Om fri bevægelighed

I teorien er borgernes frie bevægelighed et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper og det udvidede EØF-område. Som kommer fra de nordiske lande, har jeg været vant til hele mit liv, da det er blevet gennemført siden 1952 og formelt blev etableret i 1954.

Desuden har vi nu det samme inden for EU/EØF-området. Eller skal vi gøre det? Erfaringen har vist mig, at det ikke er så frit, som det burde være. Den første hindring opstår, når du vil registrere dig i et nyt land. Det er ikke noget problem, når du flytter fra Norge til Sverige og fra Sverige til Finland. Du udfylder kun en formular online for at få din nye adresse registreret. Jeg er faktisk ikke sikker på, at dette er nødvendigt, selv ikke. Men at registrere en bankkonto osv. det er naturligvis nødvendigt, men hele processen er så enkel, at jeg skal have glemt det.

Ikke i Portugal. Man er nødt til at bakke op med indvandrere fra resten af verden og vise, at du har et pas, hvilket er noget, der ikke er nødvendigt i de nordiske lande. Siden indførelsen af et universelt europæisk id-kort, er det ikke et krav i dag, men i 1999, uanset at jeg var statsborger i en anden medlemsstat, Finland.

Alt i alt mener jeg, at hver enkelt større by i hver medlemsstat bør have deres egne kontorer, som behandler alle sager vedrørende EU-borgere, eventuelt EØF. På samme måde som EU/EØF-borgerne har deres egne køer i lufthavne, bør det også være tilfældet her. Papirarbejdet vil blive reduceret, og de personer, der arbejder der, vil vide, hvilke regler der gælder for EU/EØF-borgere, og hvilke rettigheder vi har. Faktisk skal det være tilstrækkeligt at udfylde en onlineformular. Det er ikke nødvendigt at præsentere dig selv for politiet.

Senere er jeg blevet opmærksom på en anden hindring, som er i strid med princippet om fri bevægelighed. I Norge, hvor jeg oprindeligt kommer fra, skal folk ikke ansøge om alderspension. Den udbetales automatisk, når du fylder 67 år, som det er der. Jeg ved ikke, om det er anderledes i andre lande, men jeg finder det ulogisk, at det er nødvendigt at ansøge om noget, der er en ret. Gennem skatter betaler vi vores pension gennem hele vores liv. Så taler vi om vores penge.

Men jeg opdagede, at jeg var nødt til at ansøge om det, og jeg vidste ikke engang, at jeg kunne modtage min pension, uanset at jeg fortsat arbejdede. Så jeg var allerede 66, før jeg blev klar over, at pensionsalderen var 65 år i Finland, Sverige og Portugal. Jeg vidste ikke engang, at det er myndighederne i det land, du bor fast i, som skal ansøge de andre involverede lande om. Selv finnerne vidste ikke, at det først var efter min opfattelse, at jeg skulle behandle ansøgningerne til Sverige og Portugal. Før jeg var klar over, at jeg allerede havde kontaktet nordmændene og måske lige så godt, fordi de handlede hurtigt, så jeg fik min pension fra dem, da jeg vendte 67 tidligere på året. Jeg fik den også fra finnerne, men ikke fra I 65, da jeg ikke havde ansøgt om det dengang. Og kun i denne måned kom jeg fra Sverige, og jeg har stadig ikke hørt alt fra Portugal.

Bortset fra dette kaos ser det også ud til, at jeg bliver straffet, fordi jeg har arbejdet og betalt skat i fire forskellige lande. Hvert land har naturligvis besluttet, at mine aktive år ikke svarer til en fuld pension, så selv om jeg har betalt skat i 50 år nu, er jeg opdelt i fire personer, som kun modtager en pitch. Hvis bevægelsen virkelig havde været fri, burde intet have været tilfældet. Det er ikke gratis, hvis du bliver straffet økonomisk for at flytte mellem EU-landene.

Der er også andre hindringer. Siden 1992 har jeg haft samme arbejde som en freelance tegner og illustrator, hovedsagelig for det samme finske dagblad al tid. Mine indtægter har været ret stabile i årenes løb, men da jeg er freelance, har jeg ikke en arbejdskontrakt. Det bør være muligt at overføre min økonomiske historie fra land til land, hvilket vil gøre det lettere at åbne bankkonti, ansøge om lån og få internet og mobiltjenester, købe biler, leje lejligheder osv. Men man betragtes i stedet som en nyfødt eller en udlænding fra det ydre rum.

Det er også en hindring for den frie bevægelighed.

Jeg er sikker på, at der er mere end dette, og vi har i dag pandemien, og vi har haft den såkaldte flygtningekrise, som har skabt nye hindringer, men det mener jeg, at man bør være opmærksom på, om vi ønsker at bevare og udvikle EU.