Datadrevet indsigt fra 12 år med det europæiske borgerinitiativ: Hvad infografikken om det europæiske borgerinitiativ 2024 fortæller os

Den nyligt offentliggjorte infografik om det europæiske borgerinitiativ for 2024 giver et omfattende statistisk overblik og vigtig indsigt fra de forskellige europæiske borgerinitiativer, der er registreret siden 2012, herunder demografiske oplysninger om deres initiativtagere og støtter. Denne infografik, der udarbejdes årligt af teamet bag forummet for det europæiske borgerinitiativ, fungerer som en værdifuld ressource til at forstå tendenser i europæiske borgerinitiativer. Den giver datadrevet indsigt, der kan danne grundlag for strategier for fremtidige europæiske borgerinitiativers succes.

Vellykkede europæiske borgerinitiativer indsamlede næsten 13 mio. underskrifter

Med 10 vellykkede europæiske borgerinitiativer fra 2024 – et mere end sidste år – er det klart, at kollektive borgertiltag er vigtigere end nogensinde. De data om underskrifter, der er indsamlet i forbindelse med disse 10 vellykkede initiativer, afslører vigtige mønstre i fordelingen og engagementet på tværs af forskellige medlemsstater.

Blandt de vellykkede initiativer indsamlede "One of Us" det højeste antal verificerede underskrifter, i alt 1.695.328, tæt efterfulgt af "Right2Water" med 1.673.181 underskrifter. Det seneste vellykkede initiativ "Et pelsfrit Europa" ligger på tredjepladsen med 1 502 319 underskrifter. Dette viser betydelig offentlig støtte til forskellige formål, fra pro-life fortalervirksomhed til miljø- og dyrerettigheder.

Figur 1. Samlet antal verificerede underskrifter indsamlet af 10 vellykkede europæiske borgerinitiativer (2012-2024)

Tyskland indberettede det højeste antal underskrifter samlet set, mens Malta havde det højeste engagement pr. indbygger

Tyskland indberettede det højeste antal underskrifter i alt med mere end 4,47 mio. underskrifter, hvilket er langt flere end noget andet land. Italien fulgte efter med over 1,9 mio. underskrifter og Frankrig med næsten 1,1 mio. underskrifter. Denne høje grad af engagement i Tyskland, Italien og Frankrig angiver disse lande som strategiske steder for storstilede kampagner på grund af deres store befolkninger og stærke borgerdeltagelse. Initiativer som "Stop Glyphosat" og "Right2Water" nød godt af omfattende netværk i disse lande og udnyttede de eksisterende strukturer til bevidstgørelse af offentligheden og fortalervirksomhed for at maksimere deres rækkevidde.

I modsætning hertil viser mindre stater som Cypern og Estland meget lavere tal med henholdsvis 14.462 og 22.368 underskrifter, hvilket forventes i betragtning af deres mindre befolkninger. Når man ser på underskrifter i forhold til medlemsstaternes befolkninger, skiller Malta sig imidlertid ud med 8,9 % af befolkningen, hvilket er det højeste engagement pr. indbygger blandt alle medlemsstaterne. "One of Us"-initiativet var særlig vellykket i Malta og indsamlede 23 017 underskrifter, næsten 48 % af alle underskrifter indsamlet af vellykkede initiativer i Malta. Ungarn følger efter med 7,2 % pr. indbygger, hvilket i høj grad skyldes initiativet "Minority SafePack", som indsamlede 527 686 underskrifter og tegnede sig for ca. 76 % af underskrifterne for alle vellykkede initiativer i Ungarn. Disse tal tyder på, at mindre lande på trods af deres befolkningsstørrelse kan opnå et højt engagement gennem effektiv mobilisering og målrettede kampagner.

Omvendt kan lande som Irland, der både har et lavt absolut antal underskrifter og et lavt engagement pr. indbygger, pege på nogle udfordringer, som initiativtagerne står over for. Dette kan omfatte manglende kendskab til det europæiske borgerinitiativ eller utilstrækkelig målrettet kampagnevirksomhed. Forståelse og håndtering af disse underliggende årsager er afgørende for fremtidige initiativer, der har til formål at mobilisere støtte mere effektivt i lande med et lavt engagement i det europæiske borgerinitiativ. På trods af det store absolutte antal underskrifter viser Frankrig et relativt lavt engagement pr. indbygger på 1,5 %, hvilket tyder på, at der er behov for mere målrettede og relaterede kampagnestrategier.

Ud over at indsamle mindst en million underskrifter skal europæiske borgerinitiativer også opnå et minimumsantal underskrifter i mindst syv medlemsstater for at blive betragtet som vellykkede. Fordelingen af underskriftstærskler, der er nået for hvert initiativ, understreger den udbredte støtte til nogle af de opnåede initiativer, som det fremgår af nedenstående diagram. F.eks. opnåede "Save Cruelty Free Cosmetics" det højeste antal tærskler og opfyldte minimumsantallet af underskrifter i 21 medlemsstater. "One of Us", "End the Cage Age" og "Fur Free Europe" opfyldte hver især tærsklerne i 18 medlemsstater.

