Erfaringer fra de otte års erfaringer med det europæiske borgerinitiativ

Det europæiske borgerinitiativ har i de første år defineret sig selv og har form. Jeg mener, at det også er ved at blive mere konkret med hensyn til, at det kan tjene som et deltagelsesorienteret værktøj på listen over EU's dagsorden. Det er klart, at ECI ikke er et instrument til at foretage hurtige ændringer. Det er en lang proces, og fordelen ved det er, at initiativtagerne og institutionerne har tilstrækkelig tid til at lære hinanden at kende, krydstjekke deres mål, være klar til en potentiel forandring. Det europæiske borgerinitiativ kan indgå i et dybtgående kompromis om forskellige juridiske spørgsmål, hvis dets fulde potentiale er nået, og hvis det fortolkes som et positivt redskab i den lovgivningsmæssige livscyklus. Min vigtigste observation er endnu en gang, mere på side af de bløde kompetencer. Jeg har været heldig for at observere ECI set fra et institutionelt perspektiv siden de første år. Det har altid været klart, at ECI'et med navns nævnelse tilhører borgerne, men borgerne er ikke ugyldige. De vælger også dette instrument til at påvirke, påvirke, øge interessen og opnå det, og der er behov for, at partierne af forskellige interessenter viser interesse og støtte. Det er grunden til, at mine vigtigste erfaringer i denne bemærkning vil være "samarbejde". Selv om ECI tilhører EU-borgerne — hvilke litterære midler — til os alle, er der stadig plads til forbedringer med hensyn til samarbejdet mellem institutionerne indbyrdes, mellem initiativtagerne til borgerinitiativer og mellem de nationale regeringer. Afhængigt af kompetencen ønsker institutionerne at synliggøre deres egen støtte til det europæiske borgerinitiativ, civilsamfundsorganisationerne ønsker at bevise over for deres medlemmer deres egne individuelle bidrag osv., men det reelle faktum er, at ECI kun kan blive en succes, hvis de enkelte borgere, der tror på deres sag, får samme hjælp, uanset det første kontaktpunkt, som de henvender sig til. På institutionelt plan er tingene blevet bedre — vi har skabt et interinstitutionelt netværk af ECI-administratorer til regelmæssigt at udveksle oplysninger, men det er kun en god begyndelse. Jeg bemærker, at der på civilsamfundets side også er en dybere forståelse af værdien af samarbejdet, fordi det er den kendsgerning, at ingen organisation kan hjælpe alle ECI'er. Aktive borgere griber ind overalt, og de finder kortere eller længere metoder til at finde ECI-kontakter i institutionen, ECI-netværk eller borgerinitiativforummet. Min lære (og mit ønske) for det europæiske borgerinitiativ er derfor et mere venligt og gennemsigtigt samarbejde og et tæt netværk af europæiske borgerinitiativer for at fremme et aktivt og veloplyst medborgerskab.

Et læringspunkt (eller en påmindelse) fra ECI-oplevelsen er, hvor vigtige medlemsstaterne er. Et eksempel herpå er, at Frankrig fjernede sine byrdefulde krav til ID ved udgangen af sidste år, hvilket har haft stor indvirkning på ECI'et i det pågældende land. Der er stadig andre forbedringer, som medlemsstaterne kan gøre med hensyn til forvaltningen af det europæiske borgerinitiativ, og de skal også gøre en stor indsats for at fremme det europæiske borgerinitiativ. Der er taget skridt på medlemsstatsniveau, men hvis det europæiske borgerinitiativ skal opfylde sit potentiale, er det ikke kun EU-institutionerne, der skal fortsætte med at udvikle deres tilgang. Det er vigtigere, at medlemsstaterne fuldt ud accepterer og fremmer det europæiske borgerinitiativ.

Det europæiske borgerinitiativ kan være enklere at gennemse lokale initiativer — den kommunale tjeneste for borgerinitiativer

0