Beskrivelse: Undersøgelse af, hvordan kunstig intelligens (AI) ændrer retspraksis i EU, og undersøgelse af lovgivningsmæssige, etiske og praktiske konsekvenser gennem de nuværende retlige rammer og akademisk litteratur.
Som jurastuderende er jeg dybt interesseret i, hvordan kunstig intelligens (AI) ændrer retspraksis og skaber nye udfordringer for reguleringen i EU. Jeg vil gerne undersøge grundlaget for AI, fra tidlige symbolske systemer og forbindelsesmodeller til moderne dyb læring og neurale netværk samt udformningen af autonome agenter, der er i stand til at lære, ræsonnement og udføre komplekse opgaver. Forståelse af tekniske egenskaber såsom uigennemsigtighed, uforudsigelighed og iboende skævheder er afgørende for at vurdere, hvordan kunstig intelligens interagerer med lovgivning, retfærdighed og forvaltning.
Jeg er især tiltrukket af praktiske anvendelser for retsvæsenets aktører, anklagere, dommere og voldgiftsmænd, herunder forebyggende politiarbejde, kriminalteknisk massedataanalyse, AI-støttet juridisk forskning, sagsforudsigelse og administrativ støtte til domstole. Jeg håber at kunne undersøge disse anvendelser i lyset af lovgivningsmæssige og etiske rammer såsom EU's forordning om kunstig intelligens (2021/0106(COD)), CEPEJ's handlingsplan "Digitalisering for en bedre retspleje" og det europæiske etiske charter om anvendelsen af kunstig intelligens i retssystemer (Europarådet, 2018).
For at danne grundlag for denne diskussion sigter jeg mod at trække på nøglelitteratur, herunder:
Sutton & Barto (2018), En introduktion til forstærkningslæring
Sumers et al. (2024), Kognitive arkitekturer for sprogagenter, https://arxiv.org/abs/2309.02427
Goodfellow, Bengio & Courville (2016), Deep Learning, MIT Press
Jurafsky & Martin (2022), Speech and Language Processing (3rd ed. draft), https://web.stanford.edu/~jurafsky/slp3/
Lopes Rocha & Soares Pereira (red.), Inteligência Artificial & Direito (2020)
Bench-Capon et al. (2012), AI's og lovgivningens historie i 50 dokumenter, kunstig intelligens og lovgivning, 20:215-319.
Europol (2025), kunstig intelligens og politiarbejde: Fordele og udfordringer, https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/documents/AIand-policing.pdf
AA (2022), Guide on the Use of AI-Based Tools by Lawyers in the EU (vejledning om advokaters brug af AI-baserede værktøjer i EU), https://ai4lawyers.eu/
Gennem denne idé håber jeg at indlede en rig diskussion med forummet om både det tekniske grundlag for kunstig intelligens og dens juridiske, etiske og lovgivningsmæssige konsekvenser og invitere forskellige perspektiver på, hvordan kunstig intelligens kan integreres ansvarligt i de europæiske retssystemer.
De holdninger, der gives udtryk for i forummet for det europæiske borgerinitiativ, er alene udtryk for forfatternes synspunkter og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens eller EU's holdning.
Skriv en kommentar