Forenet i mangfoldighed: en undersøgelse blandt de nationale myndigheder viser store forskelle i borgerinitiativernes popularitet, retlige status og virkning i EU's medlemsstater

En nylig undersøgelse blandt de nationale myndigheder i 13 EU-medlemsstater afslørede betydelige forskelle mellem de instrumenter, de anvender til borgernes deltagelse i den offentlige politiske beslutningstagning, navnlig med hensyn til deres popularitet, retlige status og virkning.

Den undersøgelse, som Democracy International gennemførte fra marts til juni 2023, havde til formål at indsamle bedste praksis vedrørende initiativer til fastsættelse af nationale dagsordener eller lignende instrumenter til at indgive andragender på nationalt plan. Undersøgelsen havde til formål at indsamle regler for initiativtagerne om, hvordan de skal oprette initiativer, hvilke støttetjenester der tilbydes, den onlineinfrastruktur, der er knyttet til initiativet, hvordan digitale signaturer forvaltes, og minimumsantallet af underskrivere af nationale initiativer på tværs af medlemsstaterne.

Undersøgelsen havde også til formål at forstå, hvor vellykkede borgere er med at registrere deres nationale initiativer, og hvor vellykkede registrerede initiativer er ved at blive lovgivning, samt hvordan borgerne øger bevidstheden om disse instrumenter. Der blev modtaget gyldige svar fra 13 af de 18 lande med værktøjer til borgerdeltagelse: Østrig, Bulgarien, Danmark, Finland, Ungarn, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

Når man ser på registreringsraten for nationale borgerinitiativer, er det kun Østrig, Danmark, Finland, Ungarn og Letland, der har indberettet over 30 registrerede initiativer årligt. Bulgarien og Slovenien indberettede mellem 11 og 20 registrerede initiativer, mens Nederlandene, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien halter bagefter med kun ét til 10 registrerede initiativer om året. Disse forskelle afspejler forskellene på landeniveau i de nationale borgerinitiativers popularitet, den tildelte tid til indsamling af underskrifter og det krævede minimumsantal underskrivere. 

De følgende afsnit indeholder en oversigt over de nationale borgerinitiativinstrumenter, der er tilgængelige i de 13 undersøgte lande. På grund af forskelle i statistikkerne mellem landene grupperes de på grundlag af antallet af registrerede initiativer pr. år, men beskrivelserne af de nationale instrumenter præsenteres separat.

Et til 10 initiativer om året: Nederlandene, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien

Østrig

Det er mere komplekst at iværksætte et vellykket borgerinitiativ i Nederlandene sammenlignet med andre undersøgte lande. Ud over at indsamle 40,000 underskrifter må det foreslåede spørgsmål ikke have været drøftet i Parlamentet i mindst to år. På grund af dette krav er succesraten for initiativer, der når frem til Parlamentet, relativt lav, idet kun to initiativer opfylder kriterierne. Selv om vellykkede initiativer drøftes på et plenarmøde i parlamentet, ligger den endelige beslutningskompetence hos den ansvarlige regeringsembedsmand. Instrumentet er derfor fortsat ikke bindende.

Litauen

Siden 2000 har Litauen registreret 23 borgerinitiativer, hvoraf 10 har indsamlet de nødvendige underskrifter. Den endelige afgørelse om, hvorvidt der skal træffes yderligere foranstaltninger, ligger imidlertid hos Seimas (Parlamentet), hvilket gør dette instrument ikkebindende.

Polen

I Polen skal borgerinitiativet indsamle 100,000 underskrifter for det forslag, der skal fremlægges i Sejm (parlamentets underkammer) inden for tre måneder. Forslagets skæbne afhænger imidlertid af parlamentsmedlemmernes skøn, da der ikke er nogen forpligtelse til at lovgive om forslaget. De seneste vellykkede borgerinitiativer i Polen fandt sted i 2019, hvor to forslag opnåede den nødvendige støtte.

Portugal

Borgerinitiativværktøjet anvendes ikke i vid udstrækning i Portugal. Der registreres i gennemsnit omkring tre initiativer hvert år, og i den foregående valgperiode lykkedes det kun fire ud af ti initiativer at samle tilstrækkelig støtte. Samlet set er tre love blevet gennemført på grundlag af portugisiske borgerinitiativer. 

Slovakiet

Slovakiets borgerinitiativinstrument er blandt de seneste, der skal vedtages af en medlemsstat. Indsamlingen af underskrifter sker fuldt ud online, og initiativtagerne har 30 dage til at indsamle 15,000 underskrifter. Hvis et initiativ lykkes, drøfter og træffer regeringen afgørelse om det ved en beslutning. Resolutionen kan udpege relevante ministre eller regeringsledere til at træffe opfølgende foranstaltninger såsom udarbejdelse af lovbestemmelser eller ikkelovgivningsmæssige forslag. Hidtil har intet initiativ fået tilstrækkelig støtte.