Figur 2. Vellykkede ECI'er, der nåede underskriftstærsklen i hver medlemsstat (2012-2024)

Tærsklerne blev oftest nået i Tyskland, Italien og Spanien, og hver af dem nåede tærsklerne i 9 ud af de 10 vellykkede europæiske borgerinitiativer. Denne sammenhæng tyder på målrettede kampagner fra initiativtagerne i disse lande. For eksempel fokuserede "One of Us" på lande med etablerede pro-life-bevægelser som Tyskland, Polen, Spanien, Malta og Italien og sikrede, at kampagnen gav genlyd med lokalbefolkningens eksisterende værdier og overbevisninger. Ud over at være rettet mod de lande, hvor det var lettest at indsamle underskrifter, forsøgte initiativet "Right2Water" også at indsamle mindst 5 % over tærsklen, når de nåede tærsklen i et land, for at gøre deres initiativ til en succes.

Omvendt var antallet af ECI'er, der nåede tærsklen, fem eller færre i 15 medlemsstater. Årsagerne hertil vil kræve yderligere forskning, men en mulig årsag kan være, at initiativtagerne har tendens til at vælge et begrænset antal lande til at lede deres kampagne.

Finansiering er afgørende, men en stærk kampagnestrategi kan sikre, at dit borgerinitiativ bliver en succes uanset

Vellykkede europæiske borgerinitiativer som "Save Cruelty Free Cosmetics" og "Fur Free Europe" har modtaget betydelig finansiering, som vist i nedenstående diagram. I modsætning hertil har initiativer som "Stop Vivisection" og "Stop Finning" opereret på mindre budgetter. Alligevel viser dataene, at økonomiske ressourcer, selv om de er gavnlige, ikke entydigt bestemmer succes. Initiativer som "Stop Vivisection" har vist, at en velplanlagt kampagne med effektive budskaber, et bredt netværk af frivillige og omfattende brug af sociale medier kan kompensere for begrænset finansiering og stadig indsamle en million underskrifter. 

Effektiviteten af en kampagne afhænger ofte af resonansen af dens budskab med offentligheden og evnen til at mobilisere frivillige og tilhængere. Initiativer vedrørende spørgsmål, der kan relateres til alle, såsom dyrs rettigheder eller miljøbeskyttelse, har tendens til at tiltrække mere opmærksomhed og støtte. Desuden kan et initiativs succes påvirkes af evnen til at målrette specifikke medlemsstater med skræddersyede budskaber, der er i overensstemmelse med lokale bekymringer. Dette understreger den afgørende rolle, som strategisk planlægning og gennemførelse spiller sammen med finansiel støtte for at opnå succes med europæiske borgerinitiativer.

Figur 3. Finansiering indberettet af 10 vellykkede europæiske borgerinitiativer (2012-2024)

Midaldrende europæere fører an i vellykkede europæiske borgerinitiativer

Når vi sammenligner demografien for vellykkede europæiske borgerinitiativer med alle registrerede europæiske borgerinitiativer, opstår der nogle interessante tendenser. Blandt de vellykkede borgerinitiativer er 32 % af initiativtagerne mellem 51 og 61 år sammenlignet med 17 % af initiativtagerne til alle initiativer. Dette tyder på, at midaldrende europæere spiller en væsentlig rolle med hensyn til at opnå vellykkede resultater for europæiske borgerinitiativer. I modsætning hertil er yngre initiativtagere, navnlig dem under 40 år, mere repræsenteret i den bredere pulje af borgerinitiativer, der er iværksat, men har lavere succesrater i sammenligning.

Fordelingen af initiativtagere til europæiske borgerinitiativer efter nationalitet viser en betydelig deltagelse fra Frankrig (12 %), Tyskland (11 %), Italien (9 %) og Spanien (8 %). Det er ikke overraskende, at disse lande fører an i antallet af initiativtagere, da de også indberetter det højeste antal underskrifter, hvilket afspejler deres større befolkninger og større engagement i europæiske borgerinitiativer over hele linjen.

Med hensyn til initiativtagernes bopælsland fører Tyskland (11 %) og Frankrig (10 %) igen, tæt efterfulgt af Italien (9 %) og Belgien (8 %). Dette tyder på, at initiativtagerne ofte opererer inden for deres egne lande, selv om nogle bor andre steder – med Belgien som en klar outlier for at være EU's "hovedstad".

Figur 4. Fordeling af ECI-initiativtagere efter bopælsland

Konklusioner

Infografikken for det europæiske borgerinitiativ 2024 giver et overbevisende øjebliksbillede af det nuværende landskab af engagement i europæiske borgerinitiativer i hele Europa. Det understreges, at ECI'ernes succes hovedsagelig afhænger af effektive kampagnestrategier og udbredt mobilisering af offentligheden. Midaldrende europæere fremstår som vigtige drivkræfter for vellykkede initiativer, mens unge (under 40 år) er dem, der starter flest initiativer. De forskellige niveauer af engagement på tværs af medlemsstaterne, fra Maltas høje deltagelse pr. indbygger til bredere tendenser i lande som Tyskland og Spanien, understreger de forskellige politiske kulturer, der påvirker aktivt medborgerskab. Disse tendenser understreger betydningen af at skræddersy kampagnestrategier til specifikke nationale sammenhænge for at maksimere engagement og succes.

Se hele infografikken om det europæiske borgerinitiativ for 2024 for at få indsigt i bredere tendenser på tværs af europæiske borgerinitiativer, ikke kun de vellykkede.

SeECI-forummetssucceshistorier med insidertips fra 10 vellykkede ECI'er!