Reform af det europæiske borgerinitiativ: en håndgribelig forbedring

Næsten syv år efter indførelsen af det europæiske borgerinitiativ (ECI) er det blevet aftalt, at medmindre det reformeres, vil det blive forældet. I løbet af det forgangne år forsikrede Bruxelles til stadighed arrangørerne af civilsamfundet og de europæiske borgere om, at de havde til hensigt at forbedre det. Der var naturligvis hindringer på vejen. Reformprocessen og det fælles reformforslag viser imidlertid, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet har til hensigt at tage et skridt i den rigtige retning.

For det første tackler reformen de betydelige bureaukratiske hindringer og tekniske mangler, som brugerne og ngo'erne har kritiseret. Kommissionen overtager ansvaret for at oversætte teksten til de foreslåede initiativer. Initiativer kan nu registreres delvist. De tekniske og juridiske krav til indsamling af underskrifter vil blive harmoniseret og vil blive mindre byrdefulde, og initiativtagerne vil få større beskyttelse med hensyn til ansvarsrisici.

For det andet indfører og bekræfter reformen det allerede eksisterende forum for det europæiske borgerinitiativ, den onlinesamarbejdsplatform, der tilbyder støtte til borgerne, når de tilrettelægger initiativer.

For det tredje vil der være en bredere høringsproces, og Europa-Parlamentet vil spille en større rolle. Det har f.eks. ændret sin egen forretningsorden for at sikre, at der afholdes offentlige plenardebatter i Parlamentet om vellykkede initiativer. Alt i alt vil reformen være en håndgribelig forbedring, og borgerne vil lettere kunne sætte spørgsmål på den politiske dagsorden.

Det europæiske borgerinitiativ åbner (gradvist) op for unge

Selv om det europæiske borgerinitiativ ikke er så vidtrækkende som i Kommissionens forslag, vil det åbne op for unge. Medlemsstaterne vil frit kunne sænke deltagelsesalderen fra 18 til 16 år. Dette tilsyneladende lille skridt kunne gøre en stor forskel ved at tilskynde til større deltagelse af unge på europæisk plan.

Dette er bestemt et skridt i den rigtige retning. Som vi har vist i vores politiske notat: hvis du vil gøre Den Europæiske Union mere borgervenlig og bekæmpe EU-skepsis, er du nødt til at øge de unges engagement. EU-undersøgelser viser, at unge EU-borgere er stærke fortalere for den europæiske idé. Valgdeltagelsen blandt unge ved valg til Europa-Parlamentet er imidlertid faldet drastisk, hvilket gør det så meget desto vigtigere, at EU tager denne udfordring op. Det er nu på tide, at medlemsstaterne handler.

"Quo vadis" EU-deltagelse?

Større borgerdeltagelse, større deltagelse af unge... for EU kan denne reform markere begyndelsen på at åbne sig mere og give mere mening til nye former for borgerdeltagelse. I sidste ende kan der opstå en ny "deltagelsesarkitektur", der giver EU-borgerne adgang til andre former for deltagelse. I disse tider med stigende nationalisme er der helt sikkert brug for dem.