Butent! Festival, Litauen: 90 diskussioner, 200 talere og 6 000 borgere støtter demokratiet

Af Yana Pargova, kampagneleder @ EUTakeTheInitiative, GOPA-Com.

Det europæiske borgerinitiativs køreplan etablerede sit telt i to dage på den udendørs debatfestival Butent!der fandt sted i Birštonas, Litauen, den 7.-8. september 2018. Med inspiration fra demokratifestivalerne i Skandinavien og de baltiske lande fejrede Butent! sin anden udgave med mere end 90 diskussioner, 200 talere og 6 000 festivalgoere. Borgere, virksomheder, akademikere, politikere og NGO'er mødtes for at fremme en kultur præget af debat og lytning, tolerance og aktivt medborgerskab.

På litauisk betyder navnet på festivalen "giver mening" — eller det øjeblik, hvor forskellige borgere forener sig om en idé og bliver enige om en plan for, hvordan det skal ske. Intet kunne bedre afspejle, hvad det europæiske borgerinitiativ handler om, og det gav absolut mening at være der. Vi arrangerede en debat om, hvordan borgerdrevet demokrati kan fungere i en hurtigt skiftende højteknologisk verden. Vi præsenterede også vores rejsekabine og opfordrede folk til at tale om deres idéer og promovere dem på en rejse i hele Europa for at finde ligesindede borgere og partnere.   

Debatten "Kan vi betale for et langsomt demokrati i en verden med hastig vækst?" blev ledet af Andrius Tapinas, journalist og grundlægger af Laisves TV. Han blev sammen med Pascal Herry, teamleder for det europæiske borgerinitiativ i Europa-Kommissionen. Tomas Jakutavičius, formand for ungdomsrådet i den litauiske brancheforening Edmundas Greimas, direktør for Lietuvo Gamtos Fondas, og Simona Pronckuté, bestyrelsesmedlem i kampagnen for det europæiske borgerinitiativ. Publikum blev en aktiv deltager ved at lede debatten med svar på en quiz, meningsmålinger og spørgsmål til talerne, alt sammen drevet af interaktionsværktøjet Slido.

Er det "langsomt" godt for demokratiet?

Andrius Tapinas indledte debatten med en debat om ordet "langsom" og dets positive eller negative konnotationer i forbindelse med demokrati. 

Edmundas Greimas sammenlignet med et maleri og borgere til kunstnere — mens du har de vigtigste principper (ytringsfrihed, valg), skal du arbejde omhyggeligt på dem.

"Vi har brug for tid til at skabe et ægte demokrati", sagde han og tilføjede, at "demokrati skal være en ægte kunst, der kommer fra dit hjerte, fra dine følelser; du skal selv oprette den."

Tomas Jakutavičius støttede borgernes synspunkt om, at de skaber et langsomt demokrati, der hele tiden udvikler sig og forbedrer demokratiet, og sagde: "Vi er alle sammen i langsom demokrati; vi er alle langsomme demokratiledere."

Pascal Herry så også positivt i ordet "langsom". Han bemærkede, at EU's beslutningsproces stadig opfattes som temmelig langsom. Han tilføjede imidlertid, at det er umuligt at træffe demokratiske beslutninger, hvis du ikke giver forskellige grupper i samfundet og alle borgere mulighed for at udtrykke og repræsentere deres interesser. Under hensyntagen til synspunkterne hos alle 28 medlemsstater og 500 millioner borgere tager det tid, men tid betyder også kvalitet, sagde han. 

Konkret fokuserede han på de ændringer, som Europa-Kommissionen forsøger at gennemføre for at forbedre det europæiske borgerinitiativ, navnlig revisionen af instrumentet for at gøre det mindre komplekst og mere demokratisk, samarbejds- og videndelingsforummet og onlinesystemet til indsamling af underskrifter.  

Simona Pronckuté fremhævede derimod behovet for hurtige løsninger og hurtige værktøjer for at holde folk motiverede og vise dem resultaterne af deres borgerdrevne demokratiindsats. Samtidig erkendte hun, at nogle værktøjer — såsom andragenderne til Europa-Parlamentet — er hurtige og lette at indgive, men normalt tager fat på små, lokale problemer, mens andre — såsom det europæiske borgerinitiativ — sigter mod at skabe forandringer på EU-plan og derfor kræver samarbejde og mere tid. 

Talerne sammenlignede derefter holdningen til demokrati i de gamle medlemsstater med holdningen i de nye — dvs. de baltiske lande og Balkan. De sagde specifikt, at da de nyere medlemsstater tiltrådte EU, forsøgte de at nå den høje levestandard, der f.eks. findes i Frankrig eller Tyskland. De sagde, at det er grunden til, at et nyt Europa kan lide et hurtigt demokrati bedre — de har haft deres demokratier i meget kortere tid og mener, at hvis de ikke er hurtige nok, vil de ikke være i stand til at indhente dem.

Er hurtig teknologi en trussel mod demokratiet?

"Når du taler om en digital revolution, er det den slags revolution, der ikke efterspørges" — med disse ord åbnede Tapinas overvældende det andet debatemne for at spørge, om teknologi opfattes som en trussel eller som en mulighed.

Drøftelsen drejede sig om:

• hvordan teknologi udgør en hackertrussel mod IT-systemer samt valg, hvilket er grunden til, at så mange lande er bange for at indføre digital stemmeafgivning;
• hvordan der er så mange data til rådighed, at vi har nået en tilstand, hvor vi er overbelastede og bremset af det.

