- Lukkede
- Kategorier
Gæstetalere: Olga Kikou, "End the Cage Age"-initiativet, Meike Hartwig, Change.org
Ordstyrer: Petko Georgiev, ProMedia
Sprog: Engelsk
Hvis du gik glip af webinaret, kan du se videooptagelsen (på engelsk) for at få mere at vide om udfordringerne ved at føre kampagne for et europæisk borgerinitiativ online.
Olga Kikou, chef for EU-kontoret, Compassion in World Farming. Olga er leder af Compassion in World Farmings EU-aktiviteter, en international organisation med kontorer og repræsentationer i ni europæiske lande, USA, Kina og Sydafrika, der har til formål at forbedre dyrevelfærden i landbruget, sætte en stopper for industrielt dyrelandbrug og gøre fødevareproduktionen og landbruget bæredygtigt. Olga er også stedfortrædende repræsentant for borgerkomitéen for "End the Cage Age"-initiativet.
Meike Hartwig, ledende kampagnemedarbejder, Change.org. Meike arbejder for change.org, der er verdens største onlinekampagneplatform. Før hun blev ansat hos change.org arbejdede hun for et delstatsministerium i Tyskland. Hun har en akademisk baggrund inden for statskundskab, kønsstudier og freds- og konfliktstudier. Hun er mest interesseret i demokrati, feminisme, bæredygtighed og digitaliseringens sociale dimension. Hos change.org hjælper hun initiativtagere til kampagner med at føre dem.
Dagsorden for webinaret
1. Indledning ved Petko Georgiev [minut 0-5]
2. Generel information om det europæiske borgerinitiativ ved Petko Georgiev [minut 5-15]
3. Indlæg ved Olga Kikou om hendes erfaringer med at drive en kampagne i det europæiske borgerinitiativ [minut 15-28]
4. Indlæg ved Meike Hartwig om at drive en onlinekampagne under en pandemi [minut 28-47]
5. Spørgsmål og svar mellem deltagerne og talerne [minut 47-61]
I dette webinar får du svar på følgende spørgsmål:
– Hvordan kan initiativtagerne til et europæisk borgerinitiativ fastsætte deres mål og planlægge deres kampagner?
– Hvordan kan initiativtagerne til et europæisk borgerinitiativ gå i dialog med deres valgkreds og håndtere kampagnekoordinering?
– Hvordan fungerer kampagnerne i "normale" tider, og hvordan tilpasser man dem til covid-19-situationen?
De vigtigste budskaber fra dette webinar er:
– En stor koalition af forskellige organisationer er meget vigtig og meget nyttig. Jo flere mennesker, der er med om bord, desto mere koordinering er der behov for. Og koordinering tager tid. Det er vigtigt at finde den rette balance.
– Det er af afgørende betydning, at en kampagne tilpasses forholdene i de enkelte lande. Lokale partnere skal føle, at det er deres egen kampagne.
– Hvis politiske beslutningstagere eller medier skal med om bord, skal initiativtagerne altid kunne tilbyde dem noget. Initiativtagerne skal ikke gå i konfrontation med beslutningstagerne, men bør i stedet gå i åben dialog.
De holdninger, der gives udtryk for i forummet for det europæiske borgerinitiativ, er alene udtryk for forfatternes synspunkter og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens eller EU's holdning.