Det europæiske borgerinitiativ 2.0 — en mere fremtrædende stemme for EU-borgerne

Den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ er kommet og er det næste vigtige skridt i retning af dette banebrydende instrument for deltagelsesdemokrati. Juncker-Kommissionen anerkendte det europæiske borgerinitiativs værdi "for de europæiske borgere, så de kan blive hørt... [og] anmode EU-institutionerne direkte om at handle på de områder, de virkelig interesserer sig for". Den nye forordning gør dette lettere.

Indledning af et initiativ

Processen med det europæiske borgerinitiativ er fortsat en krævende proces for initiativtagere.  Der er et stort behov for øget støtte via kontaktpunkter i alle medlemsstater og en samarbejdsplatform, der drives af Kommissionen. En vigtig teknisk ændring er, at udvalgene nu kan være juridiske enheder, hvilket reducerer det individuelle juridiske ansvar for initiativtagerne.

For nylig er Kommissionens tilgang til registrering af et initiativ blevet mere fleksibel — delvis foranlediget af EU-Domstolens domme mod det. Forordningen bekræfter denne tilgang, idet delvis registrering og revision af initiativer nu er mulig. Denne positive ændring øger det europæiske borgerinitiativs potentiale til at bidrage til den offentlige debat i EU. Der er imidlertid et spørgsmål om, hvordan registreringsprocessen vil fungere i praksis, så der kan være behov for en yderligere revision.

Indsamling af støtte

Initiativtagerne kan nu vælge, hvornår de lancerer deres kampagner — alle datoer op til seks måneder efter registreringen. Dette hjælper på dramatisk vis kampagneplanlægningen.

Identifikationskrav var en væsentlig hindring for borgere, der ønskede at støtte initiativer. Nu er den første mulighed for medlemsstaterne kun at kræve navn, bopæl og fødselsdato, hvilket er en vigtig forenkling. Desværre er der endnu ikke opnået fuld standardisering, og medlemsstaterne har stadig endnu en mulighed for at kræve et identifikationsnummer fra borgerne. At basere støtteberettigelsen på nationalitet betyder også, at alle mobile EU-borgere nu kan støtte initiativer, uanset hvor de bor.

Kommissionen vil oprette et centralt onlinesystem til indsamling af støtte til alle initiativer, hvilket vil mindske både omkostningerne for initiativtagerne og kompleksiteten for medlemsstaterne. Udelukkelsen af individuelle indsamlingssystemer har imidlertid skuffet nogle i civilsamfundet.

Alderen for at støtte et initiativ kan nu fastsættes til 16 år, hvis en medlemsstat ønsker det, selv om der ikke er nogen forpligtelse til at gøre det, kan der være få ændringer.

Indgivelse og virkning

Kommissionen bevarer den retlige kontrol med virkningen af et vellykket initiativ, og Kommissionen er ikke forpligtet til at handle. Der er dog en vis positiv udvikling med hensyn til et initiativs potentielle politiske indflydelse. Initiativtagerne vil præsentere vellykkede initiativer på et møde med Kommissionen og ved en høring i Europa-Parlamentet, som også vil afholde en plenardebat om vellykkede forslag til det europæiske borgerinitiativ. Undersøgelsesperioden er også blevet forlænget til seks måneder. Forhåbentlig vil disse ændringer øge det europæiske borgerinitiativs politiske indflydelse, som er en af dets vigtigste mangler til dato.

Generelt er forordningen et positivt skridt fremad for deltagelsesdemokratiet i EU. Det europæiske borgerinitiativ er dog stadig meget ung, og det skal fortsætte med at udvikle sig, navnlig den vigtige slutfase, når der træffes beslutning om et initiativs indvirkning på EU's politikker. Den nye forordning har fastsat fire år som den tid, vi kan være nødt til at vente på den fremtidige udvikling af denne vigtige del af EU's demokrati.