FLERE INITIATIVER FOR EUROPAS BORGERE

Det europæiske borgerinitiativ har til formål at gøre EU mere demokratisk, gennemsigtigt og borgervenligt. Men mange af de forhåbninger, der oprindeligt blev givet om dette lovende unge instrument, er stadig ikke opfyldt. Ud over instrumentets opfattede bureaukratiske forhindringer og tekniske mangler mangler det den nødvendige offentlighed for at have en reel virkning. I EU skriver medierne mere om det demokratiske underskud end om det europæiske borgerinitiativ. Denne mangel på offentlighed er en hindring for et vellykket engagement i EU's politiske beslutningsproces på arbejdspladsen.

For få måneder siden fremlagde Kommissionen et reformforslag, som mange længe havde efterlyst. Forslaget har til formål at udnytte hele det deltagelsesbaserede værktøjs potentiale ved at gøre det lettere for borgerne at sætte spørgsmål på den politiske dagsorden.

Endelig mere offentlig omtale? Europa-Parlamentet lover at spille sin rolle

Hovedformålet med det europæiske borgerinitiativ er at sætte borgerne i stand til at sætte spørgsmål på dagsordenen på EU-plan i et forsøg på at skabe opmærksomhed om det pågældende emne og opnå større gennemslagskraft på politisk plan. En oplysningskampagne vil kun have en mindre virkning i sig selv, men kræver en offentlig debat om spørgsmålet for at opnå konkrete ændringer — dette er ikke kun tilfældet i Bruxelles, men i alle EU-lande. Derfor er det op til Europa-Parlamentet at tage denne udfordring op.

Parlamentet er det centrale europæiske forum, hvor borgernes behov og bekymringer drøftes åbent. Det bør derfor spille en fremtrædende rolle i opfølgningen af vellykkede europæiske borgerinitiativer. Den gode nyhed fra Bruxelles er, at Parlamentet for nylig har bebudet planer om at fremsætte en ændring af sin egen forretningsorden for at sikre, at der kan afholdes offentlige plenardebatter i Parlamentet om vellykkede initiativer.

Dette er et stort skridt i den rigtige retning. Europa-Parlamentet ville også selv drage fordel af disse debatter — det har alt for ofte lidt under mediernes manglende opmærksomhed i forhold til Kommissionen i årenes løb. Mange initiativer fokuserer imidlertid på omstridte og kontroversielle spørgsmål og giver mulighed for at gøre borgerne og Europa-Parlamentet selv bekendt med det europæiske borgerinitiativ.

Den institutionelle debat har et deltagerorienteret fokus

Uanset hvor vidtrækkende den reviderede forordning viser sig at være, vil den give mulighed for konkrete forbedringer af reglerne for det europæiske borgerinitiativ. Dette vil sikre, at registreringen og organisationen af initiativet bliver lettere og mere tilgængelig for alle EU-borgere, der ønsker at gøre brug af værktøjet.

Men det handler om mere end det — for EU kunne denne reform markere begyndelsen på en stadig mere åben og gennemsigtig alder, hvor den lægger større vægt på nye former for aktivt medborgerskab. I sidste ende kan dette føre til en ny "deltagelsesstruktur", der giver Europas borgere yderligere muligheder for deltagelse og engagement. Det er ikke kun det europæiske borgerinitiativ, der stadig langt fra har nået sit fulde demokratiske potentiale — det er også EU selv!