Revitalisering af det europæiske borgerinitiativ — forbedring af opfølgningen på vellykkede initiativer

Med den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ, der træder i kraft den 1. januar 2020, er det af afgørende betydning, at de europæiske og nationale institutioner gør alt, hvad de kan, for at gøre relanceringen af dette EU-deltagelsesinstrument til en succes. I det nyligt offentliggjorte dokument "Six idées for rejuvenating European Democracy" slog mine kolleger og jeg til lyd for en større inddragelse af både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i det europæiske borgerinitiativ, navnlig i opfølgningen på vellykkede initiativer. Find hele artiklen her.

Opfølgningen på vellykkede initiativer omfatter i øjeblikket primært to arrangementer: Kommissionen opfordrer initiativtagerne til et privat møde til at udveksle synspunkter om initiativet og dets mål, og Europa-Parlamentet arrangerer en offentlig høring, der giver initiativtagerne mulighed for at præsentere deres initiativ offentligt og deltage i en drøftelse med EU's politiske beslutningstagere.

Den nye forordning forlænger Kommissionens frist til at undersøge borgerinitiativer, der har haft held til at indsamle de nødvendige underskrifter, fra de nuværende tre til seks måneder. Dette øger i høj grad mulighederne for høring, debat og bevidstgørelse, inden Kommissionen giver det "endelige ord" om, hvorvidt den følger op på borgernes krav eller ej.

Selv om denne forlængede undersøgelsesperiode har potentiale til at få initiativtagere og tilhængere til at føle sig mere hørt og taget alvorligt i deres initiativ — hvilket er en forudsætning for et vellykket deltagelsesinstrument — er det store spørgsmål, om denne mulighed udnyttes. Dette er et fælles ansvar for alle involverede EU-institutioner og nationale institutioner.

Europa-Kommissionen kan gøre korrekt brug af undersøgelsesperioden på 6 måneder ved at gennemføre både målrettede og offentlige høringer om emnet for initiativet. Desuden kan det gøre det lettere at organisere et panel af tilfældigt udvalgte EU-borgere, der skal gennemgå initiativernes mål og komme med en anbefaling til Kommissionen om, hvordan der skal følges op på dem. Dette gør det muligt for Kommissionen at finde ud af, om de mål, der forfølges med initiativet, i højere grad støttes af et tværsnit af samfundet.

Europa-Parlamentets rolle i opfølgningen er lige så vigtig. Ud over den offentlige høring har Parlamentet for nylig ændret sin forretningsorden for at sikre, at fremtidige vellykkede initiativer vil blive drøftet på plenarmødet. Dette er et meget velkomment skridt, men det vil være vigtigt, at alle sådanne debatter afsluttes med en plenarbeslutning. Dette gør det muligt for borgerne at vide nøjagtigt, hvor deres valgte repræsentanter står med hensyn til emnet for initiativet, og det kan bidrage til at informere Kommissionen om sin beslutning.

Endelig er vi også nødt til at se et stærkere engagement fra medlemsstaternes side. Ud over Europa-Parlamentet vil det være meget nyttigt, hvis de nationale parlamenter også drøfter og stemmer om vellykkede initiativer i deres egne kamre. Dette vil ikke blot bidrage til at fremme den grænseoverskridende debat om initiativet, men vil også lægge pres på medlemsstaternes regeringer — repræsenteret i EU's anden lovgivende myndighed, Rådet — for at tage deres ansvar for at sikre, at vellykkede initiativer får den grad af politisk overvejelse, de fortjener.