Om Minority SafePack
Initiativet "Minority SafePack – en million underskrifter for mangfoldighed i Europa" opfordrede til at forbedre beskyttelsen af personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, og styrke den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen. Det lykkedes initiativtagerne at indsamle 1 123 422 gyldige støttetilkendegivelser i løbet af den etårige indsamlingsperiode og at nå op det nødvendige antal underskrifter i 11 medlemslande.
Initiativet blev registreret den 3. april 2017, hvilket også markerede starten på den etårige periode for indsamling af underskrifter. Kommissionens registrering fulgte efter en første afgørelse truffet i september 2013 om afslag på registrering af initiativet, som blev annulleret af Den Europæiske Unions Ret i februar 2017.
I initiativet blev Kommissionen anmodet om at foreslå 11 retsakter for bedre at beskytte personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, og styrke den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU. Initiativet fokuserede på temaer som regionale sprog og mindretalssprog, uddannelse og kultur, regionalpolitik, borgerdeltagelse, ligebehandling, audiovisuelt indhold og andet medieindhold samt regional (stats)støtte. Det er værd at bemærke, at to af de 11 foreslåede retsakter faldt uden for rammerne for Kommissionens beføjelse til at foreslå lovgivning. Som følge heraf var det kun muligt for initiativet at indsamle støttetilkendegivelser på grundlag af de ni forslag, der var i overensstemmelse med Kommissionens beføjelser.
De ni forslag, som Kommissionen registrerede, var:
- EU-henstilling om beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed
- Finansieringsprogrammer for små sprogsamfund
- Oprettelse af et center for sproglig mangfoldighed
- Inklusion af beskyttelse af nationale mindretal og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i målene for EU's regionale udviklingsfonde
- Forskning om den merværdi, som mindretal tilfører vores samfund og Europa
- Tilnærmelse af ligestilling for statsløse mindretal, f.eks. romaer
- En fælles europæisk ophavsretslovgivning, så tjenester og udsendelser kan opleves på modersmålet
- Fri levering og modtagelse af audiovisuelt indhold i mindretalsregionerne
- Gruppefritagelse for regional (stats-)støtte til mindretalskultur, medier og bevarelse af kulturarv
Initiativtagerne betragtede det europæiske borgerinitiativ som et vigtigt instrument i kampen for mindretals rettigheder.
Efter afslutningen af underskriftsindsamlingen blev underskrifterne verificeret, hvorefter initiativet formelt blev indsendt til Kommissionen den 10. januar 2020 (se pressemeddelelse). Kommissionen vedtog en meddelelse om initiativet den 14. januar 2021 (se pressemeddelelse).
Registreringen afvises
16.9.2013
Initiativet registreres
3.4.2017
Startdato for indsamling af underskrifter
3.4.2017
Slutdato for indsamling af underskrifter
3.4.2018
Initiativet godkendes af Europa-Kommissionen
10.1.2020
Initiativet besvares af Europa-Kommissionen
14.1.2021
Hvad gjorde Minority SafePack til en succes?
Stærkt engagement i sagen og vedholdenhed, selv når tingene ikke går som planlagt.
Aktive kampagner på området blandt lokalsamfund i forskellige medlemslande og rettet mod institutioner og politikere på nationalt og europæisk plan. Kontakt til folk ved hjælp af mindretalssprog.
Kortlægning af stærke og pålidelige partnere til kampagnen og opbygning af et hårdt arbejdende og dedikeret team.
Strategien bag Minority SafePack
Forberedelse
Borgerinitiativet "Minority SafePack" blev oprettet af en initiativtagergruppe med støtte fra Federal Union of European Nationalities (FUEN), South Tyrolean People's Party, Democratic Alliance of the Hungarians in Romania og Youth of European Nationalities. Forberedelserne forud for den første lancering af initiativet i 2013 varede to år.
