Gå til hovedindholdet
Forum for det europæiske borgerinitiativ

Sådan indberetter du finansiel støtte

Det europæiske borgerinitiativ er et redskab til tværnationalt deltagelsesdemokrati, der giver EU-borgerne mulighed for at udforme EU's politik ved at anmode Kommissionen om at foreslå lovgivning på et område, der hører under dens kompetence. Det gør du ved at lancere en tværnational kampagne for at opnå mindst en mio. underskrifter i alt i mindst syv EU-lande inden for 12 måneder. Forberedelsen er et af de vigtigste skridt i processen. 

Det koster meget tid og mange ressourcer at organisere sådan en kampagne. Du skal bl.a. sikre, at der er nok penge og menneskelige ressourcer, og sørge for IT-støtte, juridisk rådgivning og oversættelse. I denne vejledning kan du lære, hvordan du indberetter finansiel (og anden) støtte i løbet af et europæisk borgerinitiativs livscyklus. 

Hvis du er interesseret i at lære mere om, hvordan du skaffer midler til din kampagne, kan du læse vejledningen Sådan skaffer du midler: din kampagne

Hvorfor skal initiativtagerne angive kilder til støtte og finansiering?

Ved at angive dine kilder til støtte og finansiering sikrer du fuld åbenhed om dine initiativer. Ifølge forordningen om det europæiske borgerinitiativ skal du indgive en erklæring om finansiering og andre støttekilder. Du skal navnlig give klare, nøjagtige og fyldestgørende oplysninger om alle finansieringskilder, der overstiger 500 euro pr. sponsor. Du skal offentliggøre disse oplysninger på det officielle websted for det europæiske borgerinitiativ og på dit kampagnewebsted. 

Hvem betragtes som sponsor?

Sponsorer er:

  • fysiske eller juridiske personer, der yder finansiering eller støtte på over 500 euro
  • organisationer/juridiske personer, der yder ikkefinansiel støtte på frivillig basis.

Enkeltpersoner, der yder ikke-finansiel støtte som frivilligt arbejde i deres personlige egenskab, betragtes ikke som sponsorer i henhold til forordningen om det europæiske borgerinitiativ, og denne støtte behøver ikke at blive indberettet. 

Indberetning af finansiering: en oversigt

Når du indgiver anmodningen om registrering af dit borgerinitiativ, skal du angive alle kilder til den støtte og finansiering, du allerede har modtaget, i din initiativtagerkonto, såsom: 

  • Sponsorens navn
  • Dato for modtagelsen af bidraget 
  • Type
  • Beløb i euro
  • Anden støtte 

Derefter skal indberetningen finde sted mindst hver anden måned fra registreringen af det europæiske borgerinitiativ (se tidslinjen nedenfor). Hvis du ikke har nogen støtte- og/eller finansieringskilder at indberette på registreringstidspunktet, vælger du blot "Jeg erklærer, at initiativet ikke har nogen støtte- og finansieringskilder". 

Tidslinje for anmeldelse af støtte

Scenarie 1: Hvis dit initiativ når op på tærsklen på en mio. underskrifter, skal du indberette finansiering og støtte, indtil initiativet er forelagt Kommissionen til behandling. 

  1. Registrering af det europæiske borgerinitiativ

    Angiv eventuel finansiering, når I indsender jeres borgerinitiativ til registrering

  2. Underskriftsindsamlingsperiode (12 måneder) 

    Du skal opdatere finansieringen hver anden måned 

  3. Indgivelse af det europæiske borgerinitiativ 

    Fortsæt med at opdatere finansieringen, indtil dit borgerinitiativ officielt er indsendt til Europa-Kommissionen 

Scenarie 2: Hvis dit initiativ ikke når op på tærsklen på en mio. underskrifter, skal du indberette finansiering og støtte, indtil indsamlingsperioden er afsluttet.

