Det europæiske borgerinitiativ i Slovenien: det rigtige emne, græsrodsbevægelsen og engagerede partnere for succes

Den 24. september 2019 afholdt teamet for det europæiske borgerinitiativ Ljubljana en workshop om det europæiske borgerinitiativ og deltagelsesdemokrati i Europa og Slovenien. Arrangementet omfattede ngo-repræsentanter og borgere, der var ivrige efter at spille en større rolle i EU's politiske beslutningsproces og finde tips og tricks til at koordinere et vellykket initiativ.

Borgerdrevet demokrati i Europa og Slovenien

Arrangementet startede med en debat under ledelse af TomaůDeželan, lektor i statskundskab ved fakultetet for samfundsvidenskab ved universitetet i Ljubljana, samlede europæiske og nationale eksperter i deltagelsesdemokrati — Simon Delakorda, administrerende direktør for Institut for Elektronisk Deltagelse i Ljubljana, Branko Gerlič, arrangør af den ubetingede grundindkomst (initiativ) og Charlotte Rive, politisk koordinator for det europæiske borgerinitiativ i Europa-Kommissionen.

Charlotte Rive begyndte med en præsentation af det europæiske borgerinitiativ og dets nye forordning. Fra januar 2020 vil proceduren blive forenklet, og værktøjet vil være mere tilgængeligt for borgere og initiativtagere.

Dernæst fokuserede drøftelserne på ligheder og forskelle mellem det europæiske borgerinitiativ og det slovenske borgerinitiativ. udfordringer, løsninger og bedste praksis vedrørende deltagelsesdemokrati i Europa og Slovenien og konkrete eksempler på tidligere borgerinitiativer.

Branko Gerlič delte navnlig sin værdifulde erfaring med initiativet om en ubetinget grundindkomst, der blev lanceret i 2013, og som havde til formål at tilskynde til samarbejde mellem EU-landene med henblik på at udforske ubetinget basisindkomst som et redskab til at forbedre deres sociale sikringsordninger.

Dette blev efterfulgt af et uformelt brainstormingmøde, hvor deltagerne aktivt drøftede udfordringer og kom med idéer til, hvordan man kan koordinere et vellykket borgerinitiativ.

Det er afgørende at vælge det rigtige emne for at opnå 1 millioner underskrifter

Den største udfordring, der er identificeret i forbindelse med tilrettelæggelsen af et borgerinitiativ på EU-plan, er målet om at indsamle 1 mio. underskrifter. Derfor må mindre lande med mindre befolkning som Slovenien regne med støtte fra større lande for at opfylde dette udfordrende krav. Dette er netop grunden til, at Branko Gerlič forklarede, at initiativet om ubetinget basisindkomst mislykkedes med hensyn til at indsamle de nødvendige støttetilkendegivelser. Initiativet var ikke vellykket i større lande som Tyskland og Frankrig. I forhold til deres befolkning var Bulgarien og Slovenien de mest vellykkede.

Dette viser, at det også er et spørgsmål om at vælge det rigtige emne, som skal være relevant for alle lande og være så håndgribelig og grundlæggende relevant som muligt. Et godt eksempel er Right2Water-initiativet. Vand er afgørende for livet, og alle opfatter det ikke som en vare, men som en umistelig rettighed, hvilket gjorde det til en sådan succes med hensyn til støtte.  

Etablering af en græsrodsbevægelse og inddragelse af unge

Deltagerne påpegede, at en storstilet græsrodsbevægelse på tværs af de involverede lande er en anden vigtig faktor for at skaffe de nødvendige midler og udvide partnerskabet. De understregede, at civilsamfundet skal inddrages gennem en række aktiviteter såsom arrangementer, flashmobs, crowdfundinginitiativer, sociale medier osv. I den forbindelse fremhævede de også, at Sloveniens ngo-sektor er meget aktiv lokalt, og at det derfor er mere effektivt at starte som en græsrodsbevægelse og finde støtte i et lokalsamfund, inden den går ind på nationalt plan og EU-plan.

Talerne henledte også opmærksomheden på unges bidrag til politikudformningen. Det emblematiske tilfælde med den unge aktivist Greta Thunberg viser klart, at selv om mange unge under 18 år er ivrige efter at give deres mening til kende, kan de kun anvende "uformelle metoder" til deltagelse, såsom demonstrationer, på grund af juridiske hindringer for en formel rolle og deltagelse i det politiske liv. De er derfor stadig marginaliseret fra formelle værktøjer såsom afstemning eller det europæiske borgerinitiativ. Med den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ har Europa-Kommissionen åbnet mulighed for, at hvert EU-land kan sænke alderen for borgere, der har lov til at støtte initiativer, til 16 år.

Reelt engagerede og erfarne partnere gør en forskel

Tilvejebringelse af midler og opbygning af internationale partnerskaber er to centrale aspekter, som deltagerne drøftede. De fremhævede, at et internationalt netværk af partnere er afgørende ikke blot for at fremme initiativet, men også for at støtte fundraising.

En udfordring i denne henseende er, at de fleste arrangører frivillige deres tid til sådanne kampagner ud over deres normale job eller andre projekter, hvilket er noget, der skal tages i betragtning i forbindelse med opbygningen af kerneteamet og planlægningen af det nødvendige budget.  

Initiativtagerne bør lede efter partnere, der reelt beskæftiger sig med emnet, og være ivrige efter at gøre alt for at fremme det. Partnerne bør også have erfaring med reklamekampagner, da dette undertiden undervurderes, mens det kan tage eller bryde et initiativ.