I denne forberedelsesperiode havde initiativtagerne klare mål. De var især ivrige efter at udarbejde en række lovgivningsforslag med fokus på at forankre deres krav i praksis. Med dette for øje organiserede de møder, afholdt høringer af juridiske eksperter og eksperter i mindretalsrettigheder og gjorde en indsats for at opnå politisk støtte på forskellige niveauer. De sikrede også, at initiativets forslag var baseret på EU-traktaterne, og ordlyden blev tilpasset i overensstemmelse hermed.
Det brede fokus og de ambitiøse mål gjorde forberedelsesfasen særligt udfordrende. I stedet for at fokusere på et enkelt problem ønskede initiativtagerne at inddrage alle de mange problemer, som traditionelle mindretal står over for i forskellige medlemslande, og forsøge at løse dem. Målet med initiativet var også meget bredere end blot at indsamle en million underskrifter. Faktisk stod det højt på dagsordenen at starte en debat i det europæiske offentlige rum og bruge den etårige periode til at opbygge en stærk og langtidsholdbar koalition for mindretalsrettigheder. Initiativtagerne ønskede ikke at begrænse sig til at indsamle underskrifter i syv medlemslande, men ønskede at fremlægge deres initiativ i så mange europæiske regioner som muligt.
Forberedelsesfasen var ikke let for Minority SafePack, da den første anmodning om registrering blev afvist af Kommissionen, fordi de krav, der blev fremsat i initiativet, faldt uden for dens beføjelser til at foreslå EU-lovgivning. Kommissionens beslutning blev anfægtet ved Domstolen. Som følge heraf tog det flere år at få initiativet formelt registreret, hvilket endelig skete i 2017.
Kampagnen blev koordineret af Federal Union of European Nationalities, paraplyorganisationen for europæiske mindretal, der samler mere end 100 organisationer fra 35 lande. Som vigtige skridt i forberedelsesfasen arbejdede initiativtagerne på at udvikle en klar strategi, identificere partnere og finde midlerne til at gennemføre den europæiske kampagne.
Tilvejebringelse af midler og ressourcer
Initiativtagerne til "Minority SafePack" rejste 348 500,00 euro i støtte og midler fra Federal Union of European Nationalities (FUEN).
Finansieringskilder (i euro)
Bemærk: Yderligere oplysninger om støtte og midler til Minority SafePack findes på Kommissionens særlige webside. Det er kun bidrag på over 500 euro pr. sponsor, der skal indberettes.
Kampagnestrategi og plan for indsamling af underskrifter
Fasen med underskriftsindsamling for Minority SafePack begyndte i april 2017. Kampagnens lancering blev fejret ved en begivenhed på Bánffy-slottet i Rumænien den følgende måned, hvor over 400 støtter fra alle hjørner af Europa deltog, og mere end 50 journalister dækkede begivenheden (se en video af kampagnelanceringen her).
Efter det officielle lanceringsarrangement begyndte flere medlemsorganisationer og partnere i forskellige medlemslande og regioner straks at planlægge og organisere deres egne arrangementer til støtte for initiativet. Der blev også udviklet en EU-dækkende kampagnestrategi, og et nyt websted med fokus på letforståelige historier fra hele Europa blev lanceret sammen med en "Minority SafePack"-brochure og andet reklamemateriale.
I gennemførelsesfasen fordelte støtteorganisationerne også deres ansvarsområder mellem sig. F.eks. forpligtede Democratic Alliance of Hungarians in Romania (RMDSZ) sig til at indsamle 250.000 af det krævede antal underskrifter på 1 million.
For at nå ud til deres primære målgrupper (nationale mindretal) forsøgte initiativtagerne at knytte deres kampagnebudskaber sammen med de forskellige problemer, som mindretal i Europa står over for. Det var vigtigt at gøre budskaberne endnu mere personlige, "da forskellige mindretal i Europa lever under forskellige omstændigheder, alt efter hvilket medlemsland de bor i. Nogle af dem har fuld beslutningsfrihed i spørgsmål, der vedrører dem, mens andre end ikke anerkendes. For de samfund, der oplever problemer, forsøgte vi at identificere deres mest presserende problemer og præsenterede Minority SafePack som en mulig løsning på dem".
