Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union

Forbud mod omvendelsespraksis (det fulde navn: "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union") var det 13. europæiske borgerinitiativ (ECI), hvis mål om at indsamle mere end 1 mio. gyldige underskrifter blev opnået. Initiativet blev registreret den 24. januar 2024, og den 17. maj 2024 blev underskriftindsamlingen officielt sat i gang i anledning af den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi.

Omvendelsespraksis er indgreb, der har til formål at ændre, fortrænge eller undertrykke LGBTQ+-personers seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller kønsudtryk. Med dette initiativ opfordrede initiativtagerne Europa-Kommissionen til at foreslå et retligt bindende forbud mod omvendelsespraksis rettet mod LGBTQ+-personer i hele EU. I 2020 betegnede FN's særlige rapportør omvendelsespraksis som en form for tortur, og siden har stadig flere europæiske lande indført lovforbud. Da initiativet nåede sit mål, havde otte EU-medlemsstater allerede forbudt denne praksis.

Efter at underskriftindsamlingen var afsluttet med succes, og underskrifterne var blevet verificeret, blev initiativet formelt forelagt Kommissionen den 17. november 2025 sammen med attester, der bekræftede gyldigheden af 1 128 063 underskrifter. Som led i behandlingen af svaret på borgerinitiativet mødtes initiativtagerne med kommissæren med ansvar for beredskab, krisestyring og ligestilling, Hadja Lahbib, den 12. december 2025 og de fremlagde deres forslag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 2. marts 2026.

Kommissionen vedtog sit officielle svar den 13. maj 2026 i form af en meddelelse (se pressemeddelelsen). Samme dag mødtes kommissær Lahbib med initiativtagerne og kom med en offentlig udtalelse (se videoen).

 I sin vurdering undersøgte Kommissionen de retlige muligheder og forpligtede sig til at vedtage en henstilling fra Kommissionen, der opfordrer medlemsstaterne til at forbyde omvendelsespraksis. Kommissionen bekræftede også, at alle i LGBTIQ+-fællesskabet skal kunne være sig selv og leve deres liv med stolthed, uden vold, forskelsbehandling og frygt.

Initiativet "Forbud mod omvendelsespraksis" viste, at en beslutsom gruppe græsrodsorganisatorer kan mobilisere borgere i hele Europa, sætte vigtige emner på EU's dagsorden og give et vigtigt bidrag til at forme EU's politik.

Kæmp for det, du tror på

Initiativtagernes beslutsomhed var afgørende for kampagnens succes.

Skab en følelse af fællesskab

Det gjorde en stor forskel at opbygge stærke partnerskaber.

Få mest muligt ud af de sociale medier 

En stærk tilstedeværelse online spillede en central rolle i kampagnen.
 

Forberedelse

Idéen til initiativet "Forbud mod omvendelsespraksis" kom fra hovedinitiativtageren Mattéo Garguilo, mens han stadig gik i gymnasiet, 3-4 år før initiativet blev lanceret. Omkring 2020 fik spørgsmålet om omvendelsespraksis stor offentlig opmærksomhed i Frankrig, hvor Mattéo kommer fra. Omvendelsespraksis (også kaldet omvendelsesterapi) er indgreb, der har til formål at ændre eller undertrykke LGBTQI+-personers seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk. Det gjorde indtryk på Mattéo, at disse praksisser stadig var lovlige i mange europæiske lande, og at kun otte af de 27 EU-lande havde indført et lovforbud.

Samtidig havde Mattéo fået stor interesse for deltagelsesdemokrati og borgerinddragelse, bl.a. redskaber som delt initiativret til folkeafstemning i Frankrig. Han så det europæiske borgerinitiativ som det rette værktøj til at løfte spørgsmålet op på europæisk plan.

For at lancere initiativet stiftede Mattéo den europæiske forening mod omvendelsesterapi, ACT sammen med to venner, da han var 21 år og studerede på instituttet for politiske studier (I.E.P.) i Lyon.

For at opbygge støtte til kampagnen kontaktede Mattéo og de øvrige medformænd for ACT LGBTQI+-organisationer og menneskerettighedsorganisationer i hele Europa. De sendte mere end 500 e-mails til organisationer for at finde partnere, der ville føre kampagne sammen med dem. Som nystiftet organisation havde de i starten svært ved at få støtte fra større organisationer. Men de gav ikke op, og det lykkedes dem at samle 12 foreninger, der arbejder for LGBTQI+-rettigheder, fra 12 forskellige EU-medlemsstater om at lancere initiativet sammen.

Indsamling af midler og ressourcer

Initiativtagerne modtog ingen økonomisk støtte til initiativet. Selv om de overvejede at søge donationer, besluttede de i sidste ende ikke at iværksætte en indsamlingskampagne. Som et lille team med begrænset tid og kapacitet vurderede de, at det administrative arbejde, der fulgte med (f.eks. at udfylde formularer, kontakte potentielle donorer og håndtere finansieringskrav), ville trække værdifulde ressourcer væk fra deres primære mål.

I stedet valgte initiativtagerne at fokusere deres kræfter på at mobilisere støtter og indsamle underskrifter og dermed prioritere selve kampagnen højere end indsamling af midler.

Kampagnestrategi 

Kampagnen "Forbud mod omvendelsespraksis" tog en uventet drejning i løbet af underskriftindsamlingen. Selv om indsamlingsperioden begyndte i maj 2024, var der med initiativet i april 2025 kun indsamlet omkring 234 000 underskrifter. Med kun én måned tilbage manglede initiativtagerne stadig at indsamle over 770 000 underskrifter for at nå det krævede antal.

"Det er sværeste: at holde folk engagerede. Det kæmpede vi meget med. Mange NGO'er stoppede med at støtte kampagnen, da underskrifterne holdt op med at komme ind. Det er svært at holde en kampagne i gang et helt år." – Mattéo Garguilo

Initiativtagerne var klar over, at omvendelsespraksis stadig var et relativt ukendt emne sammenlignet med andre kampagner om grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til abort, og at borgerne derfor var mindre tilbøjelige til at støtte initiativet. Denne udfordring var særlig tydelig i lande, hvor LGBTQI+-personers rettigheder stadig står svagere, og hvor det derfor var sværere at tiltrække partnerorganisationer og skabe offentlig opmærksomhed.

Desuden byggede kampagnen udelukkende på et team af frivillige studerende. For dem var arbejdet med borgerinitiativet en form for aktivisme, som de udførte ved siden af studierne. Sociale medier, især Instagram, blev kampagnens vigtigste kanal til kommunikation og mobilisering.

Ti dage inden indsamlingsperiodens udløb satte initiativtagerne en sidste indsats i gang, som ændrede kampagnen. De begyndte at kontakte så mange influencere, kunstnere og politikere som muligt og bad dem om offentligt at støtte initiativet og opfordre deres følgere til at skrive under.

En af de første offentlige personer, der reagerede, var den belgiske sanger Angèle, som opfordrede sine Instagramfølgere til at støtte initiativet. Hendes budskab var enkelt og fængende: Hun lovede at kysse sin berømte hund for hver fan, der skrev under på borgerinitiativet.

Efter støttetilkendegivelser fra Angèle og den franske sanger Hoshi sluttede mange andre kunstnere sig til kampagnen. På blot få dage fik initiativet omkring 500 000 flere underskrifter.

Der opstod et lignende momentum på det politiske område. Via kontakter, som en feministisk organisation havde skabt, blev det franske venstrefløjsparti det første politiske parti, der støttede initiativet, efterfulgt af Socialistpartiet og De Grønne. På kampagnens sidste dag offentliggjorde Frankrigs præsident Emmanuel Macron et budskab på de sociale medier, hvor han støttede initiativet. Ca. 30 minutter senere opfordrede Sloveniens premierminister Robert Golob også offentligt borgerne til at skrive under.

Initiativtagerne bad også holdet bag det vellykkede europæiske borgerinitiativ My Voice, My Choice om støtte. De slovenske initiativtagere gik med til at hjælpe ved at aktivere det netværk, de havde opbygget under deres egen kampagne, hvor de kort forinden havde indsamlet næsten 1,2 mio. underskrifter.

Samarbejdet viste sig at være uvurderligt. Det hjalp med at få kampagnen til at nå ud til civilsamfundsorganisationer i Tyskland, mens initiativet i Kroatien nåede det nationale mål på én dag.

"Når vi havde fået ét land i mål, gik vi videre til et andet og sendte følgerne ud for at kontakte folk – LGBT-influencere, LGBT-sangere eller kvinder, fordi kvinder generelt bakker meget op om LGBT-rettigheder." – Mattéo Garguilo

Initiativtagerne forstod også styrken ved at skabe en følelse af, at det hastede. Efterhånden som nedtællingen til 1 mio. underskrifter tog fart, fik flere lyst til at være med. Sammen med den voksende offentlige opmærksomhed om LGBTQI+-rettigheder skabte denne følelse af, at det hastede, det nødvendige momentum til, at kampagnen kunne lykkes.

Frankrig blev kampagnens stærkeste støttebase. Mere end halvdelen af alle underskrifter kom fra Frankrig, især takket være Instagram-kontoen @lecoindeslgbt, som spillede en vigtig rolle i at udbrede initiativets budskab. Kontoen blev støttet af det franske feministiske kollektiv NousToutes, som også hjalp med at mobilisere støtter og skabe politiske kontakter.

"De hjalp os meget, så vi skruede kraftigt op for indsatsen i Frankrig, og vi havde nogle få kontakter i politik." – Mattéo Garguilo

Strategien virkede. Omkring kl. 16.00 dagen før indsamlingsperioden sluttede nåede initiativet op over milepælen på 1 mio. underskrifter. Da kampagnen officielt sluttede, havde den fået mere end 1,2 mio. underskrifter.

Indsamlingsperioden for initiativet "Forbud mod omvendelsespraksis" begyndte officielt den 17. maj 2024, den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi, og kampagnen sluttede et år senere på samme dato.

De fleste af initiativets underskrifter blev indsamlet i kampagnens sidste uge, og det viser, hvor hurtigt der kan komme fart på i slutfasen af et europæisk borgerinitiativ.

Da indsamlingsperioden var slut, blev initiativet formelt sendt til kontrol hos medlemsstaterne den 16. juni 2025. Da kontrolprocessen var afsluttet, blev 1 128 063 støttetilkendegivelser bekræftet som gyldige.

Antal støttetilkendegivelser indsamlet af initiativet "Forbud mod omvendelsespraksis" pr. medlemsstat

Bemærk: Initiativet "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union" nåede minimumskravet i ti medlemsstater. Kilde: Webstedet for det europæiske borgerinitiativ, 2026. Den fulde tabel med støttetilkendegivelser findes på initiativets eget websted under webstedet med borgerinitiativer.

Gennem hele kampagnen koncentrerede initiativtagerne deres indsats om lande, hvor europæiske borgerinitiativer traditionelt har nået det nationale mål, f.eks. Frankrig og Spanien, samtidig med at de også målrettede indsatsen mod mindre medlemsstater, hvor opbakningen i befolkningen til et forbud mod omvendelsespraksis blev anset for at være særlig stærk, bl.a. Slovenien og Irland.

Efter at have nået milepælen på 1 mio. underskrifter fortsatte initiativtagerne kampagnen i stedet for at stoppe med det samme. Målet var at opbygge en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at tage højde for underskrifter, der kunne blive erklæret ugyldige under kontrolprocessen. Ved kampagnens afslutning havde de indsamlet mere end 1,2 mio. støttetilkendegivelser for at forsøge at sikre, at der efter kontrollen stadig var mere end 1 mio. gyldige underskrifter.

Efter at initiativet formelt var blevet indgivet, mødtes initiativtagerne den 12. december 2025 med kommissær Hadja Lahbib, der er ansvarlig for beredskab, krisestyring og ligestilling.

Offentlig høring i Europa-Parlamentet

Initiativet blev præsenteret på en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 2. marts 2026. Høringen blev arrangeret af LIBE-udvalget med inddragelse af Udvalget for Andragender (PETI) og med deltagelse af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM). Under høringen i Europa-Parlamentet nævnte initiativtagerne, at de var fuldt ud klar over, hvor vanskeligt det er at foreslå lovgivning, og de pegede på en henstilling fra Kommissionen som et tiltag, der hurtigt kunne få virkning.

Emnet blev fortsat drøftet i Europa-Parlamentet. Den 25. marts 2026 afholdt Europa-Parlamentet en debat om dette initiativ på plenarmødet (se optagelsen her). Desuden vedtog LIBE-udvalget cirka en måned senere, den 29. april 2026, den årsberetning om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2024 og 2025. I denne beretning tog udvalget initiativets resultater med i betragtning ved i punkt 57 at understrege, at "manglen på procedurer for juridisk anerkendelse af køn udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder; fordømmer omvendelsespraksis såsom praksis, der har til formål at ændre, hæmme eller undertrykke en persons seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller kønsudtryk, som krænkelser af de grundlæggende rettigheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tackle dem gennem konkrete tiltag; opfordrer i den henseende endvidere indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til en retsakt om et EU-forbud mod omvendelsespraksis i alle medlemsstaterne i forlængelse af EU-borgerinitiativet "Forbud mod omvendelsespraksis i EU";"

Europa-Kommissionens formelle svar

Europa-Kommissionen havde allerede taget initiativet "Forbud mod omvendelsespraksis" i betragtning og nævnt det i Strategien for ligestilling af LGBTIQ+-personer 2026-2030, der blev vedtaget den 8. oktober 2025. Kommissionen meddelte, at den "også vil fremme struktureret dialog om emnet, navnlig gennem ekspertgruppen om LGBTIQ+-ligestilling under gruppen på højt plan vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed. På grundlag af undersøgelsens resultater vil Kommissionen træffe passende foranstaltninger for at beskytte LGBTIQ+-personer mod omvendelsespraksis med særligt fokus på at støtte medlemsstaterne, som spiller en afgørende rolle på dette område. [...] Ved udarbejdelsen af sin tilgang til bekæmpelse af omvendelsespraksis vil Kommissionen navnlig tage hensyn til det seneste europæiske borgerinitiativ, "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union".

På den baggrund vedtog Kommissionen den 13. maj 2026 sit formelle svar på det europæiske borgerinitiativ i en meddelelse (se pressemeddelelsen). 

Initiativet opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til en bindende lovgivningsmæssig retsakt, der forbyder omvendelsespraksis i hele EU. I sin vurdering konkluderede Kommissionen imidlertid, at en sådan lovgivning først ville kræve, at der blev etableret et nyt retsgrundlag gennem en enstemmig rådsafgørelse, der udvider listen over strafbare handlinger i EU ("eurokriminalitet"), og derefter, at der vedtages et direktiv på grundlag af dette retsgrundlag. Kommissionen vurderede, at det at indlede en sådan proces ikke ville være den mest effektive måde at bekæmpe omvendelsespraksis på.

Derfor meddelte Kommissionen, at den i 2027 ville vedtage en henstilling fra Kommissionen, hvori medlemsstaterne opfordres til at forbyde omvendelsespraksis. Henstillingen vil bygge på god praksis fra de medlemsstater, der allerede har indført lovbestemte forbud, og den vil blive udarbejdet gennem en omfattende høringsproces, bl.a. med ekspertgruppen om LGBTIQ+-ligestilling og det nye LGBTIQ+-politikforum. Arbejdet vil også bygge på den igangværende tilbundsgående undersøgelse af omvendelsespraksis, og resultaterne forventes at foreligge primo 2027.

Kommissær Lahbib mødtes med initiativtagerne den dag, hvor Kommissionens svar blev vedtaget, den 13. maj 2026, for at forklare indholdet for dem. Efter mødet afgav kommissær Lahbib en presseudtalelse, hvor hun sagde: 

"Til alle LGBTIQ+-personer, der har lidt under denne praksis: Der var ikke noget galt med jer. I havde aldrig brug for at blive lavet om. I er perfekte præcis, som I er. Og Den Europæiske Union står sammen med jer."

Lovgivningsmæssige virkninger og opfølgning

Initiativtagerne gav udtryk for blandede følelser over Kommissionens svar. Selv om de glædede sig over Kommissionens klare fordømmelse af omvendelsespraksis og Kommissionens tilsagn om at opfordre medlemsstaterne til at forbyde denne praksis, beklagede de, at Kommissionen valgte ikke at foreslå en bindende lovgivningsmæssig retsakt på EU-plan.

Initiativtagerne og deres netværk forpligtede sig ikke desto mindre til fortsat at arbejde for denne sag og relaterede emner ved bl.a. at støtte andre europæiske borgerinitiativer, som stadig er åbne for indsamling af underskrifter.

Træk på netværk

ACT, organisationen bag initiativet, havde kun to centrale initiativtagere. Det brede netværk, de opbyggede i hele Europa, viste sig dog at være en af kampagnens største styrker. Ved at samarbejde tæt med civilsamfundsorganisationer, frivillige, influencere og partnerinitiativer kunne kampagnen nå langt bredere ud, end et så lille team ville have kunnet alene.

Udnyt de sociale medier

At skabe fremdrift var afgørende for kampagnens succes. Initiativtagerne anbefaler at skabe en følelse af, at det haster, især i kampagnens sidste faser, og at samarbejde med influencere og indholdsskabere i forskellige lande. Når en kampagne først bliver synlig og skaber engagement online, kan sociale medier øge dens rækkevidde markant og hjælpe med at tiltrække nye støtter.

Lav en kampagnestrategi land for land

I stedet for at forsøge at føre kampagne overalt på én gang fokuserede initiativtagerne først på de medlemsstater, hvor de vurderede, at chancen for at nå det nationale mål var størst. Da der først var skabt fremdrift i ét land, rettede de opmærksomheden mod det næste og opfordrede støtterne til at kontakte lokale influencere, kunstnere, offentlige personer og organisationer, der kunne hjælpe med at sprede budskabet. 

Vær beredt, og giv aldrig op

Et engageret team, der oprigtigt tror på sagen, er afgørende. En kampagne for et europæisk borgerinitiativ kræver beslutsomhed og vedholdenhed, for indsamlingen af underskrifter kan tage uventede drejninger, og fremdrift kan opstå når som helst.

Yderligere oplysninger om "Forbud mod omvendelsespraksis" findes på initiativets side på webstedet for det europæiske borgerinitiativ og på initiativets Instagram-side.