Erfaringer fra lokale/nationale borgerinitiativer, der kan støtte europæiske borgerinitiativer

Jeg mener, at det er nødvendigt at lægge grunden. Det første skridt er at øge tilliden til demokrati på lokalt og nationalt plan. Den politiske socialisering foregår på nationalt plan. Her spiller undervisning i medborgerkundskab en vigtig rolle. På dette grundlag er der ved at blive skabt bevidsthed om aktivt medborgerskab. Aktivt medborgerskab kræver tid, ressourcer og engagement. Mange mennesker har ikke råd til aktivt medborgerskab. Det er nødvendigt at give borgerne større indflydelse. Det næste centrale niveau er civilsamfundet/ngo'er. Det er nødvendigt at styrke udviklingen og professionaliseringen af ngo'er i Slovenien. Fremme integration i europæiske netværk og kapacitetsopbygning for at blive en del af europæiske koalitioner, som indsamler underskrifter til borgerinitiativer. Dette vil skabe kapacitet og behov for et europæisk borgerinitiativ i Slovenien.

Rundt om i verden har 34 ud af 107 valgdemokratier, der er opført i "Direkt-Democracy — Navigator" -databasen, kendskab til et dagsordenens deltagelsesredskab på nationalt plan.
Et forslag til dagsorden — som det europæiske borgerinitiativ — opfordrer borgerne til at foreslå love eller foranstaltninger på visse områder for parlamentet eller en kompetent myndighed. Normalt fastsætter de retlige rammer et minimum af underskrifter, der skal indsamles inden for en bestemt tidsfrist, og andre formelle regler, der skal følges, indtil der vil blive forelagt en vellykket dagsorden for myndighederne.

Et af de mest kritiske spørgsmål i forbindelse med denne retlige udformning er, at den beslutning, der træffes om forslaget, kun træffes af lovgiver.

For så vidt angår Spanien blev der f.eks. fremlagt mellem 1983 og 2019 mere end 170 initiativer på dagsordenen af det spanske folk. Kun ét forslag blev endelig accepteret af parlamentet.

Det spanske eksempel viser meget klart det svage punkt i dagsordenen for dagsordenen. Det europæiske borgerinitiativ synes ikke at være så forskellige fra sager i andre lande. På lang sigt kan disse erfaringer føre til frustration og bitterhed hos befolkningen.

På den anden side ville der være tale om et alternativ: Borgerinitiativet, hvor borgerne foreslår en bestemt foranstaltning og endelig kan træffe afgørelse herom. Det mest fremtrædende eksempel er Schweiz. Mellem 1996 og 2016 stemte de schweiziske vælgere 86 gange efter forslag fra borgerne. Ikke alle blev endelig ret. Men folk var i stand til at beslutte.

Erfaringerne rundt omkring i verden viser:

It-behov

— tilstrækkelig tid til, at borgerne kan opfylde kravene i en retsakt om direkte demokrati (f.eks. indsamling af underskrifter)

Let adgang til instrumentet (foreløbige, formelle krav osv.)

Og vigtigst: at være en aktiv del også i den endelige beslutningsproces.

Med hensyn til det europæiske borgerinitiativ kan det betyde

Forlænge underskriftsindsamlingen eller endda afholde sig fra at overholde en frist

— efter indgivelse af et vellykket ECI: at give folk flere muligheder for at deltage i beslutningsprocessen, f.eks. ved at indføre borgerjuryer og/eller give folk mulighed for at indgive deres anmodning i Det Europæiske Råd.

Hello people! Dette er ikke skidtpost, men det er ikke nødvendigt at gøre noget, selv om det er et plus, hvis du vinder på dine sociale netværk. Jeg hjælper en person, og jeg beder dig om det samme. Ingen tvinger dig til at gøre noget, bare se det, du kan offentliggøre det, jo flere mennesker ved, jo bedre. Der er ingen virus på linket, og du behøver ikke downloade noget.Https://gogetfunding.com/neuroblastoma-of-the-left-adrenal-gland/