Gå til hovedindholdet
Forum for det europæiske borgerinitiativ

Webinaret "Sådan søger I efter partnere", 2018

Startdato: 13/09/2018
Aktuel status: Lukkede
Opdateret den: 15/07/2021

Taler: Maarten de Groot, borgerinitiativkampagnen

Ordstyrer: Elisa Lironi, European Citizen Action Service

Sprog: Engelsk, spansk, tysk, fransk og italiensk

Hvis du gik glip af webinaret, så se videooptagelsen (tilgængelig på engelsk, spansk, tysk, fransk og italiensk) og PowerPoint-præsentationen, hvor du kan lære om udfordringerne ved at opbygge en stærk koalition af partnere og få praktiske råd til, hvordan du finder de rigtige partnere. Du kan få adgang til de forskellige sprogudgaver via de forskellige valgmuligheder i videoafspilleren.

Vores taler, Maarten de Groot, har tidligere arbejdet som kampagnekoordinator for borgerinitiativkampagnen og har selv organiseret et europæisk borgerinitiativ.

Dagsorden for webinaret

1. Indledning – Elisa Lironi [minut 0-3]

2. Hvad er det europæiske borgerinitiativ? – Elisa Lironi [minut 3-7]

3. Sådan finder du partnere – Elisa Liorni [minut 7-21]

4. Hvad er borgerinitiativkampagnen? – Marten de Groot [minut 21-27]

5. De personlige erfaringer for en arrangør af et europæisk borgerinitiativ – Marten de Groot [minut 27-33] 

6. Tips og tricks, når du skal finde partnere – Marten de Groot [minut 33-44]

7. Spørgsmål og svar [minut 44-51]

I dette webinar får du svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan finder du partnere til at lancere et europæisk borgerinitiativ?

– Hvorfor er det vigtigt at have nok partnere?

– Hvorfor kan det være besværligt at arbejde med for mange partnere?

De vigtigste hovedbudskaber fra dette webinar er:

– Det er afgørende at have et tilstrækkeligt antal partnere for at kunne føre en vellykket kampagne og indsamle nok underskrifter. Du bør kontakte organisationer, du gerne vil have med, så tidligt som muligt.

– Det er vigtigt at have nationale partnere! Selv om det er godt at have et stort europæisk netværk, er de nationale partnere den største hjælp, når der skal indsamles underskrifter på stedet.

Ansvarsfraskrivelse:

Bemærk, at dette webinar blev optaget i 2018. Nogle af oplysningerne er derfor ikke i overensstemmelse med den gældende lovgivning om det europæiske borgerinitiativ, der trådte i kraft den 1. januar 2020. De forældede oplysninger henviser til følgende punkter nævnt under webinaret:

– Perioden på 12 måneder for indsamling af underskrifter begynder umiddelbart efter registreringen af initiativet.

– Europa-Kommissionen har maks. 2 måneder til at vurdere registreringen af et initiativ.

– Initiativtagerne vil altid frit kunne bruge borgerinitiativets åbne software.




I henhold til den nuværende lovgivning er følgende de korrekte oplysninger:

– Initiativtagerne til borgerinitiativer har seks måneder til at fastsætte startdatoen for indsamlingen af underskrifter efter registreringen af deres initiativ.

– Europa-Kommissionen har 2 måneder til at vurdere anmodningen om registrering. Hvis initiativet helt åbenlyst falder uden for Europa-Kommissionens beføjelser til at foreslå retsakter, får initiativtagerne mulighed for at revidere deres oprindelige anmodning og indsende en ajourført udgave. I så fald varer processen op til 4 måneder.

– Det vil kun være muligt at anvende individuelle onlineindsamlingssystemer for initiativer, der er registreret inden den 31. december 2022.

Du kan læse mere om de nye regler vedrørende det europæiske borgerinitiativ ved at se dette webinar, læse denne blogpost eller gå ind på webstedet for det europæiske borgerinitiativ.

Webinar ‘How to look for partners’, 2018

Slides med præsentation

How to Look for Partners
Engelsk
(1.09 MB - PDF)
Download
Ansvarsfraskrivelse: De holdninger, der gives udtryk for i forummet for det europæiske borgerinitiativ, er alene udtryk for forfatternes synspunkter og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens eller EU's holdning.
Er du klar til at registrere dit borgerinitiativ?

Vil du skrive under på et borgerinitiativ? Vil du gerne vide mere om nuværende eller tidligere borgerinitiativer?