Initiativtagerne identificerede også en anden vigtig målgruppe, nemlig borgere i medlemslande, der har stærke bånd til deres landsfæller, der bor i udlandet, f.eks. Danmark, Tyskland og Ungarn.
Når det gælder gennemførelsen af kampagnestrategien, var det afgørende, at materialerne blev oversat til et stort antal sprog, og at der i det hele taget blev kommunikeret på mange sprog. Kommunikationen i forbindelse med Minority SafePack endte med at være på mere end 30 sprog, og initiativtagerne besluttede også at gennemføre kampagnen på regionale sprog uden officiel EU-status. Dette var vigtigt, fordi op til 50 millioner EU-borgere taler regionale sprog eller mindretalssprog, og målet var, at alle EU-borgere, der tilhører et nationalt mindretal eller en sproggruppe, skulle kunne identificere sig med initiativets centrale budskab om, at det er i deres samfunds interesse, og at det er en investering i de kommende generationers liv. Der blev med stor succes udformet hundredvis af skræddersyede budskaber til de forskellige målgrupper: "Forestil dig at være en af de 41.000 ladin-talende i Norditalien og se et opslag på ladin på et socialt medie!"
Det var også afgørende for initiativets succes, at man opnår stor støtte uden for mindretalssamfund i hele Europa. Det var nødvendigt at formulere kampagnens budskab klart og tydeligt: "Vi er på den rigtige side. Det er ikke vores mening at tage afstand fra flertalssamfundene", som formanden for RMDSZ, Hunor Kelemen, sagde det. Desuden værdsatte arrangørerne af Minority SafePack også flertalsgruppernes deltagelse på grund af deres vilje til at skabe et stærkt netværk af partnere for en koalition, der vil gøre initiativet umuligt at komme uden om for Europa-Kommissionen.
Initiativtagerne ønskede også at gennemføre deres strategi på europæisk plan ved at søge og opnå støtte fra politiske ledere. Derfor besøgte initiativtagerne mange partnere, institutioner og medlemsorganisationer i flere lande. Minority SafePack-delegationen mødtes desuden med Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om mindretal for at drøfte kampagnen. Initiativtagerne opfordrede den tværpolitiske gruppe til at udbrede budskabet om initiativet til medlemmerne af Europa-Parlamentet og anmodede medlemmerne om at informere borgerne og medierne i deres medlemslande om initiativet og hjælpe med at finde partnere, der kunne sikre initiativets succes. Medformand Nils Torvalds forsikrede delegationen om sin støtte, og flere MEP'er meddelte, at de ville engagere sig aktivt i kampagnen. Det var vigtigt, at Minority SafePack også opnåede støtte i Europarådet. For at sikre denne støtte besøgte Minority SafePack-delegationen efterårssamlingen i Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg.
Indsamling og godkendelse af underskrifter
Bidraget fra initiativets medlemsorganisationer, regionale partnere og lokalsamfund var afgørende for indsamlingen af de krævede én million underskrifter. Kampagneteamet arbejdede aktivt for at levere hårdt tiltrængte oplysninger og udveksle bedste praksis og vinderstrategier med deres netværk. FUEN's præsidium og medlemmerne af borgerkomitéen stod altid til rådighed for besøg i medlemslandene for at øge bevidstheden. Ikke desto mindre var der under hele underskriftsindsamlingsfasen behov for, at netværket på græsrodsniveau fortalte personlige historier og budskaber og viste lokalsamfundene, at Minority SafePack var et initiativ, der kunne forbedre dagligdagen for mindretalssamfund og de 50 millioner EU-borgere, der tilhører minoritetsgrupper eller sproggrupper.