  1. Registrering af det europæiske borgerinitiativ

    Angiv eventuel finansiering, når I indsender jeres borgerinitiativ til registrering

  2. Underskriftsindsamlingsperiode (12 måneder) 

    Du skal opdatere finansieringen hver anden måned

  3. Afslutning på indsamlingen af underskrifter

    Du skal ikke længere anmelde finansiering

Sådan opdaterer du støtte- og finansieringskilder og tilføjer nye

Som initiativtager modtager du en automatisk påmindelse på din initiativtagerkonto om at opdatere oplysningerne om finansiering og støtte. Du tilføjer nye finansieringskilder og støtte ved at klikke på "Opdatér finansiering" under fanebladet "Mit initiativ" i menuen til venstre på initiativtagerkontoen. 

siden om støtte og finansiering kan du tilføje oplysninger om sponsoren, dvs. sponsorens navn, dato og beløb i euro. Vælg sponsorens type: Organisation eller privat sponsor.  Hvis sponsoren er en organisation, skal du vælge "Organisation" og klikke på "Tilføj sponsor" for at tilføje oplysningerne til listen. 

Med private sponsorer har du mulighed for at vise eller skjule den private sponsors navn. Hvis du vælger at vise den private sponsors navn, kan du tilføje oplysninger om sponsoren, dvs. sponsorens navn, dato og beløb i euro. Vælg derefter "Offentlig". Når alle oplysninger er udfyldt, skal du klikke på "Tilføj sponsor" for at tilføje oplysningerne til listen. 

Hvis du vil anonymisere den private sponsor, gentager du blot de samme trin som før, og i stedet for "Offentlig" vælger du "Anonymiseret". Klik igen på "Tilføj sponsor" for at tilføje oplysningerne til listen over sponsorer.

Du kan læse mere om at offentliggøre navnene på private sponsorer her: Databeskyttelsespolitikken vedrørende personoplysninger om initiativtagere til borgerinitiativet i borgerinitiativregistret (europa.eu)

Alle de kilder til finansiering og anen støtte, som du indberetter, vises i en tabel på siden om "støtte og midler" i initiativtagerkontoen (som vist i tabellen nedenfor).

Sponsorens navn

Dato

Type

Synlighed

Beløb i euro

Sponsorens navn

5.4.2024

Organisation

Offentlig

1.000

Sponsorens navn

15.4.2024

Privat sponsor

Anonymiseret

510

Sponsorens navn

20.5.2024

Privat sponsor

Anonymiseret

510

Sponsorens navn

10.6.2024

Organisation

Offentlig

650

Når du har tilføjet alle sponsorer for de to måneder, skal du bekræfte, at du har læst databeskyttelseserklæringen og anmode om validering.

Når dine nye oplysninger om finansiering og støttekilder er valideret, offentliggøres de på Kommissionens webside om dit borgerinitiativ som vist i eksemplet nedenfor. 

Finansieringskilder 

Senest ajourført: 17.6.2024

 

Sponsorens navn

Dato(1)

Beløb i euro(2)

Organisation A

5.4.2024

1.000

Privat sponsor (anonymiseret)(3)

15.4.2024

510

Organisation B

20.5.2024

550

Sponsorens navn (synligt)

10.6.2024

650

Samlet beløb: 2.710 euro 

1) Dato for modtagelsen af bidraget. For naturalieydelser angives startdatoen for ydelsen. 

2) Faktisk modtaget støttebeløb eller anslået værdi af naturalieydelser.

3) Navnet offentliggøres ikke, da den private sponsor har valgt at være anonym.

Andre støttekilder

Senest ajourført: 1.6.2024

 

Sponsorens navn

Dato(4)

Beskrivelse

Organisation A

5.4.2024

Beskrivelse af bidraget

Organisation B

20.5.2024

Beskrivelse af bidraget

4) Dato for modtagelse af bidraget eller for starten på bidragsperioden.

Via linkene nedenfor kan du se, hvordan oplysningerne om støtte- og finansieringskilder vil blive vist på din officielle webside: 

Har du spørgsmål om den finansielle indberetning? Spørg vores eksperter på forummet for det europæiske borgerinitiativ! 

 

Spørgsmål og svar