"For mange data forsinker beslutningsprocessen", sagde Wolfgang Greimas. Disse nutidige problemer er noget, vi ikke har klare svar og løsninger på, men de vil langsomt blive løst med tiden, tilføjede han. Det vigtige budskab er, at "vi er nødt til at anvende teknologier". 

Borgerstyrede initiativer på lokalt, nationalt og europæisk plan

En hurtig publikumsundersøgelse af spørgsmålet "Har nogen af jer deltaget i et borgerdrevet initiativ på lokalt, nationalt eller europæisk plan?" viste et afbalanceret resultat, hvor 48 % svarede ja og 52 % svarede nej Tapinas, påpegede, at der kan være aktiv og passiv deltagelse, og at vi kan være en aktiv del af civilsamfundet uden fuldt kendskab til det.

Herry henviste til reformen af EU's regionalpolitik for ca. 30 år siden, som introducerede begrebet partnerskab mellem det lokale og europæiske niveau. Han påpegede, at Litauen gjorde meget god brug af dette, og at der var flere synlige eksempler i Birstonas, såsom foryngelsesprojekter eller grænseoverskridende samarbejdsprojekter med Polen.

"De fleste af de projekter, der er etableret her i Litauen med EU's strukturfonde, er deltagelsesbaserede", sagde han. "De er baseret på lokale projekter med en europæisk smag."

Talerne udvekslede derefter eksempler på deltagelsesdemokratiske redskaber og initiativer på lokalt, nationalt og europæisk plan, som de havde arbejdet på og støttet.

Jakutavičius talte om to lokale litauiske initiativer. Den ene var centreret omkring nogle få børn i en lille litauisk by, som ønskede, at deres skatpark skulle renoveres, da den var i meget dårlig stand. De tog blot til deres borgmester, som indvilligede i at reparere den.

"Det betyder ikke noget, hvis du er gammel eller ung, din stemme kan blive hørt," sagde han. "Du skal tale."

Et andet eksempel, som han delte, var et initiativ til fremme af oprydning af skove.

"Vi ønskede at nyde en afslappende og behagelig drift i skoven, så vi besluttede at rense den", sagde han. "Vi opfordrede joggers til at tage en taske med dem, hver gang de kørte, og hente skralget. Initiativet fortsatte med at opnå en stor succes."

Wolfgang Greimas delte sine erfaringer fra naturbeskyttelsessektoren og talte igen om skove. Et særligt problem, som han og andre forsøgte at løse, var skovfældningen om sommeren, da dette har en skadelig indvirkning på skovmiljøet. De kunne kun opnå en delvis gevinst — skovhugst om sommeren er nu forbudt i beskyttede områder.

"Dette viser, at selv om du ikke fuldt ud opnår det, du agtede at gøre, kan dine handlinger i forbindelse med taleopholdet have en positiv effekt", sagde han.

Han understregede, at det er vigtigt at handle — "hvis du ser et problem, skal du skrive til kommunen. Så vil flere måske gøre opmærksom på problemet, og du kan sammen skrive et brev til formanden. Det er, hvor små problemer bliver større."

Pronckuté tog debatten op på europæisk plan og talte for den schweiziske idé om EU-folkeafstemninger — et redskab, som i øjeblikket ikke findes i praksis i EU. Hun delte også sin mening om det europæiske borgerinitiativ og forklarede, at der har været over 60 registrerede initiativer, men kun fire vellykkede initiativer og ingen af dem har ført til lovgivningsmæssige ændringer.

"Som et problem ser vi, at det europæiske borgerinitiativ er for komplekst og ikke særlig brugervenligt," sagde hun. "Datakravene — de data, der anmodes om, er for store og forhindrer derfor folk i at tilslutte sig. Det er vigtigt at have effektive redskaber, der kan få borgerne til at føle, at de kan påvirke EU's politik."

Hun fremhævede imidlertid de positive virkninger af et borgerinitiativ, selv om det ikke fører til lovgivningsforslag, med initiativet "Stop vivisektion", der havde til formål at stoppe dyreforsøg, som et eksempel. Selv om kampagnen ikke førte til et lovgivningsforslag, øgede den bevidstheden om problemet, skabte et netværk på tværs af landene og mobiliserede mennesker. Det styrkede civilsamfundet på EU-plan generelt.

"Måske vandt vi ikke krigen, men vi vandt kampen", sagde hun.

Jakutavičius fra det litauiske brancheforbund talte om sin organisations direkte erfaring med at koordinere det europæiske borgerinitiativ "Right2Water". "Vi tænker aldrig på dette — det lyder som en fødselsret, men virkeligheden er ikke alle EU-borgere, der har adgang til rent drikkevand og sanitet", sagde han. "Vi havde brug for mere end 8 000 underskrifter i Litauen for at nå tærsklen, og vi indsamlede 20 000."

Herry opsummerede alle de forskellige initiativer på EU-plan, der fremmer borgernes deltagelse og aktive medborgerskab. Han fremhævede navnlig Kommissionens dagsorden for bedre regulering, hvor der hvert år afholdes ca. 100 høringer. Han opfordrede publikum til at tjekke webstedet "Deltag i debatten" og registrere sig, så de modtager meddelelser, hver gang der iværksættes en ny høring. 

"I demokratiet har vi et væsentligt element — borgerne og den entusiasme, der kommer fra samfundet, og som bør være demokratiets drivkraft", konkluderede Pronckuté.