Gæstetaler: Olga Kikou, initiativet "End the Cage Age" (Slut med opdræt i bure)
Ordstyrer: Francisco Aranda Ruiz, CARSA
Sprog: engelsk, spansk, tysk, fransk og græsk
Hvis du gik glip af webinaret, så se videooptagelsen (tilgængelig på engelsk, spansk, tysk, fransk og græsk) og PowerPoint-præsentationen og få praktisk vejledning i de forskellige måder, du kan indsamle penge på og opnå de bedst mulige resultater med dit initiativ. Du kan få adgang til de forskellige sprogudgaver via de forskellige valgmuligheder i videoafspilleren.
Olga Kikou er ansvarlig for europæiske anliggender for Compassion in World Farming, en international organisation, der arbejder med dyrevelfærd og bæredygtige fødevarer og landbrugspolitikker. Hun har tidligere arbejdet som kampagnekoordinator for det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age".
Dagsorden for webinaret
1. Indledning – Francisco Solano Aranda Ruiz [minut 0-3]
2. Overordnet introduktion til emnet – Forum for det europæiske borgerinitiativ [minut 3-7]
3. Vejledning i indsamling af midler [minut 7-17]
4. Indlæg af Olga Kikou [minut 17-34]
5. Spørgsmål og svar [minut 34-41]
I dette webinar får du svar på følgende spørgsmål:
– Hvordan kan I rejse midler til jeres europæiske borgerinitiativ?
– Hvad skal du bruge penge til under en kampagne?
– Hvordan kan du spare penge på en smart måde?
De vigtigste hovedbudskaber fra dette webinar er:
– Initiativtagerne bør samarbejde med mulige partnere (via deres netværk, andre interessenter eller afsnittet "Få kontakt med andre" på forummet). De bør også arbejde videre med netværket af NGO'er og forbund, som kunne tænkes at ville støtte deres initiativ.
– Du kan selv indsamle midler på følgende måder: crowdfunding, peer-to-peer-finansiering, merchandising, arrangering af andre finansieringskilder (f.eks. en fest).
– Offentlige arrangementer og fremtrædende personer kan hjælpe dig med at komme ordentligt i gang og skabe opmærksomhed.
Ansvarsfraskrivelse:
Bemærk, at dette webinar blev optaget i 2018. Nogle af oplysningerne er derfor ikke i overensstemmelse med den gældende lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2020. De forældede oplysninger henviser til følgende punkt nævnt under webinaret:
Tidsplanen på slide 6 (minut 3:32-7:05).
I henhold til den gældende lovgivning er den korrekte tidsplan:
Registrering: 2+2 måneder
Indsamling: 12 måneder
Verifikation: højst 3+3 måneder
Indsendelse: højst 3 måneder
Undersøgelse og Europa-Kommissionens beslutning: 6 måneder
Du kan læse mere om de nye regler vedrørende det europæiske borgerinitiativ ved at se dette webinar, læse denne blogpost eller gå ind på webstedet for det europæiske borgerinitiativ.