Spanien

Siden 1982 har Spanien haft en rig historie med borgerinitiativer med i alt 161 forslag, der er blevet fremlagt, og over 110 af dem har modtaget 500,000 underskrifter. Den manglende bindende virkning af dette værktøj har imidlertid kun resulteret i tre initiativer, der har ført til en vellykket afslutning af den parlamentariske proces med positive resultater, hvilket i sidste ende har resulteret i en lov.

Elleve til 20 initiativer om året: Bulgarien og Slovenien

Bulgarien

I Bulgarien er processen med indsamling af underskrifter til initiativer temmelig enestående. Initiativtagerne har tre måneder til at indsamle så mange underskrifter som muligt, uden at minimumskravet eller tærsklen overskrides. Nationalforsamlingen drøfter ikke initiativerne, når de tre måneder er gået, og der findes ingen retlig procedure for behandling af initiativforslag.

Slovenien

Borgerinitiativværktøjet får stadig større betydning i Slovenien, navnlig siden covid-udbruddet. Siden 2013 har kun 22 initiativer imidlertid opnået den nødvendige støtte. Som det er tilfældet i andre lande, er det parlamentet, der har det sidste ord med hensyn til disse initiativer.

Mere end 20 initiativer om året:  Østrig, Danmark, Finland, Ungarn og Letland

Østrig

Østrigs borgerinitiativværktøj anvendes bedst til at sætte dagsordenen, da det ikke har bindende beføjelser. Ikke desto mindre rapporterede den østrigske myndighed, at dette værktøj var "meget populært", og der blev registreret over 30 initiativer årligt. På trods af 33 initiativer, der har opnået den nødvendige støtte siden 2018, er det vigtigt at bemærke, at dette værktøj fungerer som en platform for forslag til idéer, men at den endelige beslutning ligger hos Parlamentet.

Danmark

Det danske eksempel skiller sig ud som det mest effektive instrument blandt de adspurgte medlemsstater, og der er offentliggjort i alt 1,500 forslag på regeringens websted. Alene i de seneste fem år opnåede 45 forslag 50,000 underskrifter og nåede op på det krævede minimumsantal af underskrifter. Når tærsklen er nået, behandles lovforslaget som andre beslutninger i parlamentet. Selv om der ikke er nogen retlig forpligtelse til at vedtage et vellykket initiativ, vil lovforslaget blive drøftet i det parlamentariske kammer og de relevante udvalg. Medlemmerne af Parlamentet stemmer om den, ligesom de ville med andre lovforslag.

Finland

I Finland drøftes vellykkede initiativer efter Parlamentets skøn. Dette værktøj, som borgerne i vid udstrækning har tilsluttet sig, har vist, at det har potentiale til at påvirke ny lovgivning, selv om der mangler bindende beføjelser. Der registreres over 30 initiativer hvert år, hvoraf ca. 6 har opnået succes inden for samme tidsramme. For at et initiativ kan betragtes som vellykket, skal det indsamle mindst 50,000 støttetilkendegivelser, der er verificeret af Agenturet for Digitale og Befolkningsdata. I juni 2023 har borgerne iværksat 1,555 forslag, hvoraf 66 fik den nødvendige opbakning til at gå videre. De, der lykkes i denne proces, drøftes derefter i Parlamentet. Indtil videre har fire initiativer ført til vedtagelse af nye love: loven om ægteskab mellem mænd og kvinder, barselsloven, der styrker kvindelige pars rettigheder, forbuddet mod kvindelig kønslemlæstelse og forebyggelse af privatisering af vandforsyningen.

Ungarn

I Ungarn fandt den seneste gyldige og vellykkede folkeafstemning sted i 2008, hvilket resulterede i en lovgivningsmæssig ændring. På trods af at der blev indgivet over 30 initiativer, kulminerede de sidste vellykkede ikke med en folkeafstemning på grund af en afgørelse truffet af forfatningsdomstolen. Hvis et initiativ ikke desto mindre viser sig at være både gyldigt og vellykket efter en folkeafstemning, giver det Parlamentet mandat til at vedtage tilsvarende lovgivning.

Letland

Indsamling af underskrifter i Letland udgør en betydelig udfordring for, at lovgivningsinitiativer kan lykkes. Siden 2013 har intet initiativ formået at indsamle det nødvendige antal underskrifter. Hvis en tiendedel af vælgerne imidlertid støtter initiativet inden for en periode på 12 måneder, går det videre til den centrale valgkommission. Derfra går den videre til formanden, som derefter forelægger den for Saeima (Parlamentet). Hvis Saeima ikke vedtager lovforslaget eller forfatningsændringen uden ændringer, vil der blive afholdt en folkeafstemning. Selv om det er vanskeligt at nå tærsklen for undertegnelse, giver dette nationale redskab for deltagelsesdemokrati den alvorligste lovgivningsmæssige opfølgning sammenlignet med andre værktøjer, hvilket indtil videre har resulteret i 59 retsakter. 

Læses også: Nationale borgerinitiativer i forhold til de europæiske borgerinitiativer: forholdsmæssigt kræves der flere underskrifter inden for en kortere tidsramme