Oprettelsen af en stærk koalition af partnere omfattede organisationer, som arbejder med emnet og har erfaring med kampagnearbejde. Disse partnere var afgørende for indsamlingen af underskrifter, især i Litauen, Bulgarien, Slovenien og Spanien. Initiativtagerne holdt partnere motiverede ved at dele de nåede milepæle og sikre løbende kommunikation blandt netværkets medlemmer. Indsamlingen af underskrifter fokuserede på medlemslande med store minoritetssamfund og lande, hvor beskyttelsen af mindretal blev opfattet som en større udfordring.
De tekniske betingelser for indsamling af underskrifter blev fastsat i juni 2017. Kampagnewebstedet Minority SafePack gav adgang både papirformularer og onlineunderskriftsværktøjet. I september 2017 gik initiativtagerne bag Minority SafePack over til at bruge Kommissionens onlineindsamlingssystem, da det i højere grad opfyldte deres behov.
Derudover var initiativet i høj grad baseret på indsamling af underskrifter på papirformularer. Det blev f.eks. gjort af frivillige, der gik fra dør til dør i deres lokalsamfund, præsenterede kampagnen og hjalp underskriverne med at udfylde de nødvendige oplysninger. Initiativtagerne understregede: "Det er vores erfaring, at vi for at indsamle underskrifter skal gå på gaden og tale med borgerne."
Underskriftsindsamlingen til Minority SafePack sluttede i april 2018 med 1.320.246 støttetilkendegivelser. Disse tilkendegivelser blev sendt til de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at verificere dem i hvert enkelt medlemsland. Efter den formelle proces havde de nationale myndigheder endeligt valideret 1 123 422 underskrifter. De krævede minimumsantal blev nået i 11 medlemslande.
Derefter blev initiativet formelt indsendt til Kommissionen den 10. januar 2020.
Minority SafePack var et af de første initiativer, der udviklede en langsigtet strategi for dets indsendelse til Kommissionen. Derfor samlede FUEN et hold af europæiske juridiske eksperter til at udarbejde et konkret sæt lovgivningsforslag baseret på forslagene i initiativet. Der var grundlæggende tale om en trinvis vejledning i, hvordan disse punkter skulle gennemføres i EU's nuværende lovgivningsramme. Disse forslag blev derefter forelagt Kommissionen sammen med attesterne for 1 123 422 validerede støttetilkendegivelser.
Initiativtagerne gennemførte også en oplysningskampagne som led i denne strategi. Initiativtagerne mødtes med og præsenterede initiativet for stats- og regeringscheferne, regeringsrepræsentanter, medlemmer af de nationale parlamenter, af Europa-Parlamentet og af de regionale regeringer. Initiativtagerne fremhævede, at resultaterne af oplysningskampagnen var usædvanlige: Mange regioner vedtog støttetilkendegivelser, og den tyske forbundsdag, det ungarske parlament og det hollandske underhus stemte også om sådanne beslutninger. Minority Safepack blev sågar det første europæiske borgerinitiativ, der førte til en plenardebat i Europa-Parlamentet, efterfulgt af en beslutning, der blev vedtaget med et stort flertal.
Antal støttetilkendegivelser indsamlet i forbindelse med Minority SafePack pr. medlemsland
Punkterne på diagrammet viser de EU-lande, hvor det mindste antal underskrifter, der kræves for at støtte initiativet, er blevet opfyldt. Minority SafePack nåede minimumskravet i 11 medlemslande. Den fuldstændige tabel med støttetilkendegivelser til Minority SafePack findes på siden om initiativet i det europæiske borgerinitiativs register.
Virkningen af Minority SafePack
Formel indgivelse og møder med Kommissionen
Efter den formelle indsendelse af initiativet den 10. januar 2020 mødtes initiativtagerne den 5. februar 2020 med Věra Jourová, Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, og Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge.
Europa-Parlamentets offentlige høring
Dernæst blev der den 15. oktober 2020 afholdt en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Høringen samlede medlemmer af Europa-Parlamentet fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget i samarbejde med Udvalget for Andragender samt andre deltagende udvalg. Højtstående repræsentanter fra Kommissionen, Europarådet, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Regionsudvalget tog også ordet under høringen (se pressemeddelelsen).
Initiativet blev derefter drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde den 14. december 2020. Den 17. december 2020 gav Europa-Parlamentet udtryk for sin støtte til initiativet ved at vedtage en beslutning med 524 stemmer for, 67 imod og 103 hverken/eller. Parlamentet påpegede, at nationale og sproglige mindretal i EU står over for assimilation og mister deres sprog, hvilket resulterer i sproglig og kulturel forarmelse. Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at foreslå retsakter for at løse problemet (se pressemeddelelsen).
I denne fase var covid-19-pandemien en temmelig stor udfordring for initiativet. Den offentlige høring måtte flyttes to gange, og pandemien gjorde det vanskeligt at holde mindretals rettigheder på den offentlige dagsorden.
Europa-Kommissionens formelle svar
Kommissionen vedtog den 14. januar 2021 en meddelelse om dens tiltag som reaktion på Minority SafePack. Den understregede, at inklusion og respekt for Europas rige kulturelle mangfoldighed er en af dens prioriteter og målsætninger. Ikke desto mindre anførte den også, at der er blevet truffet en lang række foranstaltninger vedrørende flere aspekter af Minority SafePacks forslag, siden initiativet oprindeligt blev fremlagt i 2013. I svarmeddelelsen blev alle initiativets ni forslag vurderet individuelt under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen konkluderede, at selv om der ikke blev foreslået yderligere retsakter, er den fulde gennemførelse af lovgivning og politikker, der allerede er på plads, et effektivt arsenal til støtte for initiativets mål (se pressemeddelelsen).
Efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse gav initiativtagerne bag Minority SafePack udtryk for deres utilfredshed med den manglende lovgivningsmæssige opfølgning. Den 24. marts 2021 anlagde borgerkomitéen bag Minority SafePack sag ved Den Europæiske Unions Ret for at få annulleret Kommissionens meddelelse om initiativet. I sin dom af 9. november 2022 forkastede Domstolen initiativtagernes anmodning. Initiativtagerne appellerede denne dom til Domstolen den 21. januar 2023. Appellen blev afvist ved Domstolens dom af 5. juni 2025 (se mere i opfølgningen).
Tip fra initiativtagerne
Det er vigtigt at være til stede på græsrodsniveau, men for at få succes er det også vigtigt, at man samarbejder med politiske ledere på europæisk og nationalt plan.
Tænk over de forskellige sprog, du kan nå dem på, betydningen af lokale historier, som folk kan relatere til, og både online- og offlinekommunikationsværktøjer. Det er vigtigt, at du forsøger at nå ud til dine mulige tilhængere via forskellige kanaler.
Hvis du brænder for din sag, skal du forholde dig kritisk til din kampagne og om nødvendigt udfordre strukturerne og beslutningerne og ændre kurs, når det er nødvendigt.
Selv om en betydelig del af underskrifterne i dag indsamles online, må du ikke glemme værdien af at være på græsrodsniveau. At tale med mennesker og samarbejde med lokalsamfund er en vigtig del af formidlingen af dit budskab, så du sikrer, at du når dine mål med kampagnen.
Forsøg at være til stede på de sociale medier og overbevise lokale personligheder om at tilslutte sig din sag. Det vil styrke initiativets troværdighed.
Spørg vores eksperter, hvis der er noget, du er i tvivl om angående dit initiativ.

De holdninger, der gives udtryk for i forummet for det europæiske borgerinitiativ, er alene udtryk for forfatternes synspunkter og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens eller EU's holdning.
