Inddragelse af nationale borgerplatforme kan sætte skub i borgernes engagement i europæiske borgerinitiativer

Arbejdet inden for borgerteknologi i mere end fem år har nu givet mig rig mulighed for at tænke over folks motivation til at engagere sig, stemme og udtrykke deres holdning ved hjælp af forskellige digitale og ikke-digitale midler. Når diskussionerne om uudnyttede muligheder for at engagere sig på EU-plan opstår, tyder mange mennesker på, at motivationen bag en aktiv EU-borger højst sandsynligt stammer fra vedkommendes egen erfaring med lokale demokratiske øvelser, det være sig i deres land eller by eller endda på gaden, de bor på.

Denne endnu ikke dokumenterede teori tyder på, at hvis folk føler sig i stand til at ændre eller påvirke ting, der ligger tæt på dem, vil de kun føle sig i stand til at udtrykke deres holdninger til spørgsmål og politikker vedrørende Europa. F.eks. give udtryk for deres holdninger til bivenligt landbrug eller et forbud mod biometrisk masseovervågning. Begge europæiske borgerinitiativer er i øjeblikket i gang med at indsamle underskrifter sammen med tolv andre.   

Alt dette førte mig til et spørgsmål — kunne svigt i den lokale borgeraktivisme have en indvirkning på vores engagement i spørgsmål, der ligger langt længere væk fra os, på EU-plan?

Motivation til at deltage

For yderligere at tackle det mulige forhold mellem de forskellige niveauer af inddragelse ville det være nyttigt at se på den generelle motivation og de faktorer, der bidrager til folks aktivisme. Akademikere peger på flere faktorer, der bidrager til folks vilje til at blive inddraget i skabelsen og omfordelingen af offentlige goder, herunder at give udtryk for deres politiske holdning til særlige spørgsmål. For det første kan de forskellige lokalsamfund og netværk, som den pågældende person naturligt tilhører (f.eks. ved fødsel i en bestemt familie) eller frivilligt (f.eks. universitet eller trossamfund), påvirke motivationen og give en person flere muligheder for at udtrykke sin mening eller forsøge at påvirke beslutninger, som den lettiske forsker J. Nikisins fremhævede i sin undersøgelse fra 2019 "Individuel og kollektiv deltagelse i løsning af problemer, der er relevante for samfundet og samfundet".

En anden tilgang til at forstå motivationen bag aktivisme foreslået af J. Nikisins er, at folk handler og forsøger at skabe forandringer i deres umiddelbare eller bredere nabolag som reaktion på et problem eller et vist behov, der påvirker den enkelte som repræsentant for den sociale gruppe. Grundlæggende bliver folk aktive, hvor de føler kløften mellem den ønskede og den virkelige situation og den utilfredshed, den medfører. 

Jeg har imidlertid bemærket, at ingen af disse teorier tyder på en bred opdeling mellem aktivisme på forskellige niveauer og niveauer. De styrker kun de universelle motivationsfaktorer for folk til at engagere sig. Det har ingen betydning, om det er at slå til lyd for borgernes rettigheder i en bestemt kommune eller i den region, de bor i. Det drejer sig ikke nødvendigvis om en persons tidligere lokale erfaringer. Det handler mere om at have en generel motivation til at deltage for at ændre tingene til det bedre. 

Hvis en person på den ene eller anden måde føler sig motiveret til at engagere sig i borgeraktivisme, kan han eller hun også gøre det på EU-plan eller globalt plan. Det afhænger naturligvis altid af den særlige form for aktivisme, da nogle af dem kan betyde, at en persons personlige ressourcer såsom tid eller penge går tabt. Hvis disse ressourcer ikke er til rådighed, kan det være en hindring for yderligere inddragelse i samfundsaktiviteter. Men en anden temmelig vigtig faktor er manglen på information om de aktuelle politiske spørgsmål, der vedrører og påvirker bestemte grupper eller samfund, og mulighederne for at deltage i drøftelser om dem. 

Bringe EU-spørgsmål ned på lokalt niveau

Når vi ser på, at det europæiske borgerinitiativ er en særlig form for borgeraktivisme på EU-plan, har spørgsmålene om tilgængelighed og rækkevidde altid været bekymrende for EU og civilsamfundet i Europa. 

Og spørgsmålet om, hvordan man kan forbedre det europæiske borgerinitiativs effektivitet og rækkevidde, har aldrig været mere presserende end nu, hvor Europa desperat søger efter flere måder at komme tættere på borgerne på.

En måde, hvorpå informationsoverførslen kan fungere mere effektivt, kunne være bottom-up-tilgangen, der primært kanaliserer al information om europæiske borgerinitiativer gennem de nationale borgerplatforme. Ud fra et teknisk synspunkt vil det betyde, at de nationale platforme er meget velolierede og pålidelige i alle EU's medlemsstater, og at de får en europæisk dimension. Nedbryde de mentale barrierer mellem spørgsmål i de nationale stater, der kun vedrører deres borgere, og spørgsmål på EU-plan, som tilsyneladende kun er relevante for beslutningstagerne.

I denne model vil platforme på nationalt plan fungere som bindeled mellem medlemsstaterne og EU. Det problem, der skal løses her, er muligvis ikke manglende motivation. Det er den eksisterende mangel på oplysninger om de igangværende borgerinitiativer på EU-plan, og hvorfor de er relevante for folks dagligdag. At bringe EU-niveauet ned på lokalt niveau og integrere EU-spørgsmål i det digitale miljø, som de allerede kender og forstår, kan i høj grad hæve deltagelsesprocenten. Det kan bidrage til at inddrage borgerne i spørgsmål på EU-plan, samtidig med at de går videre med deres daglige borgeraktiviteter i deres hjemby.

Nogle lokalsamfund bag initiativerne gør allerede et godt arbejde med at bruge deres netværk til at sætte gang i informationsstrømmen i flere medlemsstater. For eksempel har initiativet til bivenligt landbrug skabt et netværk med støtteorganisationer, både tematiske og infrastrukturorienterede. Det udstyrer disse organisationer med interaktive widgets, så de kan underskrive initiativet. Disse widgets kan placeres på nationale eller lokale steder og kan tjene som infrastruktur til at øge niveauet af indsamlede underskrifter betydeligt.