Deltagelsesdemokrati for et borgerbaseret Europa: udfordringer og perspektiver

Den 9. og 10. august 2019 deltog teamet for det europæiske borgerinitiativ i Arvamus Festival i Paide, Estland, for at møde borgere med passionat om europæiske politikker og ivrige efter at lære mere om det europæiske borgerinitiativ. De besøgende deltog i en paneldiskussion om deltagelsesdemokrati i EU og en række andre aktiviteter, der havde til formål at fremme deres kendskab til værktøjet.

"Det europæiske borgerinitiativ: Deltagelsesdemokrati for et borgerbaseret Europa"

Under overskriften "Det europæiske borgerinitiativ: Deltagelsesdemokrati for et borgerbaseret Europa ", europæiske og nationale eksperter i deltagelsesdemokrati drøftede det europæiske borgerinitiativ som et redskab til borgerdeltagelse; dets ligheder og forskelle med det estiske borgerinitiativ og udfordringerne, løsningerne og bedste praksis vedrørende deltagelsesdemokrati i Europa.

Debatten blev ledet af Mall Hellam, administrerende direktør for Open Estonia Foundation,

indsamlet György Schöpflin, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og ordfører for forordningen om det europæiske borgerinitiativ Pascal Herry, teamleder for det europæiske borgerinitiativ i Europa-Kommissionen Pirkko Valge, administrerende direktør for Good Deed Foundation; Marta Pardavi, medformand for den ungarske Helsinki-komité; Martin A. Noorkõiv, administrerende direktør for Domus Dorpatensis Foundation, formand for bestyrelsen for gode borgere og medlem af rådet for netværket af estiske nonprofitorganisationer.

Hvad betyder det at være EU-borger, og hvordan kommer EU-institutionerne tættere på dem?

Betydningen af at være en europæisk borger er et vigtigt element i forståelsen af deltagelsesdemokratiet.  Begrebet "borger" er et centralt element i idéen om Den Europæiske Union. enhver borger i en medlemsstat er EU-borger. EU-institutionerne gør deres yderste for at bringe borgerne tættere på hinanden og sætte dem i stand til at være aktive hovedaktører i EU's politiske system. Dette er også tilfældet med hensyn til, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer. Europa-Kommissionen ledede f.eks. en reform af værktøjet for at gøre det mere brugervenligt. Den vil finde anvendelse fra januar 2020. Denne reform indebærer også, at Europa-Parlamentet vil sikre en større debat om alle vellykkede initiativer.

Deltagelsesdemokrati i Estland og EU: karakteristika og udfordringer

Pirkko Valge (administrerende direktør for Good Deed Foundation) og Martin A. Noorkõiv (formand for netværket af estiske nonprofitorganisationer) fremhævede, at EU-landene har store historiske forskelle med hensyn til menneskerettigheder og demokrati. Estland har en nyere historie med borgeraktivisme, og civilsamfundet er gradvist begyndt at skride til handling. Estiske borgere er især involveret i beskyttelse af børn og dyr samt uddannelse og miljø.

Marta Pardavi, medformand for den ungarske Helsinki-komité, fremhævede de udfordringer, der er forbundet med at gennemføre en massiv kampagne for et europæisk borgerinitiativ, da det kræver, at et stort antal mennesker og underskrifter samles. Gennemførelse af en onlinekampagne via sociale medier indebærer også nogle praktiske og juridiske hindringer. I den forbindelse er det et vigtigt spørgsmål, at Facebook har indført meget strenge regler for fremme af politiske kampagner, hvilket kan påvirke muligheden for at fremme et initiativ online.

Hun sammenlignede også situationen i Estland med situationen i Ungarn. Hun forklarede, at selv om Estland og Ungarn har lignende instrumenter til deltagelsesdemokrati såsom folkeafstemninger, underskriftssamlinger, onlineaktivismeværktøjer, crowdfundingkampagner og aktivisme i Ungarn, står der en række hindringer i vejen. Som eksempel nævnte Isabel Pardavi "den særlige indvandringsskat". Ifølge denne regel skal enhver, der ønsker at tale eller diskutere indvandring offentligt, betale en skat, da aktiviteten betragtes som fremme af indvandring.

Afslutningsvis blev debatten afsluttet med følgende spørgsmål: "Hvordan kan vi få større borgerdeltagelse i den demokratiske proces?" Det foreslåede svar var, at borgerne skal føle, at politik ikke er en "beskidt ting", men noget godt at være en del af, og at mobilisering aldrig er nytteløs, så længe institutionerne forpligter sig til at indgå i en konstruktiv dialog om borgernes bekymringer.