allerede er afgjort ved registreringen, er der ingen fare for, at Kommissionen foreslår ulovlige foranstaltninger. Det er ikke overraskende, at også tænketanke som Carnegie Europe for nylig har understreget behovet for at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter mere i drøftelserne om borgerinitiativer.

På lang sigt er det nødvendigt at foretage en gennemgribende reform af det europæiske borgerinitiativ som led i den næste EU-traktatændring: en vellykket indsats for indsamling af underskrifter til borgerinitiativer bør ende med en bindende folkeafstemning på EU-plan om netop det pågældende emne. Her følger jeg forslag som Bruno Kaufmanns forslag, der opfordrer til grænseoverskridende direkte demokrati i EU. En sådan reform vil give alle EU-borgere mulighed for at få indflydelse på konkrete spørgsmål. Det er derfor tænkeligt at hæve tærsklen for underskrifter fra en million underskrifter til et (lidt) højere antal for at undgå et alt for stort antal folkeafstemninger. Ligesom afstemninger i Rådet skal reglerne med kvalificeret flertal også sikre, at ikke blot et flertal af EU's befolkning, men også et flertal af EU's medlemsstater tilslutter sig et forslag. Tværnationale folkeafstemninger kan bidrage til dannelsen af et "europæisk offentligt rum" — en vigtig forudsætning for demokratiseringen af EU's politik. Det er vigtigt at bemærke, at en sådan reform af instrumentet også i høj grad vil øge antallet af EU-borgere, der er interesseret i det europæiske borgerinitiativ: De mener, at instrumentet kan være et effektivt middel til at påvirke den politiske proces, dvs. at få større indflydelse på de politikker, der påvirker